12. KAPITEL
De såkaldte "døde" lever i fuld aktivitet på det åndelige
tilværelsesplan.
Vi ser således her, at det levende væsen har to
sanseområder og dermed også to oplevelses - og skabelsesområder . Det
har det åndelige oplevelses - og skabelsesområde, og det har det fysiske
oplevelses- og skabelsesområde.
Væsenet kan udmærket opleve og skabe i sit åndelige oplevelses- og
skabelsesområde uafhængigt af det fysiske, men det kan umuligt opleve og
skabe i det fysiske oplevelses - og skabelsesområde uden i tilknytning
til det åndelige.
Det bliver derved her på ny synligt, at det åndelige
oplevelses- og skabelsesområde er det absolut primære i det levende
væsens eksistens og fremtræden. I dette skabelsesområde kan det altså
altid opleve og skabe, selvom det er bevidstløst på det fysiske plan,
ja, selvom det slet ikke har nogen fysisk organisme og på dette plan
bliver betragtet som hørende til de såkaldte "døde" • Disse såkaldte
døde er således absolut ikke døde, selvom de er totalt umanifesterede på
det fysiske tilværelsesplan, men lever i fuld aktivitet i oplevelses -
og skabelsesprocesser på det åndelige plan ligesom væsenerne på nævnte
fysiske plan. Ja, her forekommer der hele store tilværelsesplaner, hvor
væsenerne lever i en permanent åndelig oplevelses - og
manifestationstilstand.
De væsener, der er hjemmehørende her, udgør alle
sammen væsener, der er blevet færdige med at fødes på det fysiske plan
og ikke mere behøver at skulle inkarnerei fysisk materie, før de har
fuldendt et af de i L i ve t s B o g omtalte kosmiske
spiralkredsløb, der er absolut nødvendige for vedligeholdelsen af deres
evige livsoplevelses - og skabeevne . Vi kan desværre ikke her komme
nærmere ind på disse fremtrædende kosmiske analyser, men må henvise til
det førnævnte værk.
***
videre fra kap38 (Ønskedrømmenes
virkelighedsverden,væsenernes paradis eller livets solskinsegne og
hjemstavn )
....at få ønsketilværelsen opfyldt på det
fysiske plan kan derfor tage meget lang tid, ja, så lang tid, at der
undertiden skal flere liv til, før hindringerne er overvundne, og
væsenet fysisk kan opleve sin ønsketilværelses opfyldelse. Men i kraft
heraf er det netop guddommeligt, at menneskene kan opleve deres
ønsketilværelse på det åndelige plan, længe før de kan opleve den på det
fysiske plan.
Og det er det, der sker, når væsenet dør fra sin fysiske tilværelse og
bliver udfriet fra sin fysiske organisme. Herefter er det blevet befriet
fra den livsbetingelse, det var at jonglere med den tunge fysiske
materie.
Nu skal det kun opleve og skabe i den åndelige materie, som netop
lystrer tanken. Derfor kan væsenet her opleve alt, hvad det er i stand
til at tænke sig på det trin, det tilhører. Og da det i skærsilden er
blevet befriet fra den del af dets sansesæt, igennem hvilket skuffelser,
sorger, bekymringer, jalousi, nedtrykthed, bitterhed og vrede eller kort
sagt alt dårligt humør kan opleves, kan det kun opleve glæde eller
strålende
humør på det åndelige plan, idet alt her lykkes overdådigt efter dets
ønske. Og da hele denne sfære kun er befolket med
væsener af samme bølgelængdeområde, hvilket vil sige væsener, der
ligeledes er befriet fra de mørke og triste tankearter, bliver
tilværelsen her således et liv blandt
kærlige ven ner i lys og glæde. Og væsenet oplever derfor her
ønskedrømmens virkelighedsverden, paradiset eller livets solskinsegne og
hjemstavn.
32. KAPITEL
Skærsilden er en forberedelsesepoke
til oplevelsen af paradiset
Fundamentet for væsenets liv på det åndelige
tilværelsesplan efter døden er således dets absolutte ønskedrøm eller
længslen
efter oplevelsen af det højeste, det kan forestille sig af en
idealtilværelse. Og det er oplevelsen af denne idealtilværelse eller
ønskedrøm, der udgør det levende væsens absolutte sande paradis. Men før
væsenet efter døden kan opleve denne idealtilværelse eller komme ind i
dette paradis og her opleve den synligt manifesteret, må det igennem
dødsprocessen og den eventuelle skærsild.
Som før nævnt er skærsilden kun en forberedelsesepoke, i hvilken de
sanser, igennem hvilke væsenet oplever skuffelser, sorger, bekymringer,
bitterhed, vrede og had, sættes ud af funktion. Væsenet kan herefter kun
sanse lyse og glædelige tankearter. Det kan således ikke komme i mentale
eller bevidsthedsmæssige kortslutninger med andre væseners tankearter
eller væremåde, ligesom det også nu kun kan komme på bølgelængde med
væsener i den samme tilstand
eller det samme paradis.
Væsenets bevidsthedsmæssige
bølgelængdeområde vil således ligge over alle bevidsthedsmæssige
bølgelængdeområder, der kan skabe fjendskab, antipati, vrede, jalousi,
misundelse t sorger, savn og skuffelser. Idet dets sanser i paradiset
ikke kan registrere disse eller beslægtede tankearter, kan paradiset
således kun blive en kulminationsoplevelse af lykke og glæde i
renkultur. I modsat fald ville det aldrig komme til at opleve noget
paradis eller nogen ønsketilværelse i renkultur.
Den åndelige verden ville være lige så præget af krig, ulykker og
lidelser, sorger og bekymringer, som den fysiske. Vi
må således forstå, at den åndelige verden udgør et bølgelængdeområde t
der er ganske hævet over den fysiske verdens bølgelængdeområde. Den
førstnævnte verdens bølgelængdeområde er kærlighedens og visdommens,
medens den fysiske verdens bølgelængdeområde er hadets og vredens. Det
bliver måske lettere at forstå, når man bliver
fortrolig med, at den åndelige verden i virkeligheden
er en elektrisk verden i renkultur, ja, er selve elektricitetens
hjemstavn.
Ifølge kosmiske analyser er elektriciteten hele universets livskraft,
den er selve Guds ånd. Men i den åndelige verden, hvor denne ånd eller
livskraft ikke skal gennemtrænge
nogen fysisk materie og derfor her ikke kan benyttes af væsenet i de
felter, det ikke har færdigudviklet, kan de mange kortslutninger i form
af de førnævnte tankearter: fjendskab,
antipati, vrede o. s. v. umuligt finde sted. De udgør det dyriske
bevidsthedsmateriale og bliver derfor mere og mere uegnet som
bevidsthedsmateriale for det levende væsen, jo mere det vokser eller
udvikler sig i human eller menneskelig retning. Det ufærdige menneske
har således to bevidsthedsmæssige områder: det dyriske, som er dets
medfødte arv fra dets tilstand som dyr i renkultur, og dets begyndende
menneskelige område, som vokser eller udvikler sig igennem de mange
kortslutninger, som opstår imellem disse to områder i dets psyke eller
mentalitet. Da disse kortslutninger igen har indflydelse på væsenets
fysiske væremåde, bringer de også undertiden denne i kortslutning med
medvæsenernes væremåde og krigen opstår og forplanter sig imellem
væsenerne. Og de ulykkelige skæbner med myrderi og lemlæstelse og de
hermed forbundne sorger og bekymringer, der endog kan ende med
selvmord,opstår.
Det er væsenets evne til at skabe og
opleve disse ulykkelige tilstande, det bliver befriet fra i skærsilden,
ved at det pågældende sansesæt bliver sat ud af funktion. Derved er
væsenet garanteret, at dets åndelige tilværelse imellem dets fysiske
liv, dets paradis, bliver en hundrede procent mental lysoplevelse, en
glædes- og lykketilstand, det som ufærdigt menneske umuligt kan opleve i
renkultur på det fysiske tilværelsesplan. Men væsenets udfrielse af sin
fysiske organisme og dets herefter følgende passage igennem
skærsilden, hvor det som nævnt får en vis del af sit sanseområde sat ud
af funktion, bliver dets livsoplevelses - og skabelseskapacitet
betydeligt nedsat. Men det område
af dets bevidsthed, det således i paradiset er befriet fra, er jo hele
dets fysiske skæbneområde, hvor det havde adgang
til at gøre fejl og derved komme i ulykke og modgang og blive belastet
med de heraf følgende genvordigheder, bekymringer og lidelser. Væsenet
er således blevet befriet fra hele sit ufærdige bevidsthedsfelt, som
absolut kun kan gøres færdigt på det fysiske plan.
Herefter rummer dets bevidsthed kun de
felter, der er færdigudviklet til en sådan grad, at det igennem disse
udelukkende kan opleve og skabe lys og glæde, såvel for andre som for
sig selv.
39. KAPITEL
Kunstnernes paradis
(eksempel +
og i andre halvdel av
denne video)
Vi skal her give nogle enkelte eksempler på, hvad
det betyder, når materien uden nogen ydre hjælpemidler eller redskaber
automatisk former sig efter det levende væsens tankekoncentration, ønske
og vilje, således som det sker på det åndelige tilværelsesplan. I kraft
af denne guddommelige
tilstand kan en arkitekt bygge lystslotte eller andre bygningsværker i
stor stil og i lige så høj grad, som han netop ønsker det.
Her er han ikke tynget af, at hans kunstneriske uddannelse og begavelse
skal være en levevej. Her eksisterer ingen leveveje. Ingen skal på det
åndelige plan tjene penge eller arbejde for at opretholde det daglige
liv.Her er livet en absolut ønsketilværelse for alle, og væsenerne
manifesterer absolut
kun, hvad de selv ønsker. Af omgivelserne og af medvæsenernes
manifestationer kan de kun opleve ting, hvorved de vil glæde og fryde
sig. Alt, hvad der ikke har denne virkning, er de afskåret fra at kunne
komme
på bølgelængde med grundet på den sanseforvandling, de kom ud for i
skærsildsepoken.
Derfor kan. der absolut ikke opstå noget som helst mørke her. Når en
arkitekt vil skabe et bygningsværk på det åndelige
plan, behøver han ikke at have de mange medarbejdere, håndværkere og
arbejdsmænd for at kunne udføre sin plan, således som tilfældet er på
det fysiske område.
Ligeledes har han heller ikke nogen form for materialevanskeligheder,
idet den åndelige substans, som i sig selv er umanifesteret til stede
overalt, men som ved tankens
kraft materialiserer og udformer sig alt efter de levende væseners
ønsker og vilje, også gør sig gældende her.
Arkitekten har således i sin magt
at skaffe sig materiale nok for sine projekter,hvis han overhovedet
ønsker at bygge dem op sten for sten og ikke tænker sig dem helt færdige
med det samme uden nogen som helst tænkt forudgående opbygning, hvilket
jo også står i hans magt. Her kan han altså skabe alle de ønskeprojekter,
han eventuelt på grund af mange forskellige hindringer umuligt kunne
opføre på det fysiske plan.
Med hensyn til andre kunstnere, vil de ligeledes ved deres blotte tankes
kraft kunne skabe de mest glimrende landskaber, portrætter,
fantasifigurer eller kunstværker i
mange forskellige retninger. Kunstværkerne her adskiller sig fra
kunstværkerne på det fysiske plan derved, at de fremtræder som
"levende", alt eftersom deres ophav i
større eller mindre grad har været i stand til at tænke sig dem og har
kunnet besjæle dem med sit eget liv. Her vil en kunstnerisk fremstilling
af et landskab i sin højeste og
fuldkomneste form ikke fremtræde som et billede malet på lærred.
Det vil derimod fremtræde i naturel
tilstand med sin kilometervide udstrækning, med skove, søer, marker,
himmel, hav og land, med byer, mennesker og dyr o. s. v., alt efter den
begavelse, ønske- og tankekoncentration som
kunstneren har tilegnet sig igennem sin udvikling
i sine fysiske jordliv . Medens et sådant kunstværk på det fysiske plan
kun ville fremtræde som et i forhold hertil rent
miniaturebillede, malet på lærred eller lignende, med ubevægelige
detaljer, er det derimod på det åndelige plan en total opfyldelse af
kunstnerens ønskedrøm, alt eftersom
han har udviklet sig hen imod genialitetens stadium.
Han kan således udstyre sit ovennævnte
kunstværk med sin egen energi eller livskraft. på søen ville der svømme
svaner. Hen over himlen ville der bevæge sig dejlige, hvide sommerskyer
. Skoven ville genlyde af fuglestemmer og andre lyde, som hører hjemme
her. Sommerbrisen
ville mærkes i træernes kroner, og havets bølger ville rulle blidt ind
imod en dejlig hvid strandbred, hvor mennesker ville tumle sig i de
blågrønne dønninger.
Og over det hele ville solen kaste sit
altoplivende og varmende himmelske lys. Hele visionen ville fuldstændigt
blive båret og opretholdt af kunstnerens tankebegavelse,koncentration,
ønske og vilje. Kunstneren kan naturligvis også tænke sig et helt andet
motiv inden for hans særlige begavelse, tænke- og skabeevne på det
åndelige plan. Og da tænkningen her er det samme som direkte skabelse i
materien, vil dette kunstværk tone frem som en ny strålende vision for
ham selv og hans beundrende medvæsener på nævnte plan.
Dette kunstværk kan være gengivelse af
uvejr. Sorte skyer gennemtrængt af flammende lyn vil da dække himlen.
Buldrende torden, akkompagneret af råb og skrig og
andre lyde, som hører sig til i en sådan situation, høres gennem
stormen. Med sin tankekoncentration og begavelse kan han også skabe de
skønneste og mest strålende
landskaber i morgen- og aftenrødens flammeskær, såvel som han kan skabe
sølverne måneskinslandskaber og andre naturbilleder i funklende levende
visioner.
Hvis den samme geniale kunstners skabelse på det åndelige plan er
figurer af mennesker og dyr, fremtræder disse ligeledes helt naturlige
som "levende". Menneskefigurerne kan både tale, synge, le og græde,
ligesom dyrefigurerne kan løbe, springe og brøle alt efter kunstnerens
begavelse,ønske og vilje.
40. KAPITEL
De ufærdige menneskers ønsketilværelse
eller paradis
Selvom man ikke er nået så langt frem i
udviklingen, at man er blevet et geni i at kunne tænke kunstnerisk og
præstere åndelige kunstværker som de foran nævnte, udelukker dette jo
ikke, at man kan have sin ønsketilværelse på helt andre felter. Vi har
kun nævnt de foranstående eksempler for at vise, hvor fuldkommen geniale
kunstværker kan være på det åndelige plan. Alle mennesker lige fra de
første spæde og primitive former i udviklingen og helt op til det
færdige menneske i Guds billede oplever på det åndelige plan således
opfyldelsen af deres skønneste ønskedrømmes virkeliggørelse.
Dette gælder urskovens primitive naturmennesker såvel som kulturens
højtbegavede mennesker, forskere og videnskabsmænd.
Om man er religiøst troende, eller man er det modsatte, er totalt
ligegyldigt, eftersom dette ikke kan forhindre en i at have ønskedrømmen
eller længslen i sig efter oplevelsen af en idealtilværelse . Denne kan
man umuligt komme til at undgå at opleve hinsides den fysiske død, da
materien her automatisk former sig efter tanken, ønsket og viljen.
Pygmæen oplever således sine primitive ønskedrømme i den form og
opfattelse, han har lært at tænke i på det fysiske
plan. Det samme er tilfældet med indianeren, eskimoen, ildlænderen, ja,
kort sagt, med individer af en hvilken som helst race. De oplever alle
lige akkurat det, der på det fysiske tilværelsesplan var deres højeste
ønsketilværelse, men som de på grund af manglende udvikling og eventuelt
andre omstændigheder umuligt kunne komme til at opleve på nævnte plan.
Således oplever det fattige menneske, der
eventuelt både sulter, fryser og lever i pjalter på det fysiske plan, på
det åndelige plan opfyldelsen af den af dets fysiske tilstand opståede
ønskedrøm om en modsat tilværelse, hvor man får rigeligt med dejlig mad,
gode, varme klæder på sin krop, et skønt hus at bo i og rigelig
forsyning med penge. På samme måde får den gerrige eller gnieren på det
åndelige plan et ocean af penge og atter penge alt efter den
utilfredsstillede længsel efter opfyldelsen af hans begær efter penge,
han havde på det fysiske plan og den heraf opståede ønskedrøm.
Lystfiskeren og lystjægeren oplever også på det åndelige plan dejlige
terræner for deres lysts tilfredsstillelse. Lystfiskeren oplever således floder med
en mangfoldighed af dejlige fisk, medens lyst jægeren oplever skove
eller terræner med masser af dyr.
Livet på det åndelige plan bliver
således også en salig fryd for sådanne væsener. Ligeledes er der heller
ingen grænser for, hvor fuldkommen det forfængelige menneskes ønskedrøm
kan blive opfyldt på det åndelige plan. Det bliver alt efter ønske
udstafferet og pyntet med
purpur, silke og guld samt ordensdekorationer i stor stil. Ja, i nogle
tilfælde oplever det endogså ligefrem sig selv som
fyrste, pave, konge eller kejser og kan være behørigt iklædt
hermelinskåbe t krone og scepter og sidde i en gylden tronstol og tale
til sine "undersåtter".
I andre tilfælde fremtræder væsenet på det
åndelige plan alt efter dets ønskedrøm eller ønsketilværelse som
matador, som en krøsus eller mangemillionær, boende i et vældigt slot
eller luksuspalæ med stor tjenerstab, luksusvogn, lystyacht og
væddeløbsstald.
Det er som regel ikke de væsener,
der på det fysiske
plan virkeligt eksisterer som rige mennesker, der dominerer her. Deres
ønskedrømme går som oftest i andre retninger,
alt efter den mætteIse af krøsustilværelsen de allerede har nået på det
fysiske plan.
Ligeledes finder vi også her på det åndelige plan hjemstedet for al
genial humor.Her bliver humoren jo ikke skrevet eller
tegnet i billeder på papir eller lærred. Den fremtræder ligesom de
tidligere nævnte kunstneres værker i naturlig tilstand, alt
eftersom dens ophav tænker sig den. Morsomme figurer af mennesker, dyr
og ting træder her frem som levende skikkelser, og humorkomedierne
bliver til virkelige,
plastiske eller stereoskopiske oplevelser i farve, lyd ogbevægelse alt
efter den besjæling af liv, som deres ophav med tanke, begavelse, ønske
og vilje er i stand til at give
dem. Det er her fra denne sfære vittighedskunstnernes
humorfyldte produkter bliver overført til det fysiske plan som morsomme
tegnefilm. Da denne kunstart kan gengive
på det fysiske plan den åndelige original i den levende forms fylde og
bevægelighed, kan menneskene igennem tegnefilmene allerede her få en
anelse om den åndelige
skabeevnes frigjorthed til, automatisk og uden ydre hjælpemidler,
direkte at udforme tanken i den åndelige materie efter væsenets ønske og
vilje, og hvorved en skabelse, der umuligt kan finde sted på det fysiske
plan,
her kan blomstre i en overdådig fylde.
41. KAPITEL
Det levende væsens absolutte
sande paradis
Som vi her har begyndt at se, forekommer
der ikke noget som helst menneske, der ikke hinsides den fysiske død
kommer til at opleve sin absolut skønneste ønskedrøms
opfyldelse, rent bortset fra skærsildspassagen, der kun i meget
begrænsede tilfælde og i særlige situationer er mørk og pinlig.
Det er derfor en forfærdelig mørk og nedslående afsporing af
mentaliteten at være bange for døden, som bag sig således gemmer
opfyldelsen af væsenernes særlige ønskedrømme eller ønsketilværelser
eller en tilværelse, der er nødsaget til at måtte erkendes som livets
absolut sande paradis.
Hvor findes der nogen anden tilværelse, der således kan være paradisisk
for menneskene end denne, at de på forhånd får lov til at opleve deres
livs skønneste idealer, længe
før de er udviklede til at kunne opleve disse i renkultur på det fysiske
tilværelsesplan?
Og hvordan kan nogen anden livsoplevelses -form give større livsglæde og
velvære end oplevelsen af sine højeste normale længslers
tilfredsstillelse i en virkelighedsoplevelse
i renkultur, hvor man er befriet fra eventuelle sygdomme, sorger og
bekymringer, økonomiske genvordigheder eller andre menneskers had og
bitterhed, antipati og
bagtalelse? Hvilken anden livsoplevelsesform kan være mere velbehagelig
og glædebringende?
Og hvad kan væsenet ønske sig højere eller bedre i en livsoplevelsesform
end dette, at få sine højeste ønsker
tilfredsstillede? Vi er således her kommet til livets eneste absolut
sande paradis.
42. KAPITEL
Hvor Jesu ord: "I min faders
hus er der mange boliger. "
bliver til virkelighed
Da menneskeheden repræsenterer væsener
fra mange forskellige udviklingstrin, og disse trins væsener er
afvigende fra hverandre i viden, begavelse og livsindstilling,
bliver deres ønskedrøm eller ønsketilværelse
tilsvarende forskellig. Den åndelige verden bliver at inddele i
tilsvarende sfærer eller oplevelsesområder . Disse områder
udgør derfor en skala af trin i livsoplevelse, der strækker sig fra vildmenneskets sfære til området for det fuldkomne menneske i Guds
billede. Hvert trin har sine særlige
bølgelængder, i kraft af hvilke de pågældende trins væseners
manifestation udløser sig.
Daden højeste udfoldelse på trinene er væsenernes ideal- eller
ønsketilværelser, og disse tilværelser igen er væsenernes
paradisoplevelse, forekommer der således forskellige
former for paradis. De forskellige trins væsener får hver især deres
særlige paradis alt efter deres mentale tilstand og
livsopfattelse. Jesu ord: I m i n f a d e r s
h u s e r d e r m a n g e
b o l i g e r, bliver
således her til kendsgerning for den udviklede
forsker.
så klippes fra
49. KAPITEL
Væsenerne i skærsilden og
skytsenglenes indgriben
For de betrængte væsener i skærsilden er
det heldigvis således, at jo større mørke eller lidelse. jo hurtigere
bringes disse væseners indbyggede automatiske bønsorganer
i funktion, og de råber om hjælp. Og igennem dette råb eller denne
mentale indstilling kommer de på bølgelængde med skytsenglene, som da
træder hjælpende til og bringer dem ud af de mørke tanke arter . Dette
sker hovedsageligt ved, at den del af væsenernes mentale struktur,
igennem hvilken de oplever de mørke tankearter, efterhånden bliver sat
ud af funktion. Herefter er de frigjorte fra tankearter, som: skuffelse,
nedtrykthed, bitterhed, vrede, misundelse, jalousi, frygt og legemlige
smerter. Deres bevidsthed er derved blevet indskrænket til et meget
mindre format, men til gengæld kan de så kun opleve glædestanker og
intet som helst, der kan ødelægge eller besudle disse.
De kan også her
kun møde væsener af samme mentale bølgelængomrc1de. De kan derfor her
kun opleve lys og glæde i renkultur. Selv væsener, der er
dødsfjender på det fysiske plan, kan her på det åndelige plan kun være
venner, eftersom deres sansesæt nu ikke mere kan registrere nogen som
helst af de mørke og antipatibefordrende
tankesæt. Disse kan de først få forbindelse med igen, når de atter fødes
på det fysiske plan, og hvor de nævnte organsæt
atter er kommet i funktion.
50. KAPITEL
Væsenernes religiøse paradis
og andre ønskedrømme
Alle de mennesker, der tror pc1 deres
religions
paradisopfattelse, og for hvem den er blevet deres hc1b og
ønsketilværelse efter døden,kommer naturligvis til at opleve opfyldelsen
af denne. De kristne mennesker kommer til at opleve opfyldelsen af deres
paradisopfattelse. De kommer til at opleve at blive indlemmet i de
"frelstes" eller de "saliges" store hvide flok foran" Guds trone" og
kommer til at opleve de her ind under hørende ophøjede detaljer som de
har
lært at tro på. Men denne store kollektive vision kan ikke dække hele
deres åndelige liv. De vil også her komme til at opleve andre af deres
eventuelle ønskedrømmes opfyldelse, selvom disse måske nok kun er
sekundære i forhold til deres religions ønskedrøm eller ønsketilværelse.
Troende
mennesker kan udmærket her på det fysiske tilværelsesplan have
ønskedrømme, der er sideløbende med deres religiøse ønskedrømme.
Det samme gælder også alle andre religioners og sekters troende
tilhængere. De får alle deres religiøse og eventuelle
andre fremtrædende ønskedrømme opfyldt i deres paradis på det åndelige
plan. Hvilke afdisse der bliver de primære enten
de religiøse eller de materielle, afhænger af, hvilke der mest optager
deres tanke, ønske og vilje.
51. KAPITEL
Det inhumane eller dyriske
paradis
Vi kommer her til at skelne imellem det
inhumane paradis og det humane paradis, hvilke igen henholdsvis vil være
at udtrykke som det dyriske paradis og det menneskelige
paradis. Det dyriske paradis er det, i hvilket dyrene oplever deres
paradistilstand efter døden. Da disse væsener ikke er i
stand til at danne sig nogen særlig ønskedrøm, bliver deres paradis en
slags åndelig oplevelse af deres fysiske tilstand, men blot i en
visionær form. Hertil kommer yderligere,
at dyrene ikke oplever hverken skræk eller rædsel, da her ikke kan blive
gjort jagt på dem, hverken af mennesker eller
rovdyr. De kan heller ikke hverken sulte eller fryse. Alt retter sig ind
efter deres begær og ønske. De lever i en tilstand, der
for dem kan være den allerhøjeste behagelighed, lykke og velvære. Da de
ikke kan have samvittighedskvaler eller komme i konflikt med dem selv,
kan de ikke have
nogen skærsildsoplevelse ud over den lille sanseændring, som skal til
for at fritage dem fra de mørke tanke arter, uro og skræk.
Deres paradistilværelse eller diskarnation bliver derfor ogsli relativ
kort. I det samme paradisomrlide blir alle de mennesker deres
paradisoplevelse eller ønsketilværelse opfyldt, der er baseret pli
selvsikkerhed, materielle og mere eller mindre dræbende idealer:
kødspisning, jagt og fiskeri, pengebegærlighed, krigsheltebedrifter,
bokse og
brydningsheltebedrifter, samt alle andre ønskedrømme om at være helte,
være millionærer, være filmsstjerner, være riddere af den eller den
orden, være adelig, være fyrste og lignende. Men her opfyldes ogslide
mere almene ønskedrømme, som kun udgør almindelige daglige foreteelser i
en idealiseret tilstand her pli det lindelige plan.
Det store flertals ønsketilværelse eller paradiser i virkeligheden kun
oplevelsen af tænkte nuværende almene fysiske materielle tilværelser,
men naturligvis med udelukkelse
af alle de genvordigheder, ubehageligheder og kampe, der ellers klæber
ved disse former for tilværelse, nlir de opleves
pli det fysiske plan. Her i paradiset kan de jo kun opleves lige akkurat
sliledes, som deres ophav ønsker dem. Det er naturligvis også her, at
væsenerne oplever de inhumane
religioners paradistilstande,der er baseret på idealisering af
udfoldelsen af det dræbende princip: krig, myrderi, menneske- og
dyreofring og andre inhumane foreteelser
som led i gudsdyrkelsen.
52. KAPITEL
Det humane eller menneskelige
paradis
I det humane eller menneskelige paradis
finder vi opfyldelsen af alle de ønskedrømme, der går i retning af
humanitet eller
næstekærlighed. Mennesker med ønskedrømme om at hjælpe ulykkeligt
stillede væsener kommer her på det åndelige plan
til at opleve deres ønskedrømmes opfyldelse som skytsengle. Det er disse væsener, der kommer til at hjælpe væsenerne ud af skærsilden og ind i
det for hver af dem bestemte paradis eller ønsketilværelse. Det er også
væsener fra dette paradisområde, der er med til at befordre de fysiske
væseners bønhørelse og hjælp i deres skæbne, så godt
det lader sig gøre fra det åndelige plan. De er til stede overalt og kan
ofte ligefrem gribe realistisk ind i et fysisk væsens skæbne ogpå
tilsyneladende mirakuløs måde hjælpe
det over en alvorlig krise. Her i dette menneskelige
paradisområde finder vi også det tidligere omtalte kunstnernes paradis,
ligesom der naturligvis også her forekommer
et paradis for videnskabens udøvere, hvor de kan få deres former for
ønskedrømme opfyldt. Der er således et lysende paradis for absolut alle
eksisterende levende væsener.