Døden og ny inkarnasjon
AAB har i sine bøker skrevet mye om døden, som i
utdrag er gjengitt i den (danske) boken
Døden, det store eventyr. Der kan vi lese på
side 53:
(1) For den uudviklede er døden bogstavelig talt
søvn og glemsel, for tænkeevnen er ikke tilstrækkelig vakt til at
reagere, og hukommelseslageret er endnu praktisk taget tomt.
(2) For den almindelige gode medborger er døden blot
en fortsættelse af de levende processer og en fortsættelse af livets
interesser og tendenser. Hans bevidsthed og opfattelsesevne er den
samme og uforandret.
(3) Du må altid huske på, at bevidstheden forbliver
den samme i fysisk inkarnation eller ude af inkarnation, og at
udvikling kan fortsættes med endnu større lethed end når den er
begrænset og betinget af hjernebevidstheden.
Det er følgelig en vrangforestilling
å tro at døden avslutter ens individuelle liv. I prinsippet skjer
det samme ved døden som når vi sovner: bevisstheten overføres fra
den fysiske kroppen (hjernen) til det astrale følelseslegeme.
Forskjellen er at livstråden (sutratmaen) beholder kontakten med den
fysiske kroppen under søvn, mens kontakten brytes ved døden. Dermed
mottar ikke det fysiske legeme lenger sjelens koordinerende og
livgivende energier, og kroppen går etter hvert i oppløsning.
Hvordan avdøde opplever overgangen
beror på tenkeevnens utvikling. For uutviklede er døden en langvarig
søvn, mens moderne mennesker våkner opp på den andre siden med de
samme interesser som på jorden. Avdøde kan for eksempel følge livene
til nærtstående på jorden. AAB skriver i samme bok på side 56:
Såfremt de, som står ham nærmest, og som han elsker
højt eller hader, stadig befinder sig i fysisk inkarnation, så vil
han også opsøge dem og - igen, ligesom han gjorde på jorden -
opholde sig i deres nærhed og følge deres aktiviteter, selv om de (undtagen
de er højt udviklede) ikke kan have kendskab til hans nærvær.
Den astrale verden er heller ikke ny
for avdøde, for den besøkes normalt under søvnen. Hva vi da foretar
oss, beror igjen på bevissthetsnivået, som er det samme etter døden,
men bevisstheten er skarpere og klarere. Dessuten har avdøde fått et
firedimensjonalt syn og kan nå se alle sider av en gjenstand
samtidig, idet enhver «ting» på jorden har sin astrale motpart og
dermed avspeiler forholdene på jorden – ved sitt indre utstrålende
lys. I tillegg er tiden, slik den oppleves på jorden, annerledes,
fordi solen er borte. Lyset, det såkalte astrallyset, kommer fra
tingene selv, eller mer presist fra den essens som utgjør de astrale
stoffene.
Den astrale verden er inndelt i 7
underplan, der de laveste underplanene inneholder de tetteste og
tregeste energiene, som blir lettere og lysere på høyere underplan.
C.W. Leadbeater har skrevet den klassiske fremstillingen med sin bok
The Astral Plane )* av 1896,
som beskriver en
mangfoldig verden med mange ulike typer beboere, som avdøde
tiltrekkes mot alt etter sin affinitet til underplanene.
Menneskeheten samlet er «hjemmehørende» på det midtre, 4. underplan,
men mange har lidenskaper som hører hjemme på lavere underplan, og i
den grad disse lidenskapene er sterke nok, trekkes avdøde mot de
lavere underplan.
*) Boken kan lastes ned fra:
http://blavatskyarchives.com/leadbeaterbib.htm
Men i
motsetning til på jorden, kan ikke lidenskapene tilfredsstilles
fysisk, som materielle og seksuelle begjær, alkoholrus, osv. Det
demper lidenskapene, slik at avdøde kan heve seg til høyere
underplan og der oppleve en finere og skjønnere verden. På den andre
siden finnes det avdøde, som våkner opp i den astrale verden med den
svarteste samvittighet som følge av hva de har foretatt seg på
jorden, og som i sin depressive tilstand kan oppholde seg lenge på
de lavere underplan. Leadbeater beskriver 4.- 6. underplan som
typiske motstykker til den jordiske arena, mens 1.-3. underplan
representerer en lysere og skjønnere verden. Det laveste 7.
underplan er en verden ingen vil oppholde seg i. Det er en verden
for de dypt ulykkelige og tiltrekker derfor ikke «normale
mennesker».
Det astrale plan er en illusorisk
verden, fordi forestillingsevnen skaper astrale former i ulike
farger. På høyere underplan er det skapt en overdådig verden med de
vakreste naturscener og bygninger som er imponerende med sin former
og farger, en verden som blir kalt «sommerlandet».
AAB skriver i Hvid magi fra
side 236:
Det andet er, at det astrale plan er stedet for
illusion, blændværk og forvrængede fremstillinger af virkeligheden.
Årsagen til dette er, at ethvert individ i verden er travlt optaget
af at arbejde med astralt stof, og styrken af menneskeligt begær og
verdens begær frembringer den konstante »billeddannelse« og
formopbygning, som fører til de mest konkrete virkninger i det
astrale stof. Individuelt begær, nationalt begær, racebetinget begær
samt det instinktive begær hos de liv, der i udvikling ligger under
det menneskelige, forårsager en konstant ændring og forandring af
dette plans substans; der opbygges midlertidige former, nogle af
sjælden skønhed, andre som ikke er skønne, og de vitaliseres af
deres skabers astrale energi.
Læg til disse former det vedvarende og stadigt
voksende scenarium, som vi kalder »akasha-kronikken«, som vedrører
fortidens emotionelle historie, læg hertil aktiviteterne hos de
diskarnerede liv, som passerer gennem det astrale plan - enten på
vej ud af eller ind i inkarnation - læg yderligere hertil de stærke
rensede og intelligente ønsker hos alle overmenneskelige liv,
inklusive det okkulte planetariske hierarki, og hele summen af
tilstedeværende kræfter bliver overvældende.
Motstykket til denne verden er
menneskers ofte kaotiske og skiftende følelser, og da følelser
styrer folk flest, lever de egentlig i en forvirrende verden. Derfor
er den sentrale utfordring for enhver teosof å frigjøre seg fra
denne verdens illusjoner og utvikle sin bevissthet til den makter å
gjennomskue illusjonene. I den grad de lykkes, vil de etter døden
kunne passere gjennom den astrale verden ganske raskt. De frigjør
seg fra sitt astrale legeme, som likesom det fysiske går i
oppløsning – og fører bevisstheten over på sitt mentale legeme. AAB
skriver i boken Esoterisk healing
fra side 451:
Som jeg tidligere har nævnt, har det astrale plan
ingen virkelig eksistens, men er en illusorisk skabelse af
menneskeslægten. Fra nu af vil det astrale plan dog langsomt blive
en døende skabelse (på grund af de onde makters nederlag (ved 2.
verdenskrig) og det katastrofale bagslag for Den sorte loge).
I den sidste periode af menneskehedens historie (i
den syvende rodrace) vil det ophøre med at eksistere. Dette er ikke
tilfældet i dag. Den sansende substans, der danner det astrale plan,
samles stadig til illusoriske former og danner stadig en barriere på
Vejen for den sjæl, der søger frigørelse.
Det holder stadig de mange mennesker, der dør, som
»fanger«, fordi deres væsentlige reaktion på livet er begær,
ønsketænkning og emotionel sansning. Dette gælder stadig for den
store majoritet.
Det astrale plan opstod i den atlantiske periode.
Den mentale bevidsthedstilstand eksisterede da praktisk taget ikke,
selv om »tankens sønner« befandt sig på et niveau, der i dag svarer
til de højere niveauer af dette plan. Endvidere var det mentale
permanente atom praktisk taget slumrende i enhver menneskelig form,
og som følge deraf forekom der ingen tiltrækning fra det mentale
plan, således som tilfældet er i dag. Mange mennesker er stadig
atlantiske i deres bevidsthed, og når de forlader den fysiske
bevidsthedstilstand og aflægger deres dobbelte, fysiske legeme, står
de over for problemet med at eliminere det astrale legeme, hvorimod
det ikke kræver noget af dem at frigøre sig fra et for sjælen
mentalt fængsel. Dette gælder det mindre udviklede menneske og
gennemsnitsmennesket, der efter at have elimineret det kamiske
legeme eller begærlegemet ikke behøver at gøre meget mere, for der
findes intet mentalt legeme, som kunne drage mennesket ind i en
mental integration, eftersom der ikke findes nogen mental fokuseret
kraft.
Før eller siden gjør alle seg ferdig
med den astrale verden, frigjør seg fra sitt astrale legeme og
overgår enten til sitt mentale legeme, om det finnes med
tilstrekkelig kapasitet, eller de overgår til sitt kausallegeme og
opplever en salighetsopplevelse teosofer kaller devachan. Det
er en tilstand hvor avdøde ser sitt livs fortid, nåtid og fremtid i
et ideelt lys, noe som dermed fjerner alle ubehagelige og
lidelsesfulle erfaringer og gir avdøde inntrykk av å ha levd ideelle
liv, som etterlater en opplevelse av lykksalighet.
Moderne mennesker, som i vår tid
arbeider iherdig for å utvikle sine mentale legemer, vil også kunne
ha en aktiv astral natur, som vil tilknytte dem til den astrale
verden etter døden. Imidlertid vil de ha større evne til å
gjennomskue den astrale verdens illusjoner og dermed raskere kunne
passere denne verden. De mest avanserte vil kunne overgå
direkte til den mentale verden etter sin død. Også denne
verden er inndelt i 7 underplan, der de fire laveste omfatter
mentallegemets utfoldelsesområde, mens de tre høyeste gjelder
kausallegemets område. Ettersom tilknytningen til den begjærlige
astrale verden er brutt, byr den mentale verden på ideelle og
uselviske forestillinger, i den grad avdøde er åpen for slike
forestillinger. På lavere underplan gjelder det forholdet til
nærstående, men interessekretsen utvides etter hvert som man beveger
seg oppover på underplanene.
4. underplan tiltrekker kreative og
vitenskapelig innstilte mennesker, der de kan gå på skole – den
såkalte «visdommens hall» – og få del i høyere visdom. Det finnes en
«kunnskapens hall» på det øverste, astrale underplan, i nærhet av
den såkalte «akashakronikken», som er en historisk beretning om den
astrale verden.
Når avdøde er mettet av mentale
opplevelser og nye inntrykk, frakoples også det mentale legeme og
bevisstheten overføres til kausallegemet, som for den overveiende
del av jordens mennesker befinner seg på 3. underplan. Her lever de
i sin devachan-opplevelse inntil de inkarnerer på ny.
Ettersom devachan også er en slags illusorisk opplevelse, vil de
mest avanserte inkarnere kort etter sin mentale fase.
En del forutsetninger for kommende
inkarnasjon er på dette stadium allerede fastlagt. Kort
etter at døden har inntrådt opplever avdøde en forbindelse med sin
sjel, som lar deres siste jordeliv passere revy.
AAB skriver i Esoterisk healing
fra side 456:
"Som et resultat af genkendelsen af disse erfaringer
udvælger mennesket de tre, som var de tre store betingende faktorer
i det liv, som netop er avsluttet, og som også rummer nøglerne til
den inkarnation, som han skal begynde på som den næste. Alt andet
glemmes, alle mindre erfaringer glider ud af hans hukommelse og
intet bliver tilbage i hans bevidsthed, kun det som esoterisk
benævnes "fremtidens tre frø eller kim". Disse tre frø er på en
særlig måde forbundet med det fysiske permanente og det astrale
permanente atom. De danner således en femfoldig kraft, der skaber de
former, som senere vil fremtræde.
Det kunne siges at:
a. Det første frø betinger på et senere tidspunkt
beskaffenheden af de fysiske omgivelser, hvori det tilbagevendende
menneske skal leve sit liv. Det er forbundet med kvaliteten i de
fremtidige omgivelser og betinger således de nødvendige
kontaktområder.
b. Det andet frø betinger kvaliteten af det æteriske
legeme som et vehikel, hvorigennem strålekræfterne kan få kontakt
med det tætte fysiske legeme. Det afgrænser den æteriske struktur
eller det vitale væv, langs hvilket de indkommende energier vil
cirkulere; det er i særlig grad forbundet med specielt et af de syv
centre, som vil være det mest aktive og levende under den kommende
inkarnation.
c. Det tredje frø giver nøglen til det astrale
vehikel, i hvilket mennesket vil være polariseret i den næste
inkarnation. Glem ikke, at jeg her taler om det almindelige menneske
og ikke om det fremskredne menneske, disciplen eller den indviede.
Det er dette frø som - gennem de kræfter, det tiltrækker - atter
bringer mennesket i forbindelse med dem, han tidligere elskede,
eller med hvem han havde nær kontakt. Det kan accepteres som en
kendsgerning, at gruppeideen subjektivt styrer alle inkarnationer,
og at det reinkarnerede menneske kommer i inkarnation ikke alene på
grund af sit eget ønske efter erfaring på det fysiske plan, men også
på grund af en gruppeimpuls og i overensstemmelse med gruppens karma
så vel som med sin egen karma. Dette er et punkt, som burde
fremhæves mere. Så snart dette er rigtigt opfattet, vil en stor
del af den frygt, der er skabt ved tanken om døden, forsvinde.
De nærtstående og de elskede vil fremdeles forblive de nærtstående
og de elskede, fordi relationen har været fast etableret over mange
inkarnationer.
Det er således helt tydeligt, hvor nødvendigt det er
at opøve børn i at erkende og drage nytte af erfaringer, for når det
først er blevet lært, vil det i høj grad lette denne tredje
aktivitet på det astrale plan efter døden.
Kausallegemet
Dette er et utstrålende, skinnende
legeme med fokus på de tre øverste underplanene av det mentale plan,
som benevnes «augoeiden», som omslutter alle de tre lavere legemer,
og som tiltar i tydelighet med evolusjonen. Dessuten rommer det 'en
lotus med en indre knopp, omgitt av 3 rader kronblader'.
Den bygges av en spesiell gruppe
engler ved individualiseringen
(som nevnt under «Naturrikene») og gjør dyret rede
til å starte sine erfaringer i menneskeriket.
Ved starten i menneskeriket er
lotusen helt lukket, og kausallegemet er bare en utydelig hinne, men
etter hvert som erfaringene strømmer inn ved den enkelte
inkarnasjoner, lagres de ferdige og ideelle erfaringer som
egenskaper i lotusens kronblader, og augoeiden får et tydeligere
preg av det ideelle menneske som er under utvikling.
AAB skriver i boken Kosmisk
ild fra side 758:
De 3 lag kronblade hedder med esoteriske
betegnelser:
1. Den ydre triade, «kundskabstriaden», eller den
aktive visdoms herrer.
2. Den midterste triade, «kærlighedstriaden», eller
den aktive kærligheds herrer.
3. Den indre triade, «offertriaden», eller den
aktive viljes herrer.
Det første lag er summen af al erfaring og udviklet
bevidsthed. Det andet er anvendelsen af denne viden i kærlig
tjeneste eller udtryk for vibrationssamspillet mellem selvet og
ikke-selvet. Det tredje er det fulde udtryk for viden og kærlighed,
der bruges i den bevidste hensigt at ofre alt for at fremme den
planetariske logos' planer og realisere hans hensigter i
gruppearbejde. Hvert af disse 3 lag kronblade er underlagt de 3
grupper agnishvattaer, som former bladene ud af deres egen substans,
og som i deres essens er det trefoldige ego, mens det er
manifesteret. Gennem dem strømmer energien og sammenhængskraften fra
de gådefulde væsener vi (i relation til menneskeheden som helhed)
kalder:
a. Aktivitetens buddhaer eller herrer.
b. Den medfølende kærligheds buddhaer eller herrer.
c. Offerets buddhaer, som verdens herre, i
menneskets øjne, er den bedst kendte eksponent for.
Erfaringene tilføres kausallegemet
som fullkomne egenskaper, som lagres i kronbladene, og som får
lotusen til å åpne seg. Først ved 3. innvielse er lotusen helt åpen
og ved 4. innvielse brister også den indre knopp. AAB beskriver
prosessen slik i Kosmisk ild fra side 767:
På det tidspunkt 3. indvielse tages, åbnes det indre
lag kronblade, og den helt udsprungne lotus kommer til syne i al sin
skønhed. Ved 4. indvielse brister den inderste knop som følge af den
elektriske kraft fra staven, som leder selve solsystemets
syntesestråle ind. Derved åbenbares den indre juvel.
Arbejdet er afsluttet. De permanente atomers iboende
energi har belivet alle spirillaerne, og samtidig samles lotusens
fuldtudviklede kraft og den centrale gnists dynamiske vilje til en
forenet aktivitet.
Dette fører til en trefoldig udladning af vital
kraft, der fremkalder formens opløsning og følgende resultater:
a. De permanente atomer bliver radioaktive, og deres
afgrænsning er altså ikke længere en barriere for de mindre enheder
indeni. De elektroniske liv i deres forskellige grupper undslipper
og vender tilbage til det evige reservoir. De udgør stof af en meget
høj orden og vil indgå i de former eller redskaber, væsener bygger i
en anden cyklus.
b. Kronbladene tilintetgøres af ilden, og de mange
devaliv, som udgør dem og giver dem deres sammenhæng og egenskaber,
trækkes tilbage til Solens hjerte af solpitrier af højeste orden. De
vil blive sendt ud igen i et andet solsystem. Den atomare substans
vil blive brugt i en anden manvantara, men solpitrierne vil ikke
blive bedt om at ofre sig igen før næste solsystem, hvor de vil
komme ind som planetariske stråler, og altså på monadiske planer
gentage hvad de har gjort i dette system. De vil med andre ord være
planetariske logoi (planetvesener).
c. Det centrale elektriske liv vender tilbage til
sin kilde. Det slipper ud af sit fængsel og fungerer som et
energicenter på den kosmisk æteriske energis planer.
Reinkarnasjonen
AAB skriver i En avhandling om
hvid magi på side 476:
Gennem mange livscykler inkarnerer grupper af sjæle
ved tiltrækning fra de materielle former, som de drages hen imod.
Disse tiltrækkende energier er tidligere blevet benyttet af sjælen -
for til slut at blive afkastet og opløst. Det er styrken i formen,
der i første instans drager sjælen i inkarnation, for i....(kan
leses videre via boken- se link øverst på siden her)
|