dette er en grovscannet forløbig utg.af:


BAIRD T. SPALDING 


0STENS VISES LIV OG læRE 

STRUBES 



1979 
STRUBES FORLAG 
Viby/Sj. 


BAIRD T. SPALDING 
0STENS VISES LIV OG L^ERE 3. bind 
er oversat af Bodil Braendstrup efter 
LIFE AND TEACHINGS OF THE MASTERS 
OF THE FAR EAST 


© Copyright 1970 De Vorss & Co. California 

© Copyright 1979 STRUBES FORLAG 

2. oplagl984 ' 
Narayana Press, Gylling 
ISBN 87-7508-226-8 , 



FORORD 



Kaere laeser. 
For mig er De ikke blot en laeser, men en ven, som jeg har medt 
ansigt til ansigt og talt med, akkurat som De har modt og talt 
med hver af personerne i denne bog. 

Jeg er vis pa, at disse personer kender Dem og betragter Dem 
som en naer ven. De omgiver Dem med den fulde glans af livets, 
kaerlighedens og visdommens guddommelige lys, og ved saledes 
at omslutte Dem hjaelper de Dem til at forsta. * 

De indhyller Dem i det livets, kaerlighedens og visdommens 
altid tilstedevaerende og guddommeUge lys, som de formar at 
udsende og videregive. De betragter Dem altid som omsluttet af 
denne allestedsnaervasrende guddommelighed. De ser Dem som 
siddende pa Deres egen trone som en konge eller dronning, der 
hersker ved hjaelp af og igennem denne guddommelighed. De 
betragter Dem som en, der kender og fuldender sin guddommelige 
mission, som altid er levende, fredfyldt og lykkelig, - altid 
Deres eget guddommelige Jeg. De ser ikke blot Dem, men hele 
menneskeheden som guddommeUg og ren og tillige hver ting 
eller skabning som noget guddommeligt, - skabt i det guddommeliges 
billede; ikke som blot en enkelt person, en sekt eller 
en trosretning, men en helhed, der omfatter alt. 

Ku n de mennesker, der har haft adgang til disse store personers 
fredfyldte og hellige steder og har faet del i deres tanker, 
kan forsta deres betydning. De LEVE R den sandhed, som er en 
del af selve universet. Man kan virkelig spore livet tilbage til 
dets dunkle fortid, som abenbarer hundredtusinder af forgangne 
seklers bedrifter for os. For os er tilvaerelsen haemmet af 
begraensninger og konventioner. For dem er livet uden graenser, 
en fortsat, uendelig strom af lykke og livsalighed. Jo laengere 
livet varer ved, jo storre er glaeden, og jo mere er livet vaerd at 
leve. 


Den, der forstar og elsker disse mennesker, kan ikke tvivle pa 
deres laere; ej heller kan den, der har taget imod deres gaestfrihed, 
tvivle pa deres oprigtighed. 

Den vestlige verden ser pa det udvendige og berorer derfor 
kun klaedningens nederste som. I osten tager man klaedningen 
helt pa, men ikke for atter at tage den af og laegge den til side. 

I vesten polerer man lampen, - i osten naerer man flammen, 
sa den kan lyse mere klart. 

Vesten ser udad med laengselsfuldt blik, bag hvilket ligger 
gloden til andelig vision, en sogen mod sand erkendelse. 0sten 
erkender, at det menneskelige ma illumineres af den flamme, 
der forst taendes indefra og dernaest far lov til at skinne udad 
med hele middagssolens styrke. 

Vesten kalder sig selv materiel. 0sten lever i sandhed i 
andens helhed. De betragter enhver, som levede han eller hun i 
den overbevisende, tilskyndende og oppebaerende and, uanset 
hvor man befinder sig, det vaere sig pa de store snevidder i det 
hojeste Himalaya, i den travle, moderne storby eller i det mest 
afsondrede kloster. 

Det, der forekommer den vestlige verden mirakulost og utroligt, 
er for den ligevaegtige og afbalancerede hindutankegang 
den naturlige folge af en accept af og en frembringelse af det 
andelige, - det, der fremstar som Gud i manifesteret form. De, 
der lever fuldtud, ved udmaerket godt, at der eksisterer langt 
mere end det, der kommer til deres egen personlige erkendelse, 
at der i virkeligheden findes meget mere, end der nogensinde er 
dromt om i nogen filosofi. 

Der skal derfor ikke gores nogen undskyldninger for denne 
bog eller for de foregaende. 

Nar mennesket med laengsel og en klar vision ser frem til en 
praestation, mod fuldendelsen af en opgave, er det i pagt med 
menneskets guddommelige arv at befale sig selv i en sa modtagelig 
tilstand, at den onskede evne til at frembringe idealet 
allerede er opnaet. 

Gud taler gennem det guddommeUge menneske lige sa vel i 
dag, som Han har gjort det ned gennem tiderne. Den viden, 
som personerne i denne bog videregiver, er pa ingen made ny. 

skont introduktionen af den bringer et nyt lys til den vestlige 
verden. 

Hovedformalet med disse personers liv er at formidle erkendelse 
og oplysning til menneskeheden gennem ren viden gennemglodet 
af kasrlighed. Deres store mission er at bane vej en for 
fred og harmoni ved hjaelp af menneskets store ydeevne. De er 
absolutte tilhaengere af sand videnskab, religion og filosofi, og 
de erklaerer disse tre for ligevaerdige, ligesom de erklaerer alle 
mennesker for brodre, idet sandheden er entydig. Videnskaben 
bliver saledes den gyldne trad, hvorpa perlerne er trukket. 

Den dag er kommet, hvor en stor del af menneskeheden er 
vokset fra den gamle opfattelse af guddommeligheden. De har 
mistet troen pa enhver form for laere, der bygger pa tro alene. 
De har laert, at det at vaere god for at vinde en himmelsk 
belonning efter doden er en vildfarelse, et meget lavt ideal, denne 
tanke at skulle vaere god for belonningens skyld og for det 
specielle privilegium at spille pa harpe og synge salmer i al 
evighed. De har erkendt, at dette kun er et udtryk for egoisme 
og fuldstaendig fremmed for den laere, der udgar fra Kri stus-
skikkelsen, det fuldtud-levende guds-menneske. 

Tanken om doden er fremmed for og i virkeligheden en 
direkte modsaetning til det guddommelige formal og er ikke i 
pagt med universets lov eller dets udstralinger, og den er heller 
ikke i overensstemmelse med Jesu laere. 

Kirken og kirkegarden ligger som regel pa samme omrade. 
Alene dette faktum er en direkte erkendelse af, at den kristne 
laere end ikke er blevet forstaet. Kristus har sagt, og det lyttende 
ore har hort: »Hver den, der tror pa mig, skal ikke kende 
doden«. Det guddommelige menneske ved, at den, der lever i 
synd eller lever omgivet af syndige vibrationer, dor, og at for 
ham er »syndens sold doden«. Men Guds gave til det guddommelige 
menneske er evigt liv - Gud manifesteret for det guddommelige 
menneske i Guds rige her pa jorden — det menneskelige 
legeme fuldendt i kodet, nar mennesket lever i pagt med de 
guddommelige vibrationer og fuldt og helt i den tankegang, der 
horer sammen med disse. 

Menneskene i denne bog har taget Gud ud af det overnatur



/ 

lige og overtroiske og placeret ham helt i en vibrationsfrekvens, 

- vel vidende, at hvis de holder deres egne legemer inden for 
den guddommelige vibrationsfrekvens, bliver de aldrig gamle 
eller dor. 
Hvis deres vibrationer saenkes eller far lov til at aftage i 
hastighed, vil doden blive resultatet. I virkeligheden ved disse 
mennesker, at nar den fejltagelse, som doden er, indtraeffer, 
vibrerer legemet med sa lav en frekvens, at de udgaende livsvibrationer 
faktisk fortraenges fra legemet, og at disse vibrerende 
livsudstralinger stadig haenger sammen og opretholder den 
samme form, som legemet havde, da de blev fortraengt. Disse 
udstralinger har intelligens og bevaeger sig omkring en central 
kerne eller sol, der tiltraekker dem og holder dem sammen. 
Disse udstralingspartikler er omgivet af en intelligensudstraling, 
der hjaelper dem til at opretholde deres form, og herfra 
uddrager de stof til at opbygge et andet tempel med. Dette er i 
direkte overensstemmelse med og arbejder i fuld harmoni med 
den inteUigens, der er blevet opbygget i legemet i deres livscyklus. 
Hvis denne intelligens har et lavt vibrationstal, eller med 
andre ord er for svag, mister den kontakten med den livs- og 
energiudstraling, der er blevet tvunget ud af kroppen (eller 
rettere den lerskikkelse, der er tilbage, efter at livsudstralingerne 
har forladt det), og udstralingerne spredes til sidst og 
vender tilbage til deres oprindelse, hvorved den fuldstaendige 
dod er fuldfort. Men hvis intelligensen er staerk, levende og 
aktiv, overtager den straks det fulde herredomme, og der samles 
i samme ojeblik et nyt legeme. E n opstandelse har fundet sted, 
og gennem denne opstandelse er mennesket blevet fuldkommengjort 
i det legemlige. Det er ikke alle, der taler at hore eller 
kan acceptere en sadan abenbaring. »Den, der har oren at hore 
med, han hore« (Markus 4.9). Den, hvis forstaelse er tilstraekkeligt 
udviklet, er i stand til at forsta. 

Der er saledes en stor del af menneskeheden, der er ved at 
udvikle en viden, hvorigennem de igen opdager, at Gud altid 
har levet i mennesket og med menneskeheden, - men for en tid 
har de ikke kendt Gud, og de har mistet det guddommelige 
menneske af syne. 

8 

Jeg tilegner denne bog samt dem, der tidligere er udgivet, til 
de mennesker, jeg har berettet om. Jeg bevidner disse naere og 
kaere mennesker min dybeste respekt og taknemmelighed og 
foler samtidig, at jeg slet ikke formar at bevise dem den hengivenhed 
og respekt, de fortjener. 

V i drog ud med tvivl i sindet, og vi forlod kun nodigt disse 
mennesker, som vi elskede hver og en, og som gav os folelsen af 
at have fundet en sandere og dybere indsigt i, hvad livets 
sandhed er, og hvad det vil sige at leve fuldt ud. 

Baird T. Spalding 


Kapitel 
I 


Efter at deltagerne i dette mode var taget afsted, blev mine 
rejsefaeller ogjeg tilbage, idet vi var kede af at skulle forlade det 
sted, hvor vi havde oplevet en sadan forvandling. Det, vi folte, 
og den stemning af oploftelse, vi havde befundet os i, i disse 
foregaende timer, kan ikke beskrives. 

Ordene: »Alle for en, og en for alle« stod for os lige sa 
levende, som da de forst kom til syne. V i talte ikke sammen, 

- vi kunne ikke fa et ord frem, og skont vi befandt os pa 
det samme sted lige til daggry, havde vi ikke nogen fornemmelse 
af at vzere begraenset til noget rum. Vore skikkelser syntes 
at udsende et stralende lys, og hvor end vi gik, havde vi ikke 
nogen fornemmelse af begraesende vaegge, skont vi lige for 
denne oplevelse havde befundet os i et vaerelse udhugget i den 
massive klippe. Det var, som om der ikke var noget gulv under 
vore fodder, og dog kunne vi frit bevaege os i alle retninger. 
Ord kan slet ikke beskrive vore tanker og folelser. Vi gik 
endog uden for vaerelsets og klippens afgraensninger og folte dog 
ikke nogen form for hindring. Vore klaeder og alt omkring os 
syntes at udstrale et rent, hvidt lys. Selv efter solopgang syntes 
dette lys mere stralende end solens. Det var, som om vi befandt os 
i en stor lyssfaere, og vi kunne se gennem dette krystalklare lys 
og betragte solen langt borte som indhyllet i en tage. Den 
forekom faktisk kold og utilnaermelig i sammenligning med 
stedet, hvor vi stod. Skont termometret viste 45° under frysepunktet, 
og egnen omkring os var daekket af sne, der glitrede i 
morgensolen, var der pa det sted, hvor vi befandt os, en fornemmelse 
af varme, fred og skonhed ud over enhver beskrivelse. 
Det var et af de ojeblikke, hvis tanker ikke lader sig udtrykke 

i ord. 

11 


V i blev der i endnu tre dage og naetter uden tanke for hvile 

eller mad. V i felte ikke noget tegn pa udmattelse eller traethed, 

og nar vi sa tilbage pa dette tidsrum, forekom det os, at tiden 

var flojet afsted som et ojeblik, - dog havde vi en tydeHg 

fornemmelse af hinandens tilstedevaerelse og af timernes forlob. 

Der var ikke nogen solopgang eller solnedgang, blot en fort-
sat og stralende dag, - ikke nogen vag drom, men hvert ojebHk 
som en reahtet. Og hvilket fremtidssyn viste der sig ikke for os. 
Det var, som om horisonten blev skubbet tilbage - ud i evigheden 
- eller som vor chef udtrykte det, det var, som om den 
strakte sig ud i et graenselost og uendeligt hav af boblende og 
pulserende liv. Og det skonneste ved det hele var, at vi alle 
kunne se og opleve det, - ikke kun nogle fa, men os alle. 

Den fjerde dag foreslog vor chef, at vi skulle ga nedenunder 
til det vaerelse, hvor inskriptionstavlerne befandt sig, og genoptage 
vort oversaettelsesarbejde. Netop da vi ville ga derned, 
opdagede vi, at vi allerede stod i vaerelset allesammen 

Laeseren kan uden tvivl forestille sig vor forbavselse og glaede. 
V i havde bevaeget os to etager og to hold trapper ned uden den 
mindste fysiske anstrengelse og uden at have haft nogen fornemmelse 
af at foretage os noget. Og dog befandt vi os i 
vaerelset blandt tavlerne med optegnelser, hvor vi tidligere 
havde arbejdet. Alt skinnede af lys, stedet var varmt og rart, og 
vi kunne bevaege os, hvorhen vi ville uden den mindste anstrengelse. 


Nar vi tog en af tavlerne og stillede den tilrette for at studere 
den, blev dens sammenhaeng og mening oversat perfekt for os, 
og nar vi begyndte at nedskrive disse oversatte konklusioner, 
blev en hel manuskriptside pludselig udfyldt med tekst i vor 
egen handskrift. Det eneste, vi behovede at gore, var at samle 
siderne i manuskriptform. 

Pa denne made faerdiggjorde vi det ene manuskript efter det 
andet af disse oversaettelser. For kl. 14.oo samme eftermiddag 
havde vi faerdiggjort og klassificeret tolv manuskripter hver pa 
over 400 sider, og vi folte ikke den mindste traethed efter denne 
inspirerende beskaeftigelse. 

V i var sa opslugt, at vi ikke bemaerkede, at der var andre 
tilstede i vaerelset, for vor chef tradte frem med en hilsen. V i sa 
alle op og opdagede Jesus, Emil, vor vaertinde og Chandar Sen, 

- den mand, der havde beskaeftiget sig med optegnelserne, og 
som vi forst havde kaldt »den gamle mand med tavlerne«, men 
som vi nu kendte som »den unge mand«. Bagget Irand var der 
ogsa samt en fremmed, som blev praesenteret for os som Ram 
Chan Rah. V i kom senere til at kende bans mere famihaere 
navn. Bud Rah. 
Et bord blev ryddet og daekket til maltid. V i satte os, og efter 
nogle ojeblikkes stilhed talte Jesus: 

»Almaegtige Fader, Du som er i alle ting, og som straler 
triumferende frem fra vort indre ud til hele verden og udgor det 
lys, den kaerUghed og den skonhed, vi oplever pa denne dag, og 
som vi til enhver tid vil opleve, hvis bare vi vil det. Vi bojer os 
for dette alter, hvor den evige ild braender, den ild, der udgar fra 
den fuldkomne kaerUghed og harmoni, den sande visdom, evig 
hengivenhed og ren ydmyghed. Dette helUge lys skinner stadig 
frem, usvaekket, fra de sjaele, der er samlet her ved dette alter for 
den sande fader og son og det hengivne broderskab. Dette 
helUge lys skinner frem fra disse naere og kaere venner og ud til 
de fjerneste steder i denne verden, sa alle har muUghed for at 
opleve dets usvaekkede og uudslukkeUge kaerUghed. Stralerne 
fra dette altgennemtraengelige lys, fra skonheden og renheden, 
skinner frem gennem de modtageUge sjaele og hjerter hos dem, 
der er samlet her ved dette dit alter. V i er os nu disse altfortaerende 
og alt omsluttende kaerUghedsstraler bevidste, og vi sender 
dem frem, og de bringer forvandUng, fordrageUghed og 

harmoni til hele menneskeheden. 

Det er Guds sande og rene kristus-skikkelse, der fremstar af 
OS alle, og som vi hilser og star ansigt til ansigt med og er pa Uge 
fod med - alle i enhed med Gud. 

Igen hylder vi vor Gud og Fader, der er i os, og som fremstar 
gennem os.« 
Da Jesus havde afsluttet sin tale, rejste vi os aUe, da det blev 
foreslaet, at vi skulle vende tilbage til det vaerelse, der havde 


vaeret rammen om vor tidligere oplevelse, men netop som vi 
begyndte at ville ga hen mod doren, opdagede vi, at vi allerede 
befandt os i det andet vaerelse. 

Denne gang havde vi en fornemmelse af, at vi bevaegede os, 
men ikke af, hvordan denne bevaegelse foregik. Sasnart vi udtrykte 
0nsket om det, befandt vi os faktisk i det overste vaerelse. 
Skont aftenens skygger var ved at blive lange, var vej en for os 
fuldstaendig oplyst, og vi fandt alt i vaerelset oplyst af den rige 
skonhed og glans, der havde vaeret tilstede, da vi forlod vaerelset 
sidst. 

Laeseren vil erindre, at det var i det vaerelse, vi netop havde 
forladt, at Chander Sen vendte tilbage til os efter at vaere blevet 
kaldt tilbage fra den tilstand, vi betragter som doden. 

For OS var dette vaerelse som en helligdom, og det syntes at 
rumme uanede muligheder, - et indviet sted, hvor vi selv havde 
faet evner til at fuldfore ting, vi som dodelige ikke tidligere 
havde kendt til. 

Fra dette ojeblik og frem til den 15. april - vor afrejsedag gik 
der ikke en dag eller en nat, hvor vi ikke alle var sammen 
her i mindst en time, og i denne periode fremtradte vaerelset 
aldrig igen i sin oprindelige skikkelse - hugget ud i klippen. Det 
var for os, som om vi hele tiden kunne se gennem disse vaegge 
ud i det uendelige rum. I dette vaerelse blev alt det, der begraensede 
vor bevidsthed, fjernet. Og det var her, vi sa et vaeldigt 
fremtidssyn abne sig for os. V i satte os alle til bords, og Jesus 
talte til OS igen. 

»Det kraever en virkelig sand motivation, samt at tanken 
fastholdes om et centralt, altkoncentrerende punkt eller ideal at 
frembringe eller skabe noget; og I - og hele menneskeheden kan 
komme til at udgore et sadant motivationscenter. Der kan 
ikke skabes noget som heist, medmindre mennesker forst udtrykker 
det som et ideal eller mal. 

Der var en tid, hvor mennesket var sig fuldt bevidst, at det 
udgjorde dette motivationscenter, og det levede i fuld bevidsthed 
om dets arv og evner. Mennesket levede i den bevidsthedstilstand, 
I kalder 'himlen'. Alle med undtagelse af nogle gan


ske fa har ladet denne guddommelige evne slippe dem af haende, 
og i dag har det store flertal ikke nogen som heist fornemmelse 
af denne guddommelige evne, der er menneskehedens 
sande arv. 

Det, mennesket engang har evnet, vil det kunne komme til at 
evne igen. Det er princippet bag den endelose bane af liv og 
manifestationer, I ser omkring jer, og som ogsa omfatter jeres 
eget liv og alle de ting, der eksisterer, idet disse alle har Hvet i 
sig. Inden laenge vil videnskaben give jer rigehg baggrund for at 
haevde, at alle ting ikke er materielle, da videnskaben snart 
vil opdage, at alle ting kan reduceres til et grundelement, der 
indeholder utallige universelt fordelte partikler, der reagerer pa 
vibrationspavirkninger, og som alle er i fuldkommen og absolut 
ligevaegt eller balance. 

Heraf folger - alene pa matematisk grundlag -, at det kraevede 
en konkret udvikling, en igangsaettende handling at samle 
de uendeHge atomer i dette altgennemtraengende, universelle 
stof og bringe dem til form som saerskilte objekter. 

Denne evne har ikke sin oprindelse udelukkende i et atom, 

men er et udtryk for en hojere evne, der dog er et med atomet. 

Og I kan gennem jeres tanker og konkrete handlinger -
i 

samarbejde med vibrationen - give disse atomer saerskilt form. 

Fysikken vil saledes blive tvunget til gennem nodvendige slut


ninger at forsta dette, saledes at videnskabsmaend vil komme til 

at anerkende tilstedevaerelsen af en kraft, der pa nuvaerende 

tidspunkt ikke erkendes, fordi den er inaktiv, - og grunden til, 

at den er inaktiv, er den, at den ikke erkendes. 

Men nar denne kraft forst er blevet erkendt, og mennesket er 

blevet fortroligt med den og har bragt den i anvendelse, er den 

fuldtud i stand til at udskille visse specifikke omrader til en 

specifik demonstration af denne universelle, kosmiske energi. 

Dernaest er det, som I betragter som det materielle univers 

med alle dets forskellige forekomster, blevet opbygget ved en 

roHg og lovbundet udviklingsproces. Nar den kaldes lovbundet, 

er det, fordi hvert stadium ma udgore det fuldendte grundlag 

for den hojere udvikhng i det stadium, der dernaest folger. Hvis 

15 


et fremskridt kan naes i fuldendt ro og harmoni i tanke og 

handling, er det i faktisk overensstemmelse med denne kraft, og 

denne kraft frembringer i ubegraenset malestok evnen til at 

udvaelge midlerne til at na et mal. Liv og energi fordeles under 

en anerkendt, kosmisk udviklingsorden. 

Universet er saledes ikke materielt, som I har troet; det er 

blot jeres definition af det. Det fremstod af and, og hvis I vil 

definere det saledes, er det noget andeUgt eller spirituelt. Dette 

er noget lovbundet, sandt og grundlaeggende, og hvis det er 

lovbundet, er det videnskabeligt, - er det videnskabeligt, er det 

intelligent. Det er livet forenet med intelligens. 

Liv forbundet med og styret af intelligens bliver til vilje, og 

gennem denne vilje til en kaldelse. ^hQjl^ J 

Anden er den primaere, vibrerende og skabende kraft, og I 

kan traede ind i det andehge og bruge dets magt ved blot at 

acceptere eller erkende, at det eksisterer; lad det dernaest traede 

frem, hvorefter hele det andelige univers er underlagt jer. Det 

bUver til en stedse vaeldende kilde til evigt og oprindeligt liv i 

jeres indre. 

Dette kraever ikke mange ars studier eller traening og ej heller 

traengsler eller afsavn. Erkend og accepter, at denne vibration 

eksisterer, og lad den dernaest stromme igennem jer. 

Da I er et med Det store skabende Tankestof, ved I , at alle ting 

eksisterer. Hvis I blot vil indse, at Det guddommelige Princip, 
Det store Princip, Det gode Princip, Gudsprincippet er alt det, 
der findes, at det udfylder alt rum, er alt, sa er I ogsa dette 
princip. Nar I traeder frem i jeres Kristusmagt og giver dette 
princip fra jer, sa giver I blot ved jeres tanker, ord og handling 
dette princip storre virkning. Pa denne made bliver I fojet til 
dem, der har fundet deres egen kraft, og som bruger Gudskraf^ 
ten og sender den ud til andre. I samme grad, som I giver denne 
kraft fra jer, tilflyder der jer ny kraft. Efterhanden som I udoser 
den, presser der sig mere pa, som ogsa kan udoses, og I vil 

opdage, at der er reserver, der aldrig kan udtommes. 

Dette betyder ikke, at I skal ga ind i et aflukke og skjule jer. 

Det betyder, at I kan finde ro netop der, hvor I befinder jer, selv 

i livets travle sakaldte malstrom og under de vanskeHgste forhold. 
Sa er der ikke nogen malstrom, men livet er roligt, eftertzenksomt 
og inspirerende. 

Den ydre aktivitet er som intet at regne mod den sterre 
aktivitet, I nu foler og er et med. Det vil sige, at I finder stilhed 
lige der, hvor I er, og ser Gud udga fra jer i en naerhed, der foles 
naermere end jeres andedraet, naermere end haender og fodder og 
betyder, at hele jeres tankeaktivitet er centreret om Gud. 

Hvem er Gud? Hvor er den Gud, som hele jeres tankeaktivitet 
er centreret om og rettet imod? 

Gud er ikke et stort vaesen uden for jer selv, som I skal bringe 
ind i jer selv og dernaest praesentere for verden. Gud er den 
kraft, der startes og opmuntres af jeres egen tankevirksomhed. 
Det er sandt, at denne kraft findes i og omkring jer, men den er 
uvirksom, indtil I taenker pa den og erkender, at den eksisterer; 
og dernaest ser I den stromme frem igennem jer i ubegraenset 
malestok. I giver den til verden, og verden far gavn af denne 
gave. I ma selv praesentere denne opfyldelse ved at saette det 
godes drivkraft, Gud jeres Fader, magten til at opfylde alt, bag 
hver tanke og handling. Sa opfylder I Gud, eller sagt pa en 
anden made: I fylder dette mal helt til randen. Dette er Gud, 
den sande og eneste Gud, der fremstar gennem jer. 

I er da Gudfaderen, den store vingardsherre, den, der mangfoldiggor 
og planlaegger, den beslutsomme og positive igangsaetter 
og fuldender. Og da star legioner til jeres radighed. 

I det ojeblik, hvor I helhjertet, med aerbodighed og oprigtighed 
siger, at Gud er i dette hellige tempel, og erkender, at dette 
tempel er jeres egne rene skikkelser, - netop som I fremsaetter 
det og bekender, hvor I star i dag, at I - som en sand kristus lever 
i enighed med Gud i dette tempel, og at jeres ophojede 
legemer er et helligt opholdssted, en hel og altomfattende bolig, 
netop da udgor I et energicenter, et altomfattende og udosende 
kar, hvorigennem kan stromme dette sande og guddommelige 
princip. Og sa udoser I mere og mere af den Gud, som er jer 
selv, og som I elsker. 

I tilbeder, I lovpriser, og I oser med jeres stadigt voksende 


keerlighed ud til hele menneskeheden, saledes at alle skal kunne 
se Kristus, Gudsmennesket fremsta i triumf. 

Nu siger I med storste glaede: 'Lad hvem som heist komme og 
drikke dybt af det rene livs vand'. De, der gor det, vil aldrig 
mere torste. Den kraft, I bruger og fremsender, er Gud. Sonnen 
kan alt det, som Faderen kan. Det betyder ogsa, at man er 
ydmyg over for og bojer sig for denne store kraft. Dette er sand 
ydmyghed, der fremtraeder i ydmyg skikkelse, og som er et med 
jeres egen drivkraft og formaen. 

Ved konstant at taenke pa, at lovprise, velsigne og vaere 
taknemmelige for denne kraft foroger I dens strom, og herved 
bliver den staerk og mere lettilgaengelig for jer. 

Derfor siger jeg jer: Bed uafladeligt. Jeres daglige liv ma vaere 
en sand bon. 

Ved forst at erkende, at denne kraft eksisterer og dernaest 
at bruge den i absolut tillid, bliver I snart fuldt fortrolige med 
den. I ved snart, at den omfatter alt i og igennem jer. Hvis I 
blot vil lade den stromme frit, vil den tilflyde jer hvert ojeblik. 
Den strommer til jer lige sa hurtigt, som I lader den stromme 
ud fra jer. Sta frem som Gud og giv den videre. Det er Gud og 
Faderen i jer, og I og Faderen er et. Ikke tjenere, men senner, 
sonner af den forste oprindelse. Alt, hvad Gud har, er 
jeres, - for I er en del af ham selv. 

Det er ikke mig, der gor gerningerne, det er Faderens vaesen, 
og Faderen i mig frembringer de store gerninger. Nar I ved, at I 
arbejder i enhed med Faderen, er der ingen begraensninger, 
ingen hindringer; I ved, at det er jeres guddommelige ret at 
fuldfore alle ting. 

Folg da kun mig i samme grad, som jeg folger Kristus, den 
sande son, Faderens eneste. I samme grad, som jeg fremkalder 
og praesenterer Gud, fremkalder jeg Ham fra mit eget indre. Og 
da skal det siges, at alle er Gud. 

Den storste praediken, der nogen sinde er holdt, lyder: Ret 
blikket mod Gud. Det vil sige at se Gud fremsta i hele sin 
vaelde inden i jer og gaende ud fra jer og fra alle andre. Nar I 
betragter Gud og intet andet, sa elsker og tilbeder I Gud og 

Gud alene, - og det vil i sandhed sige: at rette blikket mod Gud. 
I er Herren, Lovgiveren og den, der formidler Loven. 

Nar I beder, ga da ind i jeres kammer, jeres sjaels lonkammer, 
og bed der til Faderen i jer. Og jeres Fader, som horer jer, 
belonner jer abenlyst for andre. Bed og tak for, at I er i stand til 
at give mere af Gud til hele verden. 

Giver dette jer ikke et videre og mere ophojet udsyn, et 
bredere perspektiv, et mere aedelt ideal?« 

Her endte bans tale. V i rejste os alle fra bordet, og vore 
venner sagde 'godnat' til os og brod op. V i blev tilbage et stykke 
tid og talte om det, vi havde oplevet, men besluttede dernaest at 
vende tilbage til vore indkvarteringer i landsbyen. Da vi rejste 
OS, fik vi straks den tanke: Hvorledes skal vi klare os uden lys? 
og alle, undtagen vor chef, udtalte sig herom. 

Da sagde han: »Der kan I se, hvorledes vanen har tag i os, og 
hvor fortvivlet vi klynger os til gamle opfattelser. Her star vi 
badet i lys, og det har ikke aftaget, siden vore venner, som vi er 
kommet til at holde sa meget af, forlod os. E r dette ikke en 
lejUghed for os til at sta frem og vise vor selvtillid, vore egne 
evner til at vaere og at opna det, vi har oplevet? Lad os i det 
mindste vise os selv dette og have mod til at tage skridtet 
henimod opfyldelsen. 

V i stotter os sa tungt til vore dejlige venner, at det faktisk 
smerter os, nar de forlader os et ojeblik. Jeg kan se, og de ved 
det allerede, at hvis vi ikke far tillid til os selv i disse sma ting, sa 
vil vi heller aldrig komme til at praestere det, der er storre, og 
jeg er ikke et ojeblik i tvivl om, at de har forladt os for at give os 
en chance for at bevise, at det kan lade sig gore. Lad os tage 
udfordringen op og vise os opgaven voksen.« 

Da vi startede, foreslog en af gruppen, at vi skulle taenke over, 

hvordan vi skulle baere os ad, men chefen sagde med et myndigt 

tonefald: »Skal vi ga, skal vi ga nu. Efter det, vi har set og 

oplevet, ma vi handle og gore disse handlinger konkrete, ellers 

fortjener vi ikke, at der tages hensyn til dem«. Og derpa gik vi 

videre ned ad trapperne, gennem de forskellige vaerelser, gen


nem tunnellen og ned ad stigen til landsbyen. 


Eftersom vi kom frem, var vejen fuldstaendig oplyst for os, det 
syntes, som om vi var vaegtlose, og vi bevaegede os med 
storste lethed, og vi ankom til vore respektive logier fulde af 
begejstring over det, der var sket. Fra dette ojeblik og indtil vi 
forlod landsbyen, gik vi hvor som heist, vi havde lyst, uden 
kunstigt lys. Vort logi blev oplyst, nar vi tradte ind i vaerelserne, 
og den varme og skonhed, der omgav os, var ud over enhver 
beskrivelse. 

V i gik i seng naesten med det samme, og det er vel unodvendigt 
at naevne, at vi forst vagnede sent den folgende morgen. 

Kapitel I 
I 


Naeste morgen spiste vi morgenmad i vort logi og gik straks hen 
til templets overste vaerelse. Der var ikke nogen synlig afgraensning 
af vaerelset og ej heller nogen anden form for begraensning, 
sa vi bevaegede os frit uden tanke pa nogen anstrengelse. Da vi 
var parate til at ga nedenunder til vaerelset med tavlerne, var vi 
der allerede. Da vi havde kunnet gennemfore dette uden vore 
venners tilstedevaerelse, blev vi klare over grunden til deres 
fravaer, og vi var meget opstemte over vor praestation. 

Den 1. april nsermede sig hastigt. V i havde afsluttet arbejdet 
med tavlerne i tempelvaerelserne og var begyndt pa udarbejdelsen 
af dimensionerede tegninger af de talrige skrifttegn og de 
mange inskriptioner, der fandtes i klipperne udenfor. Arbejdet 
skred godt frem pa grund af vor altopslugende interesse. E n 
eftermiddag kom en budbringer til landsbyen, og da landsbyboerne 
samledes om ham, sa vi, at noget usaedvanligt var pa 
faerde. V i slap vort arbejde og begav os til landsbyen. V i modte 
vor vaertinde, der fortalte os, at sendebuddet havde givet besked 
om, at en bande rovere var pa faerde i dalen nedenfor. 

Dette skabte betydelig uro blandt beboerne, da denne 
landsby havde vaeret malet for plyndringsforsog i mange ar. 
Rygtet var lobet vidt og bredt, at Taukors-templet var skjulested 
for store skatte. De mange forsog pa at plyndre landsbyen var 
slaet fejl. Roverbanderne havde i stor udstraekning begrundet 
de tidligere mislykkede forsog i den modstand, der var ydet af 
befolkningen i den lavereliggende dal, og et antal bander havde 
nu sluttet sig sammen til en styrke pa cirka firetusind veludrustede 
og velbevaebnede ryttere, der plyndrede og odelagde dalen 
for at tage modet fra dem, der boede i naerheden af den lille 
landsby ved Taukors-templet. Ved denne fremgangsmade habede 
de pa at have bedre held med sig. 


Budbringeren appellerede ogsa om beskyttelse til de ovrige 
beboere, da mange allerede var blevet draebt, og de havde naet 
graensen for deres evne til modstand. Man fortalte ham, at man 
ikke havde nogen i landsbyen, man kunne sende til hjaelp, men 
vor vaertinde forsikrede ham om, at han godt kunne vende 
hjem, og at der ikke ville ske bans folk noget ondt. V i fortsatte 
vort arbejde, idet vi bemaerkede landsbyboernes uro, og denne 
uro forplantede sig til os. 

Naeste morgen genoptog vi igen vort arbejde, da vi var ivrige 
efter at fa referencerne til vore optegnelser gjort faerdige. V i var 
overbeviste om, at disse ville resultere i en komplet og nojagtig 
historisk beskrivelse samt henvisninger til steder, hvor andre 
optegnelser kunne findes. Saledes var vi i stand til at folge 
denne gamle og uhyre veloplyste civilisations historic tilbage til 
sin oprindelse, og det drejede sig om den befolkning, der havde 
beboet dette vidtstrakte omrade, der nu er en meget afsidesliggende 
del af verden. 

Det foruroligede os, at vi muligvis kunne miste denne samling 
ved et overfald fra rovernes side. Ligesom vore 0vrige 
arbejder var denne samling anbragt i de vaerelser, hvor tavlerne 
stod, og hvor de hidtil havde modstaet et antal hgnende angreb 
fra samme hold. 

Samme aften talte vi med vor vaertinde om muligheden af at 
udarbejde en eller anden plan for at hjaelpe landsbyboerne, og 
vi udtalte vor forbavselse og forundring over, at vore venner 
ikke var til stede. V i fik som svar, at da der var blevet bedt om 
hjaelp gennem budskabet, ville roverne vaere nodt til at standse 
deres togter eller odelaegge sig selv. 

V i gik til ro den aften med en sikker folelse af, at vi havde 
vaeret overnervose for vor egen sikkerhed. V i stod tidligt op og 
var ved at forberede os pa at genoptage arbejdet, da den samme 
budbringer viste sig og meddelte, at togterne mod indbyggerne 
var ophort, men at banden nu havde samlet alle sine styrker 
cirka 30 kilometer borte nede i dalen ojensynUgt for at foretage 
et samlet og endeligt angreb pa vor lille landsby. 

Netop som vor vaertinde og vor lille gruppe stod og talte til 

budbringeren, der var omgivet af en gruppe landsbyboere, kom 

22 

en rytter ridende ind i landsbyen og hen imod os. Eftersom han 
kom naermere og red forbi mindre grupper af folk, der var 
kommet til, blev han tydeligt genkendt, og folk spredtes og 
flygtede straks i raedsel. Da han naermede sig vor gruppe, rabte 
budbringeren bans navn, og han selv og de andre tog benene pa 
nakken ojensynligt af frygt for, at rytteren blev fulgt af den 
0vrige bande. 

Vor vaertinde og vi var de eneste, der blev tilbage og afventede, 
at rytteren skulle komme naermere. Han holdt sin best an og 
begyndte med stor selvsikkerhed at tale til vor chef, idet han 
sagde, at roverne var fuldtud pa det rene med, at vi var fremmede, 
og de var bekendte med vor opgave. Han talte i et sprog, 
som ingen af os forstod. Da han sa vor forvirring, spurgte han, 
om der ikke var nogen, der kunne tolke for os. Vor vaertinde 
vendte sig mod manden pa hesten og spurgte, om hun kunne 
hjaelpe. Lige straks sa han ud, som om han havde faet et kraftigt 
elektrisk stod, men sa genvandt han sin fatning sa meget, at han 
formeligt sprang ned fra sin best. Sa styrtede han hen imod 
hende med fremrakt hand og udbrod: »Du her?« pa det sprog, 
som vi forstod. Sa satte han sine haender for panden og kastede 
sig ned for hende og bad hende om tilgivelse. Vor vaertinde bad 
ham rejse sig og fremsige sit budskab. V i kunne se hendes 
ansigt blive hardt, og i et ojeblik flammede hendes traek af 
vrede. Sa intenst var hendes folelsesudbrud, at bade vi og 
manden selv blev fuldkommen rystet ud af fatning. Ordene: 
»Kujon, morder! Traed frem og aflever dit budskab« formeHg 
sprang fra hendes laeber. Manden faldt igen pa knae, og ordene 
lynede igen frem: »Rejs dig! Er du sa fornedret, at du ikke 
engang tor sta pa dine ben?« 

Vi kunne godt forsta mandens krybende raedsel, for vi var 
selv fuldstaendig naglede til stedet og ude af stand til at rore os. 

Jeg er vis pa, at manden var flygtet fra stedet, hvis det havde 
vaeret ham menneskeligt muhgt. Men i dette ojeblik havde bade 
han og vi mistet evnen til at tale og bevaege os. Han faldt til 
jorden ubevaegelig og tilsyneladende livlos med stirrende ojne 
og aben mund. 

Dette var forste og eneste gang i den tid, vi tilbragte med 


7" 

disse mennesker med de store evner og krzefter, at vi sa en af 
dem pa nogen made give udtryk for voldsomme folelser. V i var 
lige sa raedselsslagne som roveren. Vibrationerne ramte os lige 
sa foleligt som en voldsom eksplosions kraft ledsaget af et 
elektrisk stod, der ikke blot lammede vor tale, men ogsa vore 
muskier, - det er den eneste made, hvorpa jeg kan beskrive det, 
vi folte. Og nar man taenker pa, at disse vibrationer udgik fra 
denne spinkle og beskedne skikkelse, kan det sa undre, at de 
lammede os totalt? 

Skont dette optrin kun varede et ojeblik, forekom det os 
timer, for spaendingen slappedes. V i var stive som stotter, og 
dog gennemstrommedes vi i samme ojeblik af en folelse af medlidenhed 
med roveren, og vi folte trang til at komme ham til 
hjaelp. Denne reaktion var faelles for os alle, og dog stod vi blot 
og stirrede pa vor vaertinde. 

Naesten med det samme skete der en aendring. Forst kom der 
et forskraekket udtryk i hendes ansigt, og sa skiftede det til det 
venlige udtryk, vi var vant til at se hos hende, og der strommede 
en sadan medfolelse gennem os, at vi ilede hen til skikkelsen, 
der la pa jorden. Vor vaertinde bojede sig ned over ham og 
havde grebet bans haender. Igen stod vi uforstaende og kunne 
blot sige: »Ophorer underne da aldrig med at ske?« 

Manden genvandt snart bevidstheden, han blev hjulpet pa 

benene og anbragt sa godt som muligt pa en baenk i naerheden. 

Han naegtede pa det bestemteste at ga ind i nogen af husene. 

Vor vaertinde bad os nu tilgive den voldsomhed, hun havde 

givet udtryk for, og som hun var klar over havde pavirket os 

staerkt. Vi rystede over hele kroppen, og det tog nogen tid, for vi 

genvandt fatningen. 

Hun forklarede os, at denne mand var anforer for en af de 

mest berygtede bander, der hjemsogte denne del af Gobi-omra


det. Hvis bans navn overhovedet blev naevnt, skete det med 

angst og baeven, da han var det mest frygtlose og grusomme, 

man kendte til. Det navn, han saedvanHgvis gik under, kan 

bogstavehgt oversaettes til: »Den skinbarUge, sorte djaevel slup


pet los fra helvede.« Hans ansigtstraek blev fremstillet som 

maske og opbevaret i mange landsbyer og baret af dem, der 

24 

deltog i det ritual, man benyttede for at drive den onde and bort 
fra landsbyen og dens beboere. 

Vor vaertinde havde ved to tidligere lejUgheder, hvor angrebsforsog 
var mislykkedes, haft kontakt med denne mand, og 
hver gang havde han udvist det dybeste had for hende og vore 
venner i al almindelighed, og han havde gjort sig enhver anstrengelse 
for at genere dem og sende dem budskaber med 
trusler om void fra tid til anden, men de havde fuldstaendig 
ignoreret dem. Hans pludselige opdukken alene havde faet vor 
vaertinde til at genopleve de tidligere hensynslosheder sa levende, 
at hun for et ojeblik havde mistet kontrollen over sine 
folelser. 

Da hun havde genvundet fatningen fuldstaendigt, gik hun hen 
til manden. Da hun naermede sig, gjorde han et forgaeves forsog 
pa at rejse sig, men det lykkedes ham kun at samle sig bedre 
sammen og sidde mere ret op, og han var stadig et billede pa 
den storste frygtsomhed. Hadet afspejlede sig i hver af bans 
bevaegelser, og han skaelvede, som havde han faet rystelammelse. 
Vor vaertinde, der nu var nogtern og fattet og uden tegn pa 
frygt eller ophidselse, og hvis ansigtstraek og hele skikkelse var 
som skaret i den smukkeste kame, fremstod som en forunderlig 
kontrast til ham. 

V i onskede at fjerne manden straks, men skont denne tanke 
ikke var blevet udtrykt i ord, loftede vor vaertinde banden til 
stilhed. Vor chef blev klar over, at hun havde situationen under 
kontrol, og at hvad end vi ville forsoge blot ville bringe os i en 
maerkelig situation. V i trak os derfor bort, til vi var uden for 
horevidde, medens vor vaertinde talte med lav og rolig stemme i 
nogen tid, for manden svarede. 

Da han talte, vinkede kvinden os naermere. V i satte os pa 
jorden foran dem - glade for at gore en bevaegelse, der kunne 
lette vor folelse af anspaendthed. Roveren forklarede, at han 
havde overtalt sine overordnede til at give ham lov til at komme 
som fredsudsending for at forhandle med befolkningen om 
overgivelsen af den formodede skat, der skulle vaere skjult i 
Taukors-templet. Hvis indbyggerne ville overgive skatten, ville 
roverne ga med til ikke at plage dem yderligere; de ville frigive 

25 


alle deres fanger (de haevdede at have over tretusind), og de 
ville straks forlade omradet og aldrig mere plage dalens beboere. 


Vor vaertinde fortalte ham, at der ikke fandtes nogen skat, der 
havde vaerdi for dem. Man gik grundigt ind i kendsgerningerne 
herom og tilbod at vise ham gennem alle templets vaerelser, 
eller hvor som heist han onskede det. Han afslog pure dette 
forslag, idet han sagde, at han frygtede, de ville tage ham som 
gidsel, og denne frygt kunne ikke daempes af forsikringer fra vor 
side. 

Vor vaertinde forsikrede ham om vor redelighed, og han blev 
pludselig overbevist om, at vi var aerlige i det, vi sagde. Men sa 
opstod der en vanskelig og ildevarslende situation for ham. 
Han fortalte os, at han var den, der havde sat denne plan i vaerk 
og havde opildnet de andre roveres begejstring ved tanken om 
at fa fat i skatten, og at han i glodende farver havde beskrevet 
den umadelige rigdom, der ville bUve deres, hvis de havde 
heldet med sig. I virkeligheden havde han og bans far holdt 
sammen pa banden ved hjaelp af lofter om at skulle besidde 
denne skat. Han var anforer for den bande, der havde knyttet 
fern andre bander til sig for at udfore dette togt. 

Sagens kerne var ganske enkelt, at vendte han tilbage til sin 
bande med besked om, at der ikke var nogen skat, ville han 
straks blive stemplet som forraeder og Ude den skaebne, som blev 
forraedere til del. Han havde ingen mulighed for at fa banden til 
at opgive det planlagte angreb, da de ikke ville tro ham efter 
den begejstring, han hidtil havde vist for at gennemfore planen. 

Han befandt sig virkelig i en vanskelig situation. Til vor store 
overraskelse tilbod vor vaertinde at folge med ham til lejren. 
Vore protester blev blidt tilsidesat, hvorefter hun forberedte sig 
pa straks at tage afsted. Hun forsikrede os om, at hun ikke var i 
nogen fare, men at vi, hvis vi fulgte med, ville gore roverne 
mistaenksomme, saledes at vi alle derved kunne komme i stor 
fare. V i opgav spagfaerdigt, - der var ikke andet for. 

Manden steg til best, og vi hjalp hende op pa den plads bag 
ham, der var indrettet til hende. Som de red bort fra landsbyen, 
tegnede de et billede, som vi aldrig ville glemme, og som i al 

evighed vil leve i vor erindring: Roveren med tvivlen malet i alle 
traek, og vor vaertinde, der vendte sig smilende tilbage mod os 
med en forsikring om, at hun ville vende tilbage, for natten faldt 
pa. V i tabte enhver interesse for vort arbejde resten af dagen og 
vandrede omkring i landsbyen uden mal eller med, indtil solen 
gik ned. 

V i vendte tilbage til vort logi for at afvente vor vaertindes 
hjemkomst, og da vi tradte ind, opdagede vi, at bordet var 
daekket med masser af god mad. Man kan forestille sig vor 
forbavselse, da vi sa vor vaertinde sidde for enden af bordet og 
hilse OS med sit velkendte og stralende smil. Vi var mallose, - vi 
kunne ikke fa en 1yd frem. Hun patog sig en nedladende mine 
for at drille os og forsogte med bos stemme at sige: »En hilsen 
fra d'herrer ville vaere pa sin plads,« hvorpa vi bukkede og hilste 
hende. 

Dernaest fortsatte hun: »Det mislykkedes totalt at overtale 
dem, men de gik dog ind pa at give mig et svar i lobet af de 
naeste tre dage. Jeg ved, at svaret vil blive et angrebsforsog, men 
jeg frelste da det stakkels menneskes liv, i hvert fald forelobigt. 
V i bliver nodt til at forberede os pa at skulle modsta belejring, der 
er ikke noget, der kan afholde dem fra at forsoge et angreb.« 

Jeg tror, at vi naesten alle sa for os, hvordan vore skonneste 
dromme og vore opnaede resultater ville »ga flojten«, som man 
siger. Vor vaertinde laeste vore inderste tanker og fremsagde 
dernaest dette digt: • • • 

Nar du kommer til dit livs »rode hav«, 

nar du trods alt, hvad du formar, 

ikke finder nogen vej 


hverken udenom eller tilbage 


da er der kun en vej - vejen fremad. 

Sog da Gud af et rent hjerte 


og morket og uvejret vil spredes, 

Gud vil daempe vinden og stille bolgerne, ; 

og til din sjael vil han sige: 

»Ga blot fremad, fremad, fremad!« 


Kapitel II 
I 


KAPITEL III 

Da maltidet var forbi, rejste vi os fra bordet, og vor vaertinde gik 
foran os ud i haven. Til vor overraskelse fandt vi Jesus, Emil, 
Jast og Bud Rah siddende derude. V i gik hen og satte os 
sammen med dem. V i fialte et indvendigt lettelsens suk og 
erkendte, i hvor hoj grad vi var kommet til at forlade os pa disse 
mennesker. Det var, som havde vi knyttet os til dem med 
stalband. Men pa en eller anden made var jeg klar over, at dette 
ikke var rigtigt af os. V i matte nodvendigvis^selv spille vor roUe 
i denne store livsplan, hvis ikke vi blot skulle optraede som 
marionetter. V i matte sta helt pa egne ben og have fuld tillid til 
OS selv, hvis disse venner ikke skulle fele sig tvunget til at kappe 
bandene over helt og holdent. Pa et senere tidspunkt talte vor 
chef frit ud om dette emne. 

Det var stadig tidligt pa aftenen, og det blode lys fra den 
nedgaende sol overgod alt med en glans og skonhed, som man 
simpelt hen ikke kan forestille sig uden selv at se det. Der var 
ikke en vind, der rorte sig, og ikke en 1yd, der kunne forstyrre 
den ro, der syntes at omslutte os. Situationen med rovernes 
trussel, som vi syntes havde hvilet sa tungt pa os kun et ojeblik 
tidUgere, var fuldstaendig forsvundet fra vore tanker. 

Der var roligt og fredfyldt, den vidunderHge folelse af fuldkommen 
afslappethed, som igen ma opleves, for man kan forsta 
den. V i folte det, som om vi befandt os i en bred strom af 
langsomt flydende lys, - pludsehg borte vi Jesu stemme tale, 
men ikke i ord. Min eneste forklaring er, at det var en rent 
rytmisk, flydende og vibrerende pavirkning, der kom til os som 
tanker og ikke som ord. Virkningen var langt staerkere end 
almindelig tale; rytmen og kadencen var ikke til at beskrive. Det 

var, som om tankerne strommede ind og blev fastholdt; det var 

noget helt nyt for os. 

Efterhanden som disse tanker eller ideer kom til os, nedskrev 
vi dem i stenogram, dernaest udskrev vi dem i ord og saetninger 
for senere at forelaegge dem for disse mennesker til godkendelse. 

»Nar jeg siger: Se en kristus er her, sa ser jeg gudsmennesket 
sta frem. Jeg ser denne skikkelse som et sandt Guds tempel, det 
fuldendte redskab eller den kanal, hvorigennem Det Store Skaberprincip 
flyder frit og fremstar, — og det skabte er aegte i hele 
sin form og fremtraeden. er Gud. Med denne indstilling star 
jeg som herre over enhver situation, den sejrende Kristus. 

Det er dette ideal, jeg dyrker, - og det, jeg ser som ideal, det 
skaber jeg. Jeg kan pa ingen made fremkalde Gud, hvis jeg ikke 
har i sinde at lade ham fremsta for hele menneskeheden. 

Med denne holdning fremstar mennesket som herre i enhver 
situation; kristusskikkelsen sejrer og styrer. Gud og mennesket 
vandrer hand i hand som en. Der er kun et Princip og et 
menneske.« 

E n af vor gruppe sad og taenkte et ojeblik og spurgte sa: 
»Hvorledes kan vi frembringe dette lys og bringe det i anvendelse 
i praksis?« 

Svaret, der kom, var folgende: »Lad jeres legemer blive en 
generator, hvorigennem dette store skabende og udstralende 
Princip flyder. Betragt dette Princip som skaber af al kraft og 
vid, at det er princippet bag al kraft. Dernaest vil jeres legemer 
som en elektrisk generator opsamle og forstaerke denne energi, 
indtil I udsender den som en strom af rent, hvidt lys, som intet 
kan modsta, og alt ondt, der rettes imod jer, kan ikke skade jer. 

I kan ogsa udsende sa staerke impulser af elektrisk energi via 
disse lysstraler, sa de tilintetgor den, der forsoger at skade jer. 
Enhver modstand mod denne energi forstaerker ojeblikkelig 
dens volumen og folgelig dens hastighed. De, der gor modstand 
imod den eller forsoger at gore det med deres personlige vilje, 
vil kun skade sig selv. Hvis de samme mennesker ikke gor 
modstand mod dette lys, vil det lade sin helbredende strom 
flyde igennem dem, som det gor hos jer. 


Det er det rene gudslys og gudskraften, der til stadighed bland-
der sig med det, der er i andre mennesker, hvis der ikke gores 
modstand. Derved opnas den hojeste vibration, og folgehg lever 
alle med denne vibration i fuldkommen harmoni og enighed, og 
der kan ikke ske dem noget ondt, da de er i overensstemmelse 
med Guds vibration. Der er intet, der kan skade et menneske, 
medmindre det modstar den vibration, der udgar fra Gud. 
Vibrationen er livet. Ka n I ikke se, hvordan I star forenet med 
Gud til alle tider? Nar I forbHver i denne tankegang, er der sa 
nogen mulighed for adskillelse? Den eneste adskillelse, der kan 
opsta, forarsages af den modstand, der forer til spHttelse. 

Der er intet, der kan rore jer, nar I star pa det hellige bjerg og 
er et med Gud. Dette er ikke et saerligt privilegium for de fa 
udvalgte, - det er for alle, - det er gudsbevidstheden, den store, 
absolutte oprindelse og kilde, der forener ethvert barn med 
Gud. Saledes lever alle under loven, den hojeste form for tankeaktivitet. 
Enhver vibration, der er ude af takt med loven, kan 
ikke traenge ind i denne sfaere, denne trone, hvor alle horer til og 
er hjemme. Dette er jeres gudsrige. 

I kan ogsa bruge denne kraft til at returnere falske og skade


lige tanker og onsker, der rettes imod jer. Hvis I onsker det, kan 

I forstaerke denne hvide strale af gudslys, give den gudskraft, 

forstaerke og omdanne den energi, udsendelsen har lagt i den 

ting eller det forhold, der var rettet mod jer, og dernaest an


bringe den i jeres reflektor og sende den tilbage til afsenderen 

med lysets hastighed. Nar I returnerer det udsendte pa denne 

made, er det en strale af rent, hvidt lys i stedet for de blot lavere 

vibrationer, der blev udsendt imod jer. 

Idet denne strale nar afsenderen, er impulserne sa kraftige, at 

stralen kan draebe den, der forst igangsatte den lavere vibration. 

Det har ingen betydning, om I kender afsenderen eller det sted, 

hvorfra den udgik, thi vibrationen vil uafvaergeligt vende til


bage til sit udgangspunkt. Dommens eller gengaeldelsens dag er 

kommet. Ligesom I selv giver, skal I modtage (efter Guds 

mal) og sa staerkt, at det overvaelder jer helt. 

I kan omforme Guds kraft og udsende den med en sadan 

30 

styrke, at den er uimodstaelig. Det er disse straler eller dette lys, 
I ser udga fra mig. Disse straler udgar ogsa fra jer, selv om de 
endnu ikke er sa staerke, men efterhanden som I fortsaetter med 
at bruge denne kraft sammen med loven og det store princip, vil 
I styrke lyset, og I vil blive i stand til at styre det bevidst for at 
opfylde ethvert godt onske. 

Da kunstneren malede et portraet af mig i Gethsemane, udgik 
lysstralerne fra mig og skinnede ikke fra himlen ned pa mig. 
Lyset er gudskraften, der skabtes i mig og dernaest udsendes via 
min reflektor. Disse straler udgar fra ethvert legeme, nar mennesket 
fremstar som Gud i sin guddommelige arv - som en 
kristus af Gud og et med Ham. 

Dette er og kan bHve hele menneskehedens motto. Ka n der 
eksistere splid mellem brodre, hvis de bliver til denne altomfattende 
ene"^ 

Forstaerk da denne hvide strale, som er den gudsstrale, ad 
hvilken I udsender gudskraft, - berig den med omdannet gudskraft 
titusind eller ti milHoner gange, til den er tilsvarende 
staerkere end den, der blev udsendt imod jer, og som I returnerer 
(det bliver, som I befaler). Lad den sa flyde tilbage ad den 
samme vej, ad hvilken vibrationerne kom til jer. Nar det pagaeldende 
menneske modtager denne strale og accepterer den som 
kommende fra Gud, sa udslettes den skade, der var ment med 
den oprindehge udsendelse, den tilgives og glemmes, og der 
sker ikke jer eller afsenderen af den onde tanke noget ondt. I er 
begge et med Gud. I stedet for disharmoni er der fuldkommen 
enighed, - I er igen et. 

Hvis afsenderen af den onde tanke ikke accepterer den hvide 
strale, som I bar udsendt i al sin kraft, vil han blive draebt. 
Denne rene, hvide strale vil, hvis den far lov til at fuldende sin 
gerning, fuldstaendig udslette enhver ond og ufredelig vibration. 
Hvis den moder modstand, er der ikke anden udvej for den, der 
vedholdende gor modstand, end en fuldkommen udslettelse. 
Hans modstand tiltraekker hele det skabende princip negativt 
med kvadratet pa den ydede modstand. Kvadratet vil sige, at 
modstanden multipliceres fire gange. 


I ser saledes, at nar I udsender gode eller onde tanker, vender 
de firefold tilbage til jer. 

I fremstar som Gud eller Loven og udgiver det gode eller Gud, 
men selv i denne situation ma I vaere helt ydmyge, dem ikke. Laeg 
al den kaerlighed, I formar, i denne rene, hvide lysstrale, og se 
vel til, at det er Guds rene kaerlighed, I udvikler og udsender. 
Nar I g0r dette, star legioner til jeres radighed. I er stadig 
sagtmodige og ydmyge, villige til at fortsaette med lyset. Det er 
Guds rene lys, I folger; og det lys betyder liv, kaerlighed, renhed 
og skonhed, evigt og dybtgaende. 

Der er syv centre i jeres krop, der kan benyttes som reflektorer. 
I kan fa disse centre til at glode med en straleglans, der 
langt overstiger det kunstige lys, og nar I onsker at udsende 
dette lys, skinner det med storre styrke og vil na langt videre 
end noget elektrisk lys, der kan udsendes. 

Nar I saetter alle disse centre til at lyse pa samme tid, er I 
fuldstaendig omsluttet af en rustning, som intet kan gennemtraenge. 


I kan udsende Guds rene, hvide lysstrale sa ladet med energi, 

at jeres legeme faktisk straler med storre lysstyrke end middags


solen. I fremstar som skabningens herre, som haerskarers gud. I 

fremstar sandt og triumferende, dog fredfyldte og kaerlige, med 

Gud som hersker i jeres indre og med et legeme, der er smukt, 

andeligt og guddommeligt.« 

Medens disse vibrationer kom til os, var det lys, der udgik fra 
Jesus og de andre sammen med ham meget vanskeligt at se, dog 
skinnede der et vibrerende lys igennem, der var som flydende 
guld. For vort syn var det som noget ubestemmeligt, medens 
det for alle vore andre sanser var sa handgribeligt som klippen. 
Igen kom disse vibrationer: 

»Pa denne made kan I gore jeres legemer helt usynlige for det 

menneskelige oje ved at koncentrere jeres tanke helt og aldeles 

pa den rene, hvide gudsstrale og lade den lyse frem fra de syv 

centre som reflektorer pa samme tid. 

I kan ogsa traede frem pa en hvilken som heist af disse straler 

og fremstille ethvert billede efter jeres onske for dem, der onsker 

at gore jer fortraed. I kan folge denne lysstrale med nojagtig 

lysets hastighed og komme hen, hvor I vil, ojebhkkeUgt. Jeres 

legemer er usynlige for dem, der ikke ser igennem og ud over 

det dodelige. De er sig bevidst, at der er noget, de ikke forstar, 

og derfor er de modtagelige for ethvert billede, I onsker at vise 

for dem. Det, de ikke forstar, er for dem noget mystisk og 

overnaturligt, og den evne, der udvikles ved mistaenksomhed og 

overtro, er let at vildlede. I udsender saledes kaerlighed til dem, 

der havde i sinde at gore jer fortraed, og den energi, de frigor, 

reflekteres tilbage til dem selv. 

Det billede pa ondskab, de har udsendt, viser det lavere 'jeg' 
hos hver isaer, der bekaemper det, de tror er deres fjende, medens 
de i virkeligheden kaemper imod billedet af deres eget 
ringere 'jeg'. Disse billeder forvandler de naereste venner til 
fjender og saetter broder op imod broder. 

Hvis denne bande stadig fastholder det angreb og togt, de 
har truet med, vil de odelaegge hinanden. De har endnu muligheden 
for at forlade omradet uden at odelaegge det og gore dets 
beboere fortraed, men hvis ikke de gor det, vil de vende sig imod 
hinanden og udslette sig selv. Mennesket kan ikke forsoge at 
draebe sin broder uden selv at mode den samme skaebne. V i 
udsender kun den rene, hvide lysstrale med Guds kaerlighed til 
dem, og hvis de modstar denne kaerUghed med had, ondskab og 
haevn, sa vil de af egen fri vilje aendre denne lysstrale til en 
flamme, der vil fortaere dem. I behover ikke at naere nogen frygt. 
V i tilbyder dem kun kaerlighed og har ingen magt til at tvinge 
dem til at tage imod den. Hvis roverne kommer med kaerUghed, 
bliver der ikke nogen konflikt. Vor sag er vundet pa forhand.« 

Pa dette afgorende tidspunkt blev der rabt, at en budbringer 
naermede sig landsbyen. Vi gik ud for at mode ham. Han 
fortalte os, at roverne havde indstillet deres togter og fredeligt 
havde slaet lejr cirka 30 kilometer fra Taukors-templet. De 
havde, siden der var blevet bedt om hjaelp, ikke gjort nogen af 
mdbyggerne fortraed eller odelagt deres ejendom, men de holdt 
stadigvaek fangerne som gidsler mod yderligere modstand. Han 
sagde ogsa, at der gik vedvarende rygter om, at banden ville 
3^ngribe vor landsby i lobet af det naeste par dage, hvis ikke 
skatten blev udleveret den folgende dag. 


Budbringeren bragte hilsener fra de folk, der var rovernes 
fanger. Hver mand havde tilbudt af ofre livet for at skane 
landsbyens. Budbringeren fik besked om, at dette offer ikke ville 
blive nodvendigt, og at han kunne vende tilbage til dem og sige 
dem tak og udtrykke landsbyboernes dybeste paskonnelse af det 
tilbudte offer. 

Kapitel IV 


Nzeste morgen genoptog vi vort arbejde med fornyet iver, og al 
frygt var fordrevet fra vore tanker. O m formiddagen to dage 
senere arbejdede vi med inskriptionerne, der var hugget i klippevaeggen 
i den snaevre passage. 

Pludselig blev vor opmaerksomhed fanget af landsbyvagten, 
som befandt sig pa den anden side af kloften, men hojere oppe, 
sa han havde et langt storre udsyn. Gennem vore kikkerter sa vi 
ham signalere til landsbyen. Snart efter ilede landsbyboerne 
frem og tilbage, idet de abenbart sogte tilflugt i de store slugter 
dybere inde i bjergmassivet. Alle indbyggerne var staerkt ophidsede. 


Da vi lyttede, kunne vi hore den lave tordnende 1yd af den 
fremstormende horde. E n af vor gruppe klatrede hojere op til et 
sted, hvor han bedre kunne overse situationen. Han rabte ned 
til OS, at han kunne se den stovsky, der rejstes af de fremrykkende 
ryttere efterhanden som de vandt frem mod indgangen til 
slugten. V i skjulte vort udstyr i en naerUggende klippespalte, 
sluttede os til vor kammerat og fandt daekning blandt de omkringliggende 
fremspring og klippestykker, hvorfra vi kunne 
holde oje med bandens bevaegelser. Da den naede slugten, 
gjorde banden holdt. Et halvt hundrede ryttere red frem som 
fortrop, og derefter fulgte hele banden op igennem slugten, idet 
de sporede og piskede deres heste frem til en vild galop. Hovenes 
klapren og dundren henover klippegrunden ledsaget af 
udfordrende rab steg til en ubeskrivelig larm. Hvis det ikke 
havde vaeret sa tragisk en begivenhed, dengang den fandt sted, 
havde det vaeret et aerefrygtindgydende syn at se denne store 
rytterskare storme frem. 

Vor position var meget heldig, idet slugtens vaegge var naesten 
lodrette, sa at vi kunne se direkte ned pa horden af rovere. 


medens den kom »skyllende« frem tilsyneladende med samme 
uimodstaelige kraft som en stor tidevandsbolge. 

Angribernes fortrop havde passeret vor position, og de forreste 
i hovedstyrken neermede sig hastigt. V i havde i dette 0JebUk 
rettet vore kikkerter mod landsbyen og sa, at alle der var 
panikslagne. 

E n af vor gruppe, der arbejdede pa den overste afsats, indstillede 
arbejdet og betragtede den fremrykkende bande. V i sa 
ham vende sig om og se gennem den dor, der forte til indgangen 
til det midterste vzerelse i templet. 

Vore kikkerter var alle rettede mod Jesu skikkelse, da han gik 
frem gennem doren, tradte ud pa afsatsen og gik direkte frem til 
kanten, hvor han et ojeblik stod stille i en forunderlig og magtfuld 
positur. 

KHppeafsatsen la cirka 250 meter hojere end vort skjulested 
og 4-5 kilometer borte. V i blev straks klare over, at han talte, og 
et ojeblik senere kom ordene tydeUgt og klart til os. Vor kammerat 
pa afsatsen satte sig ned og begyndte at notere ned i 
stenogram, hvilket jeg ogsa gjorde. E n senere sammenligning 
viste, at vi borte bans ord tydehgt gennem larmen fra den 
fremrykkende horde. V i fik senere at vide, at han ikke havde 
hsevet sin stemme over dens naturiige, velmodulerede leje. 

Da Jesus begyndte at tale, faldt der fuldstaendig ro over hele 
landsbyen og dens indbyggere. Disse er ordene, han sagde, 
oversat til engelsk af Jesus selv. Min mest braendende bon er, at 
jeg aldrig skal glemme disse ord, om jeg sa lever i titusind ar. 

Lyset • • ' •• 

»Gud, min Fader, som jeg star her alene i din store stilhed, 

flammer der i mig et rent lys, der fylder hver fiber i hele mit 

vaesen med sin straleglans. Liv, kaerhghed, styrke, renhed, 

skonhed og fuldkommenhed rader i mit indre. Nar jeg ser Hge 

ind i hjertet af dette lys, ser jeg et andet lys, der er flydende, 

blodt, hvidgyldent, og som skinner med en lysende glans, me


dens det absorberer, naerer og frigiver ilden i det storre lys. 

Jeg ved nu, at jeg er Gud og et med Guds hele univers. Jeg 

hvisker til Gud, min Fader, ogjeg er i fred med mig selv.« 

/ stilhed og ro 

»Dog findes i denne fuldkomne stilhed Guds hojeste aktivitet. 
Igen er jeg fredfyldt, og fuldkommen stilhed hersker omkring 
mig. Nu breder glansen fra dette lys sig til Guds vaeldige univers, 
ogjeg ved, at Guds bevidste liv findes overalt. Igen siger 
jeg: Jeg er Gud, - jeg er stille og uden frygt. 

Jeg oplofter Kristus, der er i mig, hojt op og synger Guds 
pris, og i disse toner nynner inspirationen. Hojere og hojere 
inden i mig synger Den store Moder om nyt hv. Hojere og mere 
klart med hver ny dag lofter inspirationen min bevidste tanke, 
til den er i takt med Guds rytme. Igen oplofter jeg Kristus og 
lytter intenst, sa jeg kan opfange den glade musik. Min grundtone 
er harmoni og temaet i min sang er Gud, og Gud besegler 
min sang som sandheden.« 

Se, jeg er fddt pdny, en Kristus er blandt jer 

»Jeg er frigjort med dit, min Gud og Faders andelige lys. Dit 
segl er pa min pande. Jeg tager imod Dig. 
Jeg oplofter dit lys, Gud og Fader, og igen siger jeg: Jeg tager 
imod Dig.« 

Medens Jesus talte, skod der en skarp strale af rent, hvidt lys 
fra et sted midt i bans skikkelse. Denne lysstrale rakte ned i 
slugten til et sted, hvor den gjorde en skarp drejning til venstre 
foran det sted, hvor fortroppen af ryttere befandt sig. 

Der, hvor lysstralen endte, syntes der med et at rejse sig en 
stor barriere som en stenmur, og store spydspidser, der sa ud 
som flammende pile skod frem fra denne barriere. 

De fremstormende heste standsede sa brat i deres vilde ridt 
fremad, at et antal af ryttere blev slaet af sadlen. Mange af 
hestene standsede et ojeblik med loftet hoved og loftede forben, 
hvorpa de vendte omkring og galopperede tilbage gennem slug-
ten fuldstaendig ude af kontrol. Da de naede de forreste geledder 
af hovedfeltet, forsogte de ryttere, der endnu holdt sig i sadlen, 
at fa hold pa deres heste men forgaeves. De tumlede tilUge med 
de rytterlose heste ind i de forreste raekker af den avancerede 
roverbande. Hermed blev de forreste geledder standset, men de 
bageste, der var uvidende om faren forude, fortsatte og stor



mede hen over de forreste, indtil slugten neden for os var et 
sydende virvar af maend og heste. 

I et ojeblik var alt dodsstille med undtagelse af de vilde skrig 
fra skraemte maend og gale heste pa det sted, hvor fortroppen i 
sin vilde flugt var tornet sammen med hovedstyrkens forreste 
kolonner. Det var et frygteligt skue. De rytterlose heste, som var 
frigjort fra enhver form for kontrol, havde kastet sig hovedkuls 
imod de forreste i kolonnen, hvorved endnu flere maend blev 
slaet af hesten, og disse maend og deres nu ogsa tojleslose heste 
bidrog yderligere til forvirringen. Hestene begyndte at rejse sig 
pa bagbenene, at kaste sig forover og udstode forfaerdelige lyde, 
som kun umaelende dyr kan gore det i vild og voldsom raedsel. 
Dette afsindige sammenstod forplantede sig gennem den sammentraengte 
horde i slugten under os. 

Pludsehg sa vi, at nogle af maendene trak deres korte svaerd 
og huggede vildt omkring sig i alle retninger. Andre trak deres 
skydevaben og begyndte at skyde pa maend og heste i et forsog 
pa at bane sig vej til at flygte. Det udviklede sig snart til en 
kamp om de staerkestes overlevelse. Den endte i en vild flugt for 
at bringe sig selv i sikkerhed, og de der var sa heldige at 
undsHppe dette ragnarok, efterlod slugten fyldt med store dynger 
af dode og sarede maend og heste. 

V i skyndte os ned for at give de sarede den hjaelp, vi kunne. 
Alle beboerne og vore venner sluttede sig til os. Man sendte bud 
vidt og bredt for at skaffe hjaelp. V i arbejdede intenst hele 
natten igennem og til efter solopgang den folgende morgen. 

Lige sa hurtigt vi kunne frigore de sarede fra den forfaerdehge 

slagmark, tog Jesus og vore venner sig af dem. Da vi havde 

taget OS af den sidste mand, vendte vi tilbage til vort logi for at 

spise morgenmad. Til vor store forundring modte vi, da vi 

tradte ind, Emil i samtale med Den sorte Rover. Det var forste 

gang, nogen af os blev klare over, at Emil havde vaeret til stede. 

Han lagde maerke til vor forundring og sagde: »I tager ingen 

skade af at vente til senere.« 

Da maltidet var forbi, gik vi udenfor sammen med vor chef, 

og han fortalte os, at Emil og han havde fundet manden alvor


hgt kvaestet og ude af stand til at rore sig, da han var i klemme 

under sin faldne best. De havde faet ham fri og baret ham til det 
midlertidige behandlingssted, hvor de havde anbragt ham sa 
godt som muhgt, - dernaest havde de tilkaldt vor vaertinde og 
overladt ham til hendes pleje. Da bans sar var blevet forbundet, 
spurgte han hende, om hun ikke ville bede sin Gud om at vise 
ham, hvordan han kunne blive, som hun var. Han bad hende 
ogsa om at laere sig at bede. 

Hun svarede ham, om han onskede at bhve hel og rask, og 
han svarede: »Ja, hel og fuldkommen som du.« Hun svarede: 
»Nu, da du har bedt om at bhve hel, er din bon opfyldt, - du er 
nu fuldstaendig hel og rask.« 

Manden faldt i en dyb sovn. Ved midnatstid, da vor chef gik 
sin runde, opdagede han, at sarene havde lukket sig fuldstaendigt, 
og der var ikke nogen ar at se. Manden rejste sig, klaedte 
sig pa og tilbod at hjaelpe med redningsarbejdet. 

Vi sa ogsa en hel del, som vi troede ikke havde langt igen, 
men som blev fuldkommen helbredt. Nogle veg tilbage i raedsel, 
nar vore venner naermede sig, og i nogle tilfaelde var vi nodt til 
at adskille disse fra de ovrige. 

Da redningsarbejdet var tilendebragt, gik »Den sorte«, som 
vi kaldte ham, rundt blandt sine sarede kammerater og gjorde 
alt, hvad han kunne for at eliminere deres frygt. Mange var som 
dyr fanget i en faelde, og de frygtede, at der ventede dem en 
frygtehg dod ved tortur, da det var den straf, der ifolge egnens 
love tilkom en fanget rover. Denne opfattelse var sa indgroet 
hos dem, at de aldrig reagerede pa den venlighed, der blev vist 
dem. De frygtede, at de kun blev plejet og bragt i god helbredsstand, 
for at torturen kunne vare det laengere. 

Alle blev efterhanden helbredt for deres sar, skont nogle fa 
blev haengende i maneder, - ojensynligt i den tro, at de derved 
udsatte torturens time. 

»Den sorte« organiserede pa et senere tidspunkt alle de sarede, 
der ville med, i et korps til beskyttelse mod fremtidige 
angreb og fik ogsa mange af beboerne til at slutte sig til det. V i 
fik senere at vide, at ingen roverbander efter den tid forsogte at 
angribe denne egn. 

Senere hen passerede to af vore ekspeditioner dette landom



rade pa vej til Gobi, og denne mand og bans kammerater bragte 
dem sikkert gennem bans eget og det tilstodende distrikt, - en 
distance p i 7-800 km, og hverken han eller bans maend ville 
tage imod nogen form for betaling for denne hjaelp. V i har 
adskiUige gange hort, at han er blevet en stor forkaemper for det 
gode i hele omradet, og at han ofrer hele sit Hv for befolkningen 
uden at fa nogen betahng. 

Kapitel 
V 


Ved middagstid den folgende dag var alle de sarede behandlet, 
og vi gennemsogte omradet en sidste gang for at sikre os, at der 
ikke var flere, der var i live og sarede. Pa vejen til vort logi, hvor 
vi skulle spise frokost og have os et pakraevet hvil, udtrykte en af 
gruppen den tanke, der i timevis havde traengt sig pa hos os alle: 
Hvorfor dette forfaerdelige ragnarok, dette blodbad? 

V i var dodtraette og var fuldstaendig slaet ud af dette chok. 
Det tungeste slid med redningsarbejdet var - isaer i begyndelsen 
- overladt til os, da beboerne havde en sadan raedsel for roverne, 
at det var meget svaert at overtale dem til at hjaelpe til, selv 
efter at vi havde befriet mange fra de sammentornede heste. 

Landsbyboerne kunne ikke se nogen grund til at hjaelpe til 
med at redde de menneskers liv, som havde forsogt at sla dem 
selv ihjel. Mange af dem har en indgroet aversion imod at rore 
ved noget dodt. Hvis vore venner ikke havde vaeret til stede, 
ville beboerne straks have forladt skuepladsen og aldrig vaere 
vendt tilbage. Men nu var vi traette og nedtrykte efter at have 
gennemgaet vort livs mest raedselsfulde oplevelse. 

V i naede vort logi, gjorde os i stand og satte os til bords helt 
modlose. Straks efter begyndte maden at komme pa bordet. V i 
var helt alene, idet vor chef var taget med et par af vore venner 
og Lin Chu, »den sorte«, pa en tur ned gennem dalen. Efter 
maltidet trak vi os tilbage til vore vaerelser for at hvile os, og 
ingen af os vagnede for sent den folgende eftermiddag. 

Medens vi klaedte os pa, var der en der foreslog, at vi skulle 
ga op i vores helligdom, som vi kaldte det overste vaerelse i 
templet. V i forlod vort logi og begyndte at ga op mod templet, 
sadan som vi plejede ved tidligere lejligheder. Vi var kommet til 
den stige, der forte til indgangen til tunnellen, da den, der var 
forrest, standsede med den ene fod pa det forste trin og sagde: 


»Hvad er der i vejen med os? For kun et par dage siden var vi i 
den syvende himmel af glaede, vi bevaegede os fra sted til sted, 
som det passede os, og vi udforte pa tre maneder opgaver, som 
vi havde ventet, det ville tage os ar at fuldfore. Maden bhver 
stillet pa bordet foran os, og alt dette sker, uden at vi gor os den 
mindste anstrengelse. Men nu er vi pludsehg faldet tilbage til 
vore gamle vaner. Jeg kunne godt lide at vide, hvorfor vi med et 
er faldet tilbage. Jeg kan kun fa oje pa en ting. Vi har alle taget 
den oplevelse, som vi lige har gennemgaet, pa os som en byrde. 
Det er det, der holder os tilbage, og nu er jeg for mit vedkommende 
faerdig med den sag, - den har ikke noget tag i mig 
overhovedet. Den er kun min, salaenge jeg dyrker den, holder 
fast ved den og ikke slipper den. Jeg traeder ud af denne tilstand 
og traeder ind i en hojere og bedre tilstand og giver slip. Jeg er 

fuldkommen faerdig med den.« Som vi stod der og stirrede pa 
ham, opdagede vi, at han var borte, han var forsvundet. 


V i var forvirrede et ojeblik, som vi stod og sa pa, hvordan 
denne mand realiserede sit ideal, — og dog ville ingen af os 
slippe det, der holdt os tilbage, skont vi udmaerket godt vidste, 
at vi klamrede os til en sag, der slet ikke vedkom os. V i var 
selvfolgelig tvunget til at kravle op ad stigen, ga gennem tunnellen 
og dernaest op gennem de forskellige vaerelser for at na vort 
bestemmelsessted. Da vi naede frem, var vor kammerat der 
allerede. 

Imens vi talte om denne begivenhed, kom Jesus, de andre 
venner og vor chef til stede. De tradte ind i vaerelset gennem den 
dor, der forte ud til afsatsen. V i satte os, og Jesus begyndte med 
at sige: »Der er sa mange, der siger, de er Guds born, og at de 
har alt, hvad Faderen har. De har ogsa alt det, der er Faderens, 
men den erklaering er ikke virkelig, for de tager mod til sig og 
tager det naeste skridt og ser sig selv som Gud, — som et med alt 
det, Gud er; sa opfylder de idealet. Nar den, der lever i den 
begraensede menneskelige tanke, ser Kristus fremsta, sa udsender 
den aedlere tanke et lys. Den, der fremkalder Kristus i sig, 
ser med et bedre, klarere og mere vidtraekkende syn. Han ser sin 
egen ophojede skikkelse vibrere med en storre hastighed end 

bans egen begraensede skikkelse, som han ogsa ser. 

Han tror, at der er tale om to skikkelser. Han tror tilUge, at 
den skikkelse, der viser sig uden for og pa afstand af bans egen, 
er en anden Kristusskikkelse. Det, der for ham ser ud som to, er 
kun noget, der ser sadan ud for ham, fordi han ikke tror, han er 
Kristus. Lad dette menneske erklaere sig selv for Kristus og 
acceptere det som en kendsgerning. I samme ojeblik smelter de 
to sammen, og dette menneske har frembragt Kristus. Og 
Kristusskikkelsen star frem som sejrherre. Lad ham nu ga et 
skridt laengere frem og erklaere, at Kristus, Guds son, skal fremsta, 
og i samme ojeblik er han Kristus, Guds son. Nu er Guds 
son et med Gud, Faderen, og han gar direkte til Faderen. Men 
han ma ga endnu et skridt. Dette er det storste skridt og kraever 
den storste beslutsomhed, da enhver frygt for dodelige tanker 
og begraensninger ma bortviskes. Han ma sta frem, ga direkte 
frem til Gud, der er oprindelsen eller faderen, og uden toven 
erklaere og uden frygt for det hidtidige eller overtro eller menneskeskabte 
opfattelser erklaere, at han er Gud, - at han er fuldtud 

forenet med Gud, og at han er indbegrebet af kaerlighed, visdom 
og forstaelse. At han er substans, at han er alt det, der kan 
tilskrives Gud, Faderen, oprindelsen og princippet. Han ma 
acceptere dette i ydmyghed. Gennem en sadan skikkelse 
strommer alle Guds egenskaber ud til hele verden. For ham er 
intet umuligt. Det er kun gennem en sadan person, at Gud kan 
komme til udtryk. Nar I bliver et med Gud, er der intet, der er 
jer umuligt. I ikke blot har alt, hvad Faderen har, men I er, 
hvad Faderen er. I er kristusmennesket, Kristus (Guds son) og 
Gud, alle tre i en person. Helliganden er i jer. Nar I accepterer 
dette, sa vil I og alle andre med jer synge hil Kristusnavnets 
kraft, - ikke Jesusnavnet som navnet pa personen Jesus, men 
Kristus. Lad engle falde ned og tilbede ham, bring hid den 
kongelige krone og kron Kristus, alles herre. I skal ikke krone 
personen Jesus, men Kristus, - og Kristus fortjener den kosteligste 
af alle kongelige diademer i kristuskronen. Der er ingen 
krone, der er for storslaet eller for guddommelig til at krone den 
Sejrende Kristus med. I ser, at alle, der vil, kan komme. Kom 
frem og bliv den sejrende Kristus. Lad alle, som vil, komme 
frem. Nar I siger 'Gud', sa sejer selv som Gud. Se Gud traede frem. 


Nar I siger 'Gud', sa sejer selv som Gud. Se Gud traede frem, 
nar I selv traeder frem. Gud kan ikke vaere bigot eller pralende 
eller egoistisk. Ej heller kan Kristus, gudsmennesket, 
Guds skabning og billede vaere nogen af disse ting. I kan vaere 
den retfaerdige Gud, og det kan gudsmennesket ogsa. 'Jeg er i 
Faderen, og Faderen er i mig' er sande ord. Jeg og min Fader er 
ET , men i ydmyghed og i almaegtig storhed. Gud i forening med 
menneskeheden er almaegtig - de er tilsammen Den almaegtige 
Gud. 

Det, der skabes i jeres sakaldt syndige tanke, ophojes i 
aere, fordi den syndige tanke er udvisket. Det, der skabes i det 
jordiske billede, ma nodvendigvis blive det guddommelige billede, 
nar I ophojer idealbilledet. 

Jeg siger jer, at dette ojeblik er jeres store chance for at traede 
frem, ud af denne ydre forvirring og ind i Guds store fred og 
bans velsignelser, og til at iklaede jer Guds lys. Saet i al ydmyghed 
kristuskronen pa jeres hoved, — hvis I ikke selv gor det, er 
der ikke andre, der kan gore det for jer. 

Traed frem til og bhv en del af den store hvide trone, oprindelsen. 
Bliv et med dem, der har realiseret idealet pa samme 
made, — vaer ikke blot et med Gud, men vaer Gud, Gud selv. Sa 
bliver I i stand til at praesentere de guddommelige egenskaber 
for hele verden, og gor det. Hvorledes kan Gudsenergi komme 
til udtryk pa anden made end gennem mennesket? Der findes 
ikke nogen anden organisme pa hele jorden, der kan vibrere 
med samme hastighed og frekvens, og folgelig er mennesket sa 
hojt udviklet i sin organisme, at det faktisk modtager, genere rer 
og omformer denne hojeste form for energi, der gor mennesket i 
stand til at udtrykke Gud over for hele verden. Hvorledes kan 
dette finde sted, hvis ikke det sker gennem jeres hojt udviklede 
og fuldkommengjorte organismer, saledes som de fungerer, nar 

I har fuld kontrol over legemet? 

Den kontrol betyder helt og fuldt herredomme, at vaere Messias 
og at vaere discipel. I har kun fuld kontrol over og er i 
fuldkommen harmoni med dette legeme, nar I star frem med 
fuld kontrol og med fuldt herredomme over enhver af den 
heUige treenigheds egenskaber. 

44 

Nar det bevidste menneske, kristusmennesket, Kristus (Guds 

son) kombineres med den hojeste, Gud, sa er I Gud. 

Dette er jer - nutidens mennesker (hele menneskeheden), der 

udvider jeres syn og opfatter sandheden om jer selv, nemlig at 

der er en hojere og bedre form for tilvaerelse for jer end den, som 

den mondaene erfaring tilbyder. Dette kommer I til at forsta, 

efterhanden som I folger den rette (retfaerdige) sti i harmoni og 

fuld overensstemmelse med de hojeste idealer, I kan udtrykke, 

eller se frem til, eller fremsaette i kaerhghed, aerbodighed og 

ulbedelse. 

Det forste skridt er, at I hver isaer bliver et kristusmenneske, 
Guds enbarne son. Det naeste skridt er, at I bliver Kristus, 
Guds son, ved at se kristusmennesket som Kristus, Guds son. I 
har nu forenet kristusmennesket med Kristus, Guds son, og 
dernaest ma I ga direkte til kernen og gore dem til et med Gud, 
Faderen. I har nu bragt mennesket i forening med Kristusmennesket, 
forvandlet dette kristusmenneske til Kristus, Guds son, 
dernaest forvandlet ham til Kristus, sonnen, der er et med 
Faderen. Gennem det naeste skridt har I gjort ham, der er et 
med Gud, til den levende Gud selv. De, der var to, er nu blevet 
til en, Gud, alle tings fader. Der er ikke noget som heist, der vil 
vaere umuligt for jer, hvis I holder jer til denne vej, den rette 
fremgangsmades vej. I dette ma I vaere absolut frygtlose og 
sande, uanset hvad alverden mener. Ved at sta frem og vedkende 
jer jeres herredomme og forsoning og enhed med Faderen 
er i et med Ham, alle tings udosende og allestedsnaervaerende og 
hojeste princip. 

Med dette lys - og nar det bliver rigtigt forstaet og anvendt giver 
da jeres bibel ikke en vaeldig allegorisk beskrivelse af 
menneskets andelige udvikling og erkendelse? 

Den lysstrale, der pa billeder ser ud, som om den falder pa 
mig fra himlen, bliver i virkeligheden kastet ud fra mit legeme. 
Det er sandt, at dette lys er fra himlen ud fra den betragtning, 
at himlen er alt det, der omgiver os, og er lysets vibration. Men 
det virkelige udgangspunkt for himlen ma vaere centreret i mit 
legeme. Derfor ma dette himmelske lys komme fra mig. Min 
^gen bevidsthed ma tillade lyset at komme ind i mit vaesen. 


Nar I siger 'Gud', sa sejer selv som Gud. Se Gud traede frem, 
nar I selv traeder frem. Gud kan ikke vaere bigot eller pralende 
eller egoistisk. Ej heller kan Kristus, gudsmennesket, 
Guds skabning og billede vaere nogen af disse ting. I kan vaere 
den retfaerdige Gud, og det kan gudsmennesket ogsa. 'Jeg er i 
Faderen, og Faderen er i mig' er sande ord. Jeg og min Fader er 
ET , men i ydmyghed og i almaegtig storhed. Gud i forening med 
menneskeheden er almaegtig - de er tilsammen Den almaegtige 
Gud. 

Det, der skabes i jeres sakaldt syndige tanke, ophojes i 
aere, fordi den syndige tanke er udvisket. Det, der skabes i det 
jordiske billede, ma nodvendigvis blive det guddommelige billede, 
nar I ophojer idealbilledet. 

Jeg siger jer, at dette ojeblik er jeres store chance for at traede 
frem, ud af denne ydre forvirring og ind i Guds store fred og 
bans velsignelser, og til at iklaede jer Guds lys. Saet i al ydmyghed 
kristuskronen pa jeres hoved, — hvis I ikke selv gor det, er 
der ikke andre, der kan gore det for jer. 

Traed frem til og bliv en del af den store hvide trone, oprindelsen. 
Bhv et med dem, der har reahseret idealet pa samme 
made, - vaer ikke blot et med Gud, men vaer Gud, Gud selv. Sa 
bliver I i stand til at praesentere de guddommelige egenskaber 
for hele verden, og gor det. Hvorledes kan Gudsenergi komme 
til udtryk pa anden made end gennem mennesket? Der findes 
ikke nogen anden organisme pa hele jorden, der kan vibrere 
med samme hastighed og frekvens, og folgelig er mennesket sa 
hojt udviklet i sin organisme, at det faktisk modtager, genererer 
og omformer denne hojeste form for energi, der gor mennesket i 
stand til at udtrykke Gud over for hele verden. Hvorledes kan 
dette finde sted, hvis ikke det sker gennem jeres hojt udviklede 
og fuldkommengjorte organismer, saledes som de fungerer, nar 

I har fuld kontrol over legemet? 

Den kontrol betyder helt og fuldt herredomme, at vaere Messias 
og at vaere discipel. I har kun fuld kontrol over og er i 
fuldkommen harmoni med dette legeme, nar I star frem med 
fuld kontrol og med fuldt herredomme over enhver af den 
helUge treenigheds egenskaber. 

44 

Nar det bevidste menneske, kristusmennesket, Kristus (Guds 

son) kombineres med den hojeste, Gud, sa er I Gud. 

Dette er jer - nutidens mennesker (hele menneskeheden), der 

udvider jeres syn og opfatter sandheden om jer selv, nemlig at 

der er en hojere og bedre form for tilvaerelse for jer end den, som 

den mondaene erfaring tilbyder. Dette kommer I til at forsta, 

efterhanden som I folger den rette (retfaerdige) sti i harmoni og 

fuld overensstemmelse med de hojeste idealer, I kan udtrykke, 

eller se frem til, eller fremsaette i kaerlighed, aerbodighed og 

tilbedelse. 

Det forste skridt er, at I hver isaer bliver et kristusmenneske, 
Guds enbarne son. Det naeste skridt er, at I bliver Kristus, 
Guds son, ved at se kristusmennesket som Kristus, Guds son. I 
har nu forenet kristusmennesket med Kristus, Guds son, og 
dernaest ma I ga direkte til kernen og gore dem til et med Gud, 
Faderen. I har nu bragt mennesket i forening med Kristusmennesket, 
forvandlet dette kristusmenneske til Kristus, Guds son, 
dernaest forvandlet ham til Kristus, sonnen, der er et med 
Faderen. Gennem det naeste skridt har I gjort ham, der er et 
med Gud, til den levende Gud selv. De, der var to, er nu blevet 
til en, Gud, alle tings fader. Der er ikke noget som heist, der vil 
vaere umuligt for jer, hvis I holder jer til denne vej, den rette 
fremgangsmades vej. I dette ma I vaere absolut frygtlose og 
sande, uanset hvad alverden mener. Ved at sta frem og vedkende 
jer jeres herredomme og forsoning og enhed med Faderen 
er i et med Ham, alle tings udosende og allestedsnaervaerende og 
hojeste princip. 

Med dette lys - og nar det bliver rigtigt forstaet og anvendt giver 
da jeres bibel ikke en vaeldig allegorisk beskrivelse af 
menneskets andelige udvikling og erkendelse? 

Den lysstrale, der pa billeder ser ud, som om den falder pa 
mig fra himlen, bliver i virkeligheden kastet ud fra mit legeme. 
Det er sandt, at dette lys er fra himlen ud fra den betragtning, 
at himlen er alt det, der omgiver os, og er lysets vibration. Men 
det virkelige udgangspunkt for himlen ma vaere centreret i mit 
legeme. Derfor ma dette himmelske lys komme fra mig. Min 
^gen bevidsthed ma tillade lyset at komme ind i mit vaesen. 


dernaest ma det generere og forvandle denne lysenergi, saledes 
at den kan udsendes med den styrke, Gud til enhver tid matte 
0nske. Nar dette er sket, er der intet, der kan modsta den kraft, 
der ligger i dette rene lys. Det er disse straler eller s0Jler af lys, I 
kan se udga fra mit legeme i kunstnerens billede af mig i 
Getsemane have. Lysstralerne udgik fra mit legeme og ikke fra 
himlen med retning mod mig. 

Pa samme made kan I forvandle gudskraften og udsende den 
med en sadan styrke, at den er uimodstaelig. Det er gudskraften, 
der kan erkendes i alt omkring jer, og der ma lukkes op for 
den, sa den kan blive genereret og omdannet i jeres krop og 
dernaest udsendes via reflektoren. 

Alt dette kan umiddelbart opnas af alle, der traeder frem som 

Gud i deres guddommelige arv, som Kristus, Guds son, som en 

enhed. Dette er hele menneskehedens guddommelige og defini


tive bestemmelse. 

Jo mere menneskeheden naermer sig til dette store, helbre


dende lys, jo for vil ufred og disharmoni blive udvisket. 

Hvis I lever helt i denne lysvibration, som er hele verdens lys, 

og alle slutter op om det, jo mere vil I naerme jer menneskets 

sande hjemsted. I vil saledes erkende, at det inderste menneske, 

dets jeg, er hele verdens lys. Se pa Gud, og bordet bliver daekket. 

Loft dette Guds almaegtige vaesen, dette jeg. Oploft dette legeme 

til Gud, saledes at I og alle andre bliver kronet som alles herre. 

Det er jer selv, der saetter kronen pa jeres hoveder, ingen 

andre kan gore det for jer.« 

Kapitel V 
I 


Min eneste undskyldning for at dvaele sa detaljeret ved det, der 
skete i forbindelse med roverne pa disse fa dage, er den, at jeg 
gerne pa sa afgorende made som muligt vil give et billede af den 
magt, der udgik fra et menneske fuldstaendigt iklaedt sit guddommelige 
herredomme, til at imodega den energi og den 
nidkaerhed, der var oparbejdet og udsendt af en stor lovlos 
bande, og vende den til et fuldkomment vaern for sig selv og for 
hele omradet. 

Denne beskyttelse var ikke noget, der blot blev givet. Den 
energi og den nidkaerhed, som banden udsendte, var sa staerk, 
at den, da den blev forstaerket op, gjort til energi og returneret, 
forarsagede, at de, der havde i sinde at draebe, vendte sig imod 
og draebte hinanden. Den ydede ogsa fuldkommen beskyttelse 
for hele egnen i mange miles omkreds, selv om rovernes antal 
var mindst tre gange sa stort som beboernes, og disse havde 
tilsyneladende ingen vaben at forsvare sig med. 

Sa snart de foregaende dages bevaegelse og chokvirkning 
havde lagt sig, vendte vi tilbage til vort arbejde med fornyet 
interesse. Pasken naermede sig med raske skridt, og vi ville 
gerne gore vort arbejde her faerdigt, sa vi kunne vende tilbage til 
Indien. 

Herefter gik vort arbejde hurtigt fra banden og naermede sig 
sin afslutning. De sidste detaljer i forberedelsen til vor afrejse 
blev afsluttet dagen for Paske. V i glaedede os til paskedag, hvor 
vi ville kunne nyde fuldkommen hvile og afslappelse. Pa vejen 
til templet laenge for daggry modte vi Chander Sen, som sad i 
haven. Han rejste sig for at folges med os og sagde, at vor chef 
ville mode os i »helligdommen«. Han foreslog os at vende 
tilbage til Indien via Lhasa, derfra til Muktinah, gennem 
Trans-Himalayapasset til Kandernath og dernaest Darjeehng. 


Da vi naede stigen, der forte til tempelindgangen, stod vi stille 
et ojeblik for at betragte det begyndende daggry. 

Chander Sen lagde sin ene hand pa stigen og stod, som om 
han lige skulle til at klatre op til tempelindgangen. 

I denne stilling begyndte han at tale: »Lyset indeholder ikke 
morke, da det skinner gennem morket. Da Jesus opdagede, at 
han ville blive forradt af Judas, sagde han: 'Nu er menneskesonnen 
herliggjort, og Gud er herliggjort gennem ham'. Mesteren 
sagde ikke: 'Judas har forradt mig', - han omtalte overhovedet 
ikke Judas. Han forstod og holdt sig kun til fuldkommenheden 
i den herliggjorte Kristus, der gennemstrommede ham. 
V i ser saledes, at den fuldkomne, gensidige handling pa sin 
egen made udelukker enhver disharmoni. Nu kan I sige: 'Kristus, 
sta mere og mere klart for mig, sa klart, at du bliver til mit 
eget jeg.' ^ ^ 

I reahteten er vi nu en krop, et sind, en and, - et fuldstaendigt 
og komplet princip. Du er i mig, ogjeg er i dig, tilsammen er vi 
Gud.« 

I samme ojebhk han holdt op med at tale, befandt vi os i vor 
helligdom, det midterste vaerelse i Taukors-templet. V i havde 
naeppe fattet os, da Jesus og en del andre, deriblandt vor chef, 
tradte ind ad den dor, der forte ud til afsatsen. 

Lige som de tradte ind, fyldte et stort lysghmt vaerelset. Alle 
hilste pa hinanden, og vi blev praesenteret for den fremmede, 
der var kommet sammen med de andre. Han sa ud til at vaere 
en aeldre mand, men meget vital. V i fik at vide, at han var en af 
de Muni'er, der var ansvarhge for hulerne i naerheden af Hastinapur. 
Han var pa vej tilbage til den egn og ville gerne ledsage 
OS. Han havde kendt den store Rishi Vegas og havde ogsa modt 
Rishi Agastya, hvis eneboerbohg la pa dette meget skonne, men 
afsideshggende sted. V i var begejstrede over at fa lejHghed til 
dette mode. 

V i dannede en kreds, lagde begge haender med handfladerne 

nedad pa bordet og stod i dyb tavshed nogle fa ojebhkke. Skont 

der ikke blev sagt et ord, fyldtes rummet med en maerkehg, 

pulserende og vibrerende fornemmelse. Det var en folelse, der 

var helt anderledes end noget andet, vi tidhgere havde oplevet. 

4a 

og lige straks lod det til at overvaelde os. Klipperne pulserede og 
vibrerede med en musiklignende tone, der ligesom gav genlyd. 
Dette varede kun nogle fa ojebhkke. Da stilheden blev brudt, fik 
vi at vide, at vi i lobet af formiddagen ville fa skabelsen af et 
univers at se i billeder. Disse billeder ville vise det, der sket, da 
vort univers blev til. 

V i tradte ud pa afsatsen og gik hen til kanten. Der var stadig 
en time til solopgang. Den totale stilheds absolutte ro omsluttede 
OS. Tiden var inde til endnu en nyskabelse. Vi sa fremad og 
ind i det uendelige rum, og vore sind var ivrige og forventningsfulde. 


Muni'en begyndte med at sige: »Der findes kun to begivenheder 
i verden: Det, der eksisterede, for den menneskelige bevidsthed 
gjorde sig gaeldende, er nu og altid vil eksistere; og sa 
det, som menneskeheden har taenkt og vil taenke. 

Det, der eksisterede, for den menneskehge bevidsthed derom 
gjorde sig gaeldende, er evigt. Det, som menneskeheden taenker, 
er foranderhgt og flygtigt. Det, der fandtes for vor bevidsthed, 
er sandheden. Det, menneskeheden mener er sandheden, det er 
dens egen sandhed. Nar sandhedens lov bhver en reahtet, vil 
den udslette alt det, menneskeheden nogensinde har taenkt, og 
som ikke var sandt. 

Efterhanden som arhundrederne gar, og udviklingsprocessen 
traenger det materielle forhaeng til side, fodes der i menneskers 
sind tanker, som peger tilbage mod sandheden, eller - som vi 
kalder det - den oprindelige kosmiske virkehghed. Og disse 
tanker, der fylder mindet om fortiden, og som ses i lyset af 
nutiden, star skarpt frem pa den sti, der betegner hele den 
fremadskridende menneskeheds bevidsthed. Saledes bhver 
den menneskelige race igen og igen kaldt tilbage til det 
oprindelige og eksisterende princip. Ved denne gentagne tilbagevenden 
kommer det til at sta menneskeheden klart, at skabelsen 
er evig, og det samme gaelder hele menneskeheden. 

Men menneskenes born er under stadig forandring og underlagt 
en lov, der kaldes: aktion og reaktion. Nar menneskene er 
kommet lige langt nok frem i deres frembringelser, griber den 
store, absolutte sandheds lov ind og stiller dem ansigt til ansigt 


med den oprindelige plan. Saledes ser vi, at den kosmiske lov 
aldrig tillader, at livet lober for langt ud i en tangent. Denne lov 
bliver altid polariseret i ligevaegt, balance og harmoni. 

Pa trods af idoler eller trosretninger vil denne lov fa menneskeheden 
til samlet at fortsaette, til den nar til fuldkommen 
enhed med den absolutte virkehghed. Alt det, der ikke er i 
fuldkommen overensstemmelse og harmoni med den gaeldende 
og eksisterende kosmiske virkehghed, ma udslette sig selv, nar 
sandhedens absolutte lov far overtaget i den menneskehge bevidsthed. 
Menneskehedens tanker er altid saledes udformet, at 
de, nar sandheden viser sig, lader deres ufuldkomne skabelser, 
som kun er affodt af halve sandheder, fare. 

Den absolutte, kosmiske lov skal opfyldes fuldtud. Nar mennesker 
taenker, taler eller handler, vil virkehghedens lov altid i 
den sidste ende lede menneskeheden til selve loven eller virkehgheden. 
De gamle siger os, at hvert trae, som den himmelske 
fader ikke har plantet i jer, vil bhver rykket op med rode. 'Lad 
dem skytte sig selv, de, der er bhnde og som forsoger at lede 
andre. Hvis bhnde altid leder bhnde, vil de sa ikke falde i den 
samme grav?' 

Den kreds er snart ved at blive sluttet, ifolge hvilken alle 

menneskeracens bhnde har ledt de bhnde ind i et virvar af 

uvidenhed, overtro og vildfarelser skabt af dem, der tror pa 

menneskevaerk snarere end pa det, der er sandt og aegte. Den 

civihsation, der er opstaet pa basis af tidUgere arhundreders 

vildfarelser og overtro, er ved at ga under i forvirring. U d af den 

smerte og de tragedier, der er resultatet af deres misforstaede 

frembringelser, er der blevet skabt en ny bevidsthed, der has


tigt er under udvikling. I virkeUgheden star doren pa vid gab 

for skabelsen af dette nye. 

Der findes ikke nogen anden fremgangsmade end at ga fra et 

bevidsthedsniveau til et hojere og mere avanceret trin pa den 

kosmiske vej opad. Den eneste tilstand, der ikke er tilladt i det 

store kosmos' vibration, er den tankegang, der tillader, at men


neskeheden bliver sa fast forankret i det, den selv tror, og som, 

hvis den klynger sig desperat til sine gamle vildfarelser og ikke 

vil sUppe dem, slet ikke kan blive ladt ind i den universelle 

tankes storre rummelighed. De, der saledes er lukket inde i 
deres personhge bevidsthed, ma fortsaette gennem en naturUg 
udmattelse, der kommer af deres forestillinger og erfaringer, 
indtil de ikke laengere kan komme nogen vegne. Da medvirker 
den absolutte lov af sig selv til, at disse mennesker gar videre 
gennem sygdom, smerte og tab, indtil de er stillet tilfreds og 
vender sig blot for at finde en falsk tankes forbandelse i selve 
tanken. 

Hvis en race eller en nation naegter at sUppe det, der er skabt 
ved en del af den menneskeUge tanke, til fordel for det, der 
virkeUg eksisterer, sa griber loven ind i denne fremadskridende 
dlstand ved at bevirke, at de akkumulerede vibrationer, der 
udsendes fra en sadan tilstand, reflekteres tilbage via lysstralen. 
Samme race eller nation vil dernaest gennem krig, stridigheder, 
ufordrageUghed og dod blive udslettet, saledes at den igen kan 
blive loftet op i en ny og hojere skabelse og begynde forfra i en 
ny kontakt med det, der eksisterede for den menneskeUge erkendelse. 
I dag naermer civilisationen sig hastigt en stor genskabelsesfase. 
Alt det, der i ojeblikket synes sa stabilt og velfunderet, 
vil snart blive kastet ud i en aendringstilstand. Ethvert 
trae, der ikke er af sandheden, vil bhve rykket op med rod. V i 
naermer os en fuldstaendig, kosmisk omvaeltning af de nuvaerende 
sociale, pohtiske, okonomiske og reUgiose institutioner, en 
omvaeltning, der vil gore plads for en ny aera, der skal bringe 
menneskeheden i mere snaever kontakt med det, der eksisterer 
og som blev skabt, for den aktuelle menneskeUge bevidsthed 
druknede og tilsidesatte det. Sandheden venter stadig med 
opmaerksom, kaerUg og varm velvilje, indtil mennesket indser, 
at det kan omslutte og blive en del af erkendelsen af det, der har 
eksisteret til alle tider. , . 

Menneskeheden er ved at tage et skridt fremad i forhold til 
den tidUgere generations barnestadium, en generation, hvis 
frembringelser ikke laengere er til nogen nytte for den vakte 
mdividuaUsme og andeUge dommekraft, der kendetegner den 
generation, der hastigt vinder frem. Vildfarelser, traditioner og 
overtro er ved at have udspillet deres rolle. Og det samme 
gaelder den civihsation, der fremstod pa dette grundlag. De 


gamle idoler er gode nok for det barnagtige erkendelsesniveau, 
der er ved at na til et dodt punkt. De vildfarelser, der 
haenger sammen med denne tankegang, er ved at resultere i 
dens undergang, da den har vist sig kun at besta af ammestuehistorier 
vaevet sammen af en praeste- og laerermagt med det 
formal at lulle de klynkende born, der repraesenterer en opvoksende 
slaegt, i sovn. De, der havde et storre udsyn, klynkede ikke 
og blev derfor ikke lullet i sovn. De fleste af disse indsa, at 
ammestuefortaelhngerne ikke var sande, og mange stod modigt 
frem for at afslore det falske. De sa direkte frem dl det absolutte, 
det, der altid har eksisteret, og som altid er blevet set og erkendt 
og direkte kontaktet af en del af menneskeheden. Fra disse 
mennesker vil der opsta en ny og mere virksom erkendelse, der 
er vagen og rede til at tihntetgore de idoler, mennesker har 
skabt for hinanden, og gore plads for de nye idealer, der er sa 
gamle som den forste skabelse. 

Disse idealer vil kraeve af dem, der underviser, leder eller 
inspirerer menneskehedens tankegang, at de gor det ud fra et 
standpunkt, der er i virkelig kontakt med livet og pa sa hojt et 
plan, at der ikke kan bhve tale om nogen fejltagelser eller 
modsigelser samt pa et fortolkningsniveau, der er sa enkelt og 
hgetil, at det ikke kan misforstaes. Nar en hojere intelligens og 
spirituahtet vagner som en tiger af sin sovn, sa vil den ikke 
vende tilbage til sovnen igen, da den i forvejen er hjemsogt af 
brudstykker af fortiden og skuffet over at have vist uberetdget 
dllid. Den vil kraeve en staerkere og mere vital tankegang, der 
giver vejledninger baseret pa selve sandheden. 

Der er nu en maengde mennesker, der lytter tvaers hen over 
forgangne arhundreder med disses trosbundne traditioner til 
det sldgamle budskab, der for dem, der nyhg er fodt, udfolder 
sig i menneskers hjerter og i deres hv. Dette nye og dog gamle 
budskab er det trompetstod, der bores over de skiftende toner, 
der lyder fra trosbundne praesteskaber. Det lyder hojere end 
lyden af krig, og det lyder hojere og mere distinkt end de dumpe 
selvmodsigelser, der lyder fra okonomiske, industrielle, pohtiske 
og religiose logne. 

pa trods af, at et udsnit af menneskeheden har en trosbunden 
tankegang, ma deres traditionelle og idoliserede forestillinger 
om Gud, om Kristus og om mennesket samt om deres egen 
rolle, om livet og om doden elimineres, og i fuldkommen frigorelse 
fra disse forudfattede forestilhnger ma alt det, der er 
bygget pa dem, udslettes og tilintetgores. 

E n ny holdning, en frigorelse, der har en helt ny betydning, 
er ved at tone frem i horisonten. Denne nye mangfoldighed, der 
opstar af dette klarere syn og den mere klart defmerede opfattelse, 
frigores gennem en dybere abenbaring, der udstraler fra 
alle racer og alle folkeslag. Denne udstrahng er det eneste og 
rette, der findes i alle og gennemstrommer alt. 

Pa trods af masserne, der er bundet i vildfarelser og klynger 
sig til dem med haenderne og deres krybende holdning, tegner 
der sig et storre og hojere udsyn pa den udvidede horisont, der 
repraesenterer Gud, Kristus, Guds son, selvet og doden selv, og 
en ny andehg cyklus er ved at dages for hele verden. E n ny 
tidsalder med krystallets klarhed er pa vej ud af malstrommen. 

Nar et folk eller en nation forestiller sig Gud som det absolutte, 
sa er det folk eller den nation Gud selv, for Gud er en reahtet 
for dem. Og eftersom de elsker, dyrker og aerer dette ideal, 
bliver de Gud selv. I tidens fylde har de opfyldt deres arv, det, 
der var fra begyndelsen, og som er skabt i and. Nar et menneske 
taenker pa Gud, sa er det Gud, Gud er en reahtet for det. Bteser 
man hv i menneskeheden, betyder det det samme, nemhg Gud. 
I denne dybere forstaelse af den kosmiske abenbaring opdager 
mennesker, at Gud er den samme, som eksisterede for den 
menneskehge erkendelse begyndte at manifestere sig, - den 
samme i gar, i dag og til evig tid. 

Fra asken af ortodoksien rejser sig langsomt det tempel, som 
haender ikke har skabt, og som bestar evigt i himlen og i 
mennesket. Med herkuhske skridt begynder en storslaet ny 
taenkertype at traede frem. Snart vil der stromme en tidevandsbolge 
hen over jorden og skylle de ruiner af vildfarelser bort, der 

blevet efterladt pa de stier, der skal betraedes af dem, der 
"^0jsommeligt strider sig frem under udvikhngens byrde. 


Vaerket er allerede fuldfort. Hundreder af millioner er blevet 
befriet pany, sa deres hjerte, sjael, legeme og instinkt er frit. De 
er det bankende pulsslag hos en ufodt slaegt, der igen bliver 
tidsaldrenes arvtagere. Jeg ser dem vandre frem gennem tiderne 
hand i hand med Gud. Store bolger af visdom strommer 
frem imod dem fra det uendeliges evige kyster. De vover at .traede 
frem og erklaere sig selv for vaerende en del af den evige Gud, 
den evige Kristus, Gud og mennesket for evigt en enhed - med 
evigt hv. De vover at traede frem og abent erklaere, at meget af 
det, der er skrevet af mennesker, er usandt og skabt i en 
forfaerdende blindhed. 

Denne nye pulserende bevidsthed er toppen af den bolge, der 
hviler pa den nye menneskeslaegts bevidsthed. Denne nye slaegt 
ser mennesket, sig selv, som det hojeste udtryk pa denne planet 
og som et med Gud gennem sit hvsudtryk. Og det indser, at alt 
det, det har behov for, flyder gennem selve dette liv. denne 
menneskeslaegt erkender, at mennesket kan leve bevidst i et 
fuldkomment univers med fuldkomne mennesker og i fuldendt 
harmoni med fuldkomne situationer og betingelser, med absolut 
sikkerhed for, at der ikke findes nogen fejltagelse i den store 
andehge plan for Kosmos. 

Mennesket ser Gud som den kosmiske and, der gennemstrommer 
alt, - og derpa tover han ikke med ved sin tankes 
snildhed at revidere de grundtanker, der har bragt mennesket 
til den situation, hvori det befinder sig, og som har gjort det til 
det, det er. Mennesket er saledes igen blevet et med sin oprindelse. 
Det ved, at denne oprindelse er den altid tavse side af 
menneskets gudssind bevidst forbundet i tanken og sammensmeltet 
med den uendelige tanke 

Denne nye menneskeslaegt forstar — gennem sol og skygge og 
uden bitterhed - at sjaelens sande behov for kaerlighed og sandhed 
er Guds og menneskets sandhed. Denne slaegt undlader 
ikke at fla vildfarelsens klaedning fra hele den menneskelige 
slaegt. Det blege spogelse, der i umindelige tider, pa grund af 
menneskets egen uvidenhed, har laenket det svage og tvivlende 
ego-menneskes fodder, vil blive fuldstaendig bortvejret. Menne


sket vil opdage, at det ved sin fuldstaendigt vakte og sande 
selverkendelse og selvbevidsthed har ehmineret enhver begraensning. 
Det har oploftet sig selv fra menneske til gudsmenneske 
og dernaest til Gud.« 


Kapitel VI 
I 


Efter en kort hvilepause og netop som solens forste straler kom 
over den fjerne horisont, rejste Muni'en sig og sagde: »Med mig 
er de, der har laert mange ting, som Faderen ser for menneskeheden. 
De ser med en forstaelse af det, der gennemtraenger and; 
og saledes er hele verden inden for deres synsvidde. De ser, 
hvad det er, menneskene foler. Derfor er de i stand til at hjaelpe 
menneskeheden med at fa dens onsker opfyldt. De horer ogsa 
tusinder af lyde, der saedvanligvis er uhorlige, sasom humlebiens 
sang, de lyde, en nylig udklaekket rodkaelk udsender, markfarekylhngens 
toner, hvoraf nogle synger med femten tusind 
svingninger i sekundet, og mange andre musikalske lyde, der 
ligger langt ud over det menneskelige ores raekkevidde. 

De er ogsa i stand til at fole, beherske og udsende uhorhge 
lyde, der kan fremkalde forskelhge emotionelle folelser som 
kaerhghed, fred, harmoni og fuldkommenhed, der gavner hele 
verden. 

De vibrationer, der svarer til folelsen af overflod og intens 
glaede, kan ogsa forstaerkes og udsendes af dem, saledes at de i 
en sadan grad omslutter og gennemtraenger hele menneskeheden, 
at enhver familie, hvis den onsker det, kan fa del deri. Nar 
man anerkender tilstedevaerelsen af dette faenomen, samarbejder 
hver menneskehg enhed ved at forstaerke og udsende disse 
vibrationer, og pa den made bliver netop det, menneskeheden 
har behov for, udkrystalhseret og tager form omkring eller 
blandt disse enheder eller mennesker. Deres onsker bhver opfyldt. 
Nar de nodvendige vibrationer bliver sat i gang, kan 
menneskene ikke undslippe deres tilstedevaerelse, og pa denne 
made bhver alle menneskehedens fuldendte onsker udkrystalhseret 
og givet form. 

Det store hav, som er Guds store, skabende, graenselose og 

bevaegehge rum, er krystalklart, og dog er det fyldt med vibrerende 
og udstralende energi. Denne udstralende energi er kendt 
som flydende stof, i hvilket alle substanser eller elementer er i 
oploselig form eller fordelt i et harmonisk forhold, parate til at 
adlyde den vibrationshastighed, der vil bringe dem til at forenes 
til den onskede form. Nar den pagaeldende vibrationspavirkning 
etableres gennem den menneskelige enheds tanker, der 
samarbejder med helheden, vil elementerne ikke have mulighed 
for nogen anden kurs, men vil hastigt flyde til og udfylde den 
form, der svarer til onsket. Dette er den absolutte lov, og der er 
ingen, der kan standse dens sande forlob. 

Lyt engang. I horer et orgel spille meget lave bastoner. Lad 
OS nu forst saenke disse toner, sa vi ikke laengere kan hore dem. 
Den folelse eller fornemmelse af 1yd, vi netop har oplevet, varer 
ved, ikke sandt? Vibrationen fortsaetter, selv om vi ikke kan 
hore den. Lad os nu bringe tonerne hojere og hojere op, indtil 
de er sa hoje, at vi igen ikke kan hore dem. Folelsen eller 
fornemmelsen varer stadig ved, - den hojere vibration fortsaetter 
uanset. V i ved, at ingen af pavirkningerne ophorer, selv om 
de bevaeger sig ud over vor fysiske horeevne. 

Det er det, vi betegner som and. Nar det fysiske mister 
kontrollen, overtager anden den; og den form for kontrol er 
langt mere defmitiv, da den har et langt storre vibrationsomrade 
end det blot fysiske og er langt mere modtagehg for styring 
via tankepavirkninger eller vibrationer, da tanken i langt hojere 
grad er forbundet med og koordineret med anden. 

Det fysiske er begraenset til kroppen og kan ikke straekke sig 
ud over eller bort fra den. Det fysiske er ogsa begraenset udelukkende 
til kroppens aktioner, men ikke til dens reaktioner. Nar 
det drejer sig om kroppens reaktioner, er vi and, hvis det er 
sadan, vi definerer det, og saledes kan I se, hvorledes kroppen 
er begraenset. 

Anden gennemtraenger ikke blot hvert atom i det sakaldte 
fysiske, den gennemtraenger tilhge den mindste partikel i enhver 
substans, det vaere sig faste stoffer eller luftarter. I virkehgheden 
er det den kraft, i hvilken den stobeform skabes, hvorefter 
stofFet antager sine forskelhge former. Der findes ikke nogen 


CO h K r 

anden made, hvorpa stoffet kan antage sine forskelhge former. 
Mennesket er den eneste formgiver og koordinator af disse 
forskelhge former, som stoffet antager. Tillad mig et kort sidepring 
for et ojebliks forklaring. I ser her vort univers' store 

Say centrale sol strale frem i hele sin fantastiske glans, og efterhanden 
som horisonten gradvis traekker sig tilbage og fremlaegger 
en ny dag for vort syn, da fodes en ny epoke, en ny paske. 

Dette vort sakaldte univers, som roterer omkring den cen


a trale sol, er kun et af enoghalvfems sadanne universer, der 
roterer omkring en central sol. Vor sol er enoghalvfemstusind 
gange storre end den hele eller kombinerede masse af alle de 
enoghalvfems universer. Denne centrale sol er sa kolossal, at 
hvert af de enoghalvfems universer, der roterer omkring den i 

/ fuldendt orden og raekkefolge, er lige sa sma i sammenligning 
som de sma bitte partikler, der roterer omkring et atoms centrale 
sol eller kerne, som I kalder det. 

i/riiy^^ Det tager dette univers over 26.800 ar at fuldende en omgang 

I^Siim «<((!i>^/*''*3.f sin bane omkring den centrale sol. Det bevaeger sig i nojagtig 
jaekkefolge med en praecession af Polar- eller Nordstjernen 
Tvivler I pa, at der er en stor, positiv og guddommelig magt, 
der styrer det hele? Lad os vende tilbage til vore observationer. 
Se noje efter. Der danner sig et billede, og pa filmen ses solens 
hvide kugle. Der er ved at danne sig en rod plet pa den hvide 
skive. Se nu endnu nojere efter, sa vil I opdage, at et hllebitte 
punkt af hvidt lys er skudt ud fra den rode plet. Dette er ikke en 
lysstrale, det er et bevaegehgt punkt af rent lys, en livsgnist, der 
bliver udsendt og indesluttet i det, der er i faerd med at bhve til. 
For jer er det kun et lillebitte lysptinkt, og dog er det for dem, 
der kan se det pa naert hold, enormt stort. Det forekommer jer 
besynderligt, men om kort tid vil I kunne se gennem et instrument, 
der hjaelper jeres ojne til at se alle disse ting. Det vil tilhge 
afslore mange flere maerkvaerdigheder for menneskeheden. 

I millioner af ar har den store centrale sol tiltrukket de 
pulserende og dog harmoniske energiudladninger, som ma udlose 
sig selv eller sonderspraenges. Lae^/maerke til, at en stor 
gastagemasse er blevet slynget ud fra solen. Det, I netop har 
observeret pa billederne, er tilbhvelsen af planeten Neptun, 

1^ 58 

som nu er en stor masse af mikrokosmiske partikler eller atomer, 
der er blevet stodt ud fra dens ophav, solen, med stor 
styrke og fraft. 

Medens den er tageagtig og utydelig, er det lyspunkt, der 
viste sig, for den endelige udstodning fandt sted, den centrale 
sol, som har magt til at tiltraekke og fastholde selv de mindste 
partikler, men ogsa dem af storre dimensioner, som er blevet 
udlost fra den sol, der var deres oprindelse. 

Jeres forste tanke er, at en eksplosion har fundet sted, og at 
partikler fra solen er blevet skudt ud i rummet. Stands et ojeblik 
og laeg maerke til, hvad det er, der egenthg er sket. Hvorfor 
haenger partiklerne og gasserne taet sammen og danner en klart 
cirkulaer form? Det skyldes den intelhgenslov, der i fuldendt 
orden og harmoni danner grundlaget herfor, og som er den 
styrende kraft. Dette er beviset for, at det ikke er nogen tilfaeldighed, 
men sker i perfekt orden og raekkefolge styret af loven, 
den lov, der aldrig tager fejl. 

Dette lyspunkt, eller denne centrale kerne, er den centrale 
gnist eller den son, menneskehedens Kristus, hvorom hele 
menneskeheden drejer sig. Dette er determineret andskraft. 
Denne lov hersker i alle dele af menneskeheden. Den centrale 
gnist er et fokus af rent, hvidt lys, den Kristus, der gennemtraengte 
den ferste celle. Dernaest udvider den sig, deler sig og 
afgiver lys til en anden celle, som fodes ved dennes deling, men 
sammenholdes af en samtidig eksisterende og sammenbindende 
kraft, der kaldes karlighed. 

Disse partikler bhver naeret og holdt sammen, hgesom moderen 
holder og naerer sit barn. Det er i virkehgheden et barn af 
solen, som i sig indeholder kernen af den centrale sol. Denne 
kerne indeholder billedet af og hgheden med det ophav, der 
netop har frembragt den. Sasnart den er fremstaet af sit ophav, 
har denne centrale sol den samme evne til at tiltraekke, konsolidere 
og fastholde den pulserende og udstralende energi, der 
omgiver den, hvilket er nodvendigt for dens hv og vaekst. Den 
samler sig endehg til planeten Neptun, den aeldste planet, der 
indtager det fjernestliggende kredslob i vort univers. ^ 

I begyndelsen, da Neptun opstod, og den centrale sol be


)(iMc 1%^-
S'o'yy -
/l/epAtf^ 
fi-^^^j^y^ 


gyndte at tiltraekke energi, hovedsagelig fra sit ophav, solen, 
begyndte atomet at konsolidere sig til sin form, dvs. det begyndte 
at danne sig efter den form, der var planlagt for det for 
dets tilbhvelse. Det indtog den plads, der er kendt som tilbhvelsens 
bane, den bane, der ligger inden for den, hvori Merkur 
bevaeger sig i dag. I denne bane kan »barnet« med storre held 
uddrage sit stof fra sit »ophav«, da det her befinder sig meget 
naermere ved »ophavet«. Efterhanden som det udtrak stof fra sit 
ophav, begyndte det at fortaette sig i sin form. I stedet for at 
forblive blot gasdampe i en tagetilstand, begyndte de kemiske 
bestanddele at udskille sig og fortaettes. De faste stoffer, der 
fremkom ved kemiske processer, begyndte at dannes, og klippestrukturer 
begyndte under intens hede og stort pres at forme 
sig. Eftersom denne halvtflydende substans blev mere fast, 
begyndte den at kole af pa overfladen, og en skorpe dannedes. 
Skorpen blev tungere og tasttere bade ved afkolingsprocessen og 
ved optagelse af partikler, der kom til uden pa skorpen. Da 
denne skorpe blev staerk nok til at holde den roterende masse 
sammen, blev denne masse til planetens primaere klippestruktur 
med en tyktflydende smeltet masse i dens centrum. Fra de 
resulterende gasser og dampe begyndte vand dernaest at danne 
sig som et produkt af disse gassers forening. Stjernetagen blev 
dernaest vaerdig til at kaldes en planet. Den udviklede sig hastigt 
hen imod en tilstand, hvor den kunne opretholde liv, - og dog 
ma den fortsaette i aeoner af tid med at foje til sin struktur, 
partikel for partikel udvendigt fra. Den fortsatte aflioling af den 
centrale masse bragte den naermere og nasrmere til fuldkommenhed, 
for dens atmosfaeriske og kemiske forhold ,samt dens 
overflade var rede til at frembringe levende organismer og 
holde dem i live. 

Pa dette stadium begyndte dens ophav, solen, at bringe et 
andet atom »til verden«, og da denne udstodning var tilendebragt, 
var Uranus fodt. Den ekstra kraft, der udgik ved udstodningen, 
kastede Neptun ud af sin oprindelige eller mindre bane 
ind i et mere udvidet kredslob. Den var tvunget til at tage den 
bane, der nu er optaget af Merkur, for at gore plads i »vug


ge«-banen til den »nyfodte« Uranus, sa den kunne modtage sin 
naering fra sit ophav, indtil dens tagestruktur blev til en planet. 

Igen falder tingene til ro og gar godt i lang tid. Neptun, det 
forste barn, vokser til og naermer sig det stadium, hvor den kan 
rumme liv. Faktisk viser der sig amobeformer i dens uklare og 
plumrede vand eller indlandssoer. Dernaest er et andet atom 
rede til at fremsta, og Saturn fodes. Den ekstra kraft, der 
frigives ved denne udladning, sender Uranus ud af sin »vugge
«bane, og den sender ogsa Neptun ud af den bane, der nu 
indtages af Venus. 

Neptun var nu tilstraekkeligt afkolet og dens overflade udviklet 
til et stadium, hvor liv kunne trives. Det var pa denne planet, og 
da den befandt sig i denne bane, at betingelserne for menneskeliv, 
sadan som det findes pa jorden i dag, blev bragt til et 
udviklingsstade, hvor det menneskelige element kunne knytte 
sig til den udvalgte amobe, der var nodvendig for, at den 
menneskelige form kunne opsta og udvikle sig. 

Saledes blev den forste menneskerace til, ikke en dyreamobe, 
men en menneskeamobe af selektiv type og karakter og med en 
intelligens, der kunne forkorte udviklingsprocessen og gjorde 
det. Pa denne planet var betingelserne perfekte for udviklingen 
af mennesket, og den skete i hurtige trin. 

Der var ingen lavere dyreorganismer, og derfor udviklede der 
sig ikke noget dyreliv. Planeten var beboet af hojtudviklede 
mennesker, der hastigt udviklede sig til en fuldkommen menneskerace, 
hvoraf alle var i stand til at sorge for sig selv direkte 
ved hjaelp af det kosmiske eller flydende stof De ville saledes 
vaere blevet kaldt guder pa denne jord. Mange af vore dages 
legender og myter har deres oprindelse hos disse hojtudviklede 
mennesker og er opstaet i forbindelse med dem. De var fuldstaendig 
lig det skabende princip, som havde bragt dem til 
udvikling. Denne menneskeslaegt begyndte med sin evne til at 
udtrykke skonhed og fuldkommenhed at skabe sig perfekte og 
smukke omgivelser og forhold, - og de gjorde i virkehgheden 
planeten til et paradis af skonhed og fuldkommenhed. 

Det var meningen, at denne slaegt til stadighed skulle bevare 


denne fuldkomne tilstand, som den opnaede ved at have fuld 
kontrol over alle elementerne. Saledes blev ethvert onske, den 
udtalte, opfyldt. 

Men som tiden gik, begyndte nogle at blive passive, og 
selviskheden viste sig, da nogle begyndte at gore forsog pa at 
udkonkurrere deres medmennesker. Disse forhold skabte splittelser, 
som igen forte til egoisme og gradighed og skabte ufred. 
Den tid, der skulle have vaeret anvendt til tjeneste og fremgang, 
blev odet bort i strid og ufred. I stedet for at holde sig naer ved 
deres oprindelse fraveg de den og spredtes vidt og bredt, indtil 
alle undtagen nogle ganske fa mistede alt, hvad der var stort og 
aedelt. Alle undtagen nogle fa gav slip pa deres sikkerhed og 
beskyttelse. Dette forte til, at en hvirvel skabtes omkring plane-
ten. 

I stedet for at holde sig til det guddommeliges fuldendte plan, 
hvorved de kunne have skabt et fuldendt og guddommeligt 
univers, blev de eftergivende i en sadan grad, at den naeste 
udlosning, der fandt sted, var sa voldsom, at den planet, der 
fremstod af stjernetagen, havde en masse, der var storre end 
nogen af de andre, der tidligere var opstaet. Det var sadan, den 
store planet Jupiter blev til. Den overskudsenergi, der blev 
frigivet, var sa kraftig, at den fejede Saturn ud af »vuggebanen« 
og ind i den bane, der nu benyttes af Merkur. Eksplosionen var 
sa voldsom og solsystemet sa opfyldt, at store maengder asteroider 
dannedes og samlede sig omkring Saturn. Da de var af en 
anden polaritet end Saturn, kunne de ikke ga i forbindelse med 
den, og deres eneste alternativ var at danne en formation omkring 
planeten som et band af asteroider. Som sadan kaldes de i 
almindelig tale: ringene omkring Saturn. Nogle af disse asteroider 
er sa store som planeter. 

Kraftudladningen fejede Neptun, den ophojede og smukke, 
ud i den bane, der nu indtages af jorden. A l dens storslaethed 
tillige med dens indbyggere med undtagelse af nogle fa blev 
fejet bort. De, der blev bevaret, havde aldrig sluppet deres 
guddommelige arv, og de havde konditioneret deres legemer pa 
en sadan made, at de var i stand til at soge tilflugt i udstralin


gerne fra andssfaeren, der omgiver og gennemtraenger de enoghalvfems 
solsystemer, der nu eksisterer. 

I denne tilstand har de vaeret i stand til at bevare deres 
identitet og viden og at give denne videre, sa den aldrig vil 
ophore med at eksistere. Det er i kraft af og ved hjaelp af disse 
idealer, vi lever i dag. V i paberaber os slaegtskab med disse 
store skabninger. De danner menneskehedens grundrace. Gennem 
dem er menneskehedens idealer blevet bevaret og menneskets 
guddommehghed opretholdt. 

Dernaest fulgte mange millioner af aeoner af tid, som var 
nodvendige, for stjernetagen Jupiter kunne tage form som en 
planet. Sa enorm er dens storrelse, at den selv i dag kun er 
afkolet i ringe grad. 

Tiden flyver igen pa lette vinger, og solen er rede til at give liv 
til den femte stjernetage, og Mars, den blodrode planet, bliver 
til. Da denne udstodning er fuldfort, ser vi et faenomen finde 
sted pa den maegtige Jupiter. E n stor, rod plet har pludsehg 
dannet sig pa dens ene side, og den udslynger en stor del af sig 
selv. Den har frembragt en satelht, som kaldes en mane. Der 
opstar ved de to udstodninger en sadan overskudskraft, at 
kaempen Jupiter bliver kastet ud af »vuggebanen«, sa der gives 
plads for planeten Mars. 

Da nu kaempen Jupiter kommer ind i sin nye bane, er den 
roterende tageform ikke pa nogen made i stand til at samle den 
store maengde partikler til sig, der blev udslynget ved dens 
»fodsel«. Disse partikler blev slynget sa langt bort, at de kom 
mden for pavirkning fra Neptun, Uranus, Saturn og Mars. Men 
da de var af anden polaritet end disse planeter, kunne de ikke 
blive optaget af disse. De blev separate asteroider uden planetansk 
polaritet, og derfor kan de ikke indtage nogen plads som 
planeter og rotere i en given orden og harmoni rundt om den 
centrale sol. Folgelig flyver de omkring i rummet som en stor 
svaerm af meteorer uden nogen bestemt rytme eller bevaegelse 
og oger deres hastighed forfaerdehgt, sa de kolhderer med og 
borer sig ned i overfladen pa andre planeter eller sonderknuses 
ved nedslaget. 


I deres vilde fart gennem rummet bliver sma bitte partikler 
desuden fort bort, indtil de gradvis vender tilbage til den flydende 
form, som igen kan optages og assimileres af den store 
centrale sol og igen blive udstodt som stjernetager, nar andre 
planeter eller atomer »f0des«. 

Nu kommer den udladning, der bringer den stjernetage til 
verden, der endelig danner vor jord. Mars slynges ud af »vuggebanen
«, og vor Jord indtager dens plads. Saledes sendes alle 
planeterne ud i en ny bane for at give plads for det nye barn. 
Dernaest fodes Venus. Pa lignende vis kastes jorden og alle de 
andre planeter eller atomer ud i stadig storre baner for at gore 
plads i »vuggen« til den nyfodte planet. I naeste omgang fodes 
Merkur, og de ovrige planeter kastes pany ud i udvidede baner, 
indtil de danner hele det kompleks af planeter, der i dag er 
synlige via astronomien, dvs. otte i alt. 

Der er i virkeligheden ni, da »vuggebanen« ikke er optaget af 
Merkur. Den optages af den sidste stjernetage, det seneste barn, 
men denne stjernetage har endnu ikke fortaettet sig til en form, 
der kan ses. Den er der dog ikke desto mindre, og dens pavirkning 
kan maerkes. Saledes indeholder det solsystem, som vor 
jord er en del af, ni planeter med deres ni baner, som de folger 
med matematisk nojagtighed rundt om den centrale sol eller 
kerne. I har set billeder af denne skabelsesproces, saledes som 
den har fundet sted og i den rette orden og raekkefolge. 

Der er ved at ske noget med Neptun, den planet der er 
fjernest fra solen og har den laengste bane. Den har naet sit 
klimaks og ogsa graensen for sin hastighed. Den har modtaget 
sin fulde lysladning og er parat til at fremsta som en sol. Den vil 
ga til grunde, nar den nye stjernetage begynder at tage form, og 
solen er rede til at frembringe en tiende stjernetage. For denne 
udstodning finder sted, har Neptun naet sin hastighedsgraense i 
sit kredslob omkring den centrale sol, - den flyver ud i rummet 
og eksploderer og vender igen tilbage til det flydende stof. I 
denne tilstand kan den igen optages af den centrale sol og oge 
dens energi, sa flere planeter kan fremkomme. 

Saledes samler solen igen flydende stof af det, den udsender 
og som vender tilbage til den i flydende tilstand. Det er fortsat 

fornyelse gennem regeneration til nyskabelse. Hvis det ikke var 
for denne proces, ville den centrale sol for de enoghalvfems 
universer eller solsystemer tillige med de centrale sole i hvert af 
de forskelhge solsystemer vaere blevet opbrugt for laenge siden, 
og alt ville vaere vendt tilbage til det uendelige, hvori alle stoffer 
eksisterer. 

E n klog intelligens, som gennemstrommer alle udstralinger 
og hele rummet, kalder solsystemerne til at tage form og starter 
dem pa deres march fremad. Solen, eller den centrale kerne, 
bliver aldrig gammel og dor ikke. Den modtager, absorberer, 
opbevarer og konsoliderer, hvorefter den giver liv til atomet, og 
dog bliver den aldrig mindre, idet den i al evighed modtager og 
absorberer i sig det, den sender ud. Saledes foregar regeneration 
og genfodsel hele tiden. Universer dannes, udvides og 
returnerer det, de har modtaget. Der er en omgang med fremskridt 
fra et lavere til et hojere stadium, og dernaest videre til en 
hojere udvikling. 

Galaksen med de enoghalvfems solsystemer, som vor jord og 
dens galakse af planeter er en del af, er kun en galakse i et 
endnu storre univers af enoghalvfems galakser, der bevaeger sig 
omkring en endnu storre central kerne eller sol, som har en 
masse, der er enoghalvfems gange storre end den forstnaevnte 
galakse. Dette fortsaetter og gentager sig selv med multiplikatoren 
enoghalvfems naesten i det uendelige, idet det hele udgor det 
store og uendehge kosmos, de galakser, der omfatter Maelkevejen, 
som I kalder den. Dette kosmos kaldes ofte »den atomare 
varmestrale«, oprindelsen til solens varme. 

Maelkevejen er ikke en sky af stjerner, hvor jeres sol horer 
hjemme. Den er en stjernetage fodt af og udstodt fra den store 
kosmiske og centrale sol eller kerne, der netop er naevnt. Den 
sol, som I ser placeret i denne stjernetage, er kun en del af 
lysstralerne fra solen. Disse specielle straler bojes i en vinkel, 
nar de rammer en masse, og reflekteres derefter, indtil disse 
afbojede og forskudte straler udgor billedet af solen og placerer 
den i en falsk position. Disse straler reflekteres sa tydehge, at I 
tror, I virkelig ser pa solen. Pa samme made forskydes mange 
andre planeter ved dette faenomen. Der, hvor der ser ud til at 


vaere mange, er der forholdsvis fa, - dog er summen af dem, der 
eksisterer, kalkuleret til mange millioner. 

Ved at betragte billedet noje vil I opdage, at disse stjernetager 
eller deres sole ikke er skiver, men kugleformede og runde, 
udfladede ved polerne ligesom vores jord. Nar I betragter dem, 
ser I kun det store, udfladede polaromrade. 

Den ubegribelige store masse, der udgor den kosmiske sol, 
udover sa enorm en effekt pa lysstraler, at de reflekteres hele 
kosmos rundt. De bliver ogsa pa afgorende made pavirket af og 
reflekteret ved at komme i kontakt med de atomare eller kosmiske 
straler, og deres partikler kastes i den grad omkring, at 
tusinder af billeder af planeter og stjerner reflekteres fra en 
samling. Derfor synes tusinder af planeter og stjerner at vaere 
gait placeret, og endnu flere tusinder af billederne reflekteres 
tilbage. Nar vi ser gennem universet, viser billederne begge 
sider, og vi ser det lys, der blev udsendt hundreder af millioner 
ar tidligere, og som har vaeret hele universet rundt. Pa den 
made far vi to billeder i stedet for et. 

Det ene billede viser planeten, som den var for hundredtusind 
ar siden, medens det andet viser, hvordan den var for 
hundredmillioner ar siden. Dette folger den store kosmiske 
orden. I mange tilfaelde ser vi i virkeligheden den store fortid og 
pa samme vis kan vi se ind i fremtiden. 

Der er en usynlig forbindelse, som tankens eller hjertets 
impuls forstorret milharder af gange, hvorigennem andelige 
ordrer fremstar, og som styrer alle solsystemerne. Disse store 
pulserende impulser, eller pulsslag, udgar gennem den intelligens, 
der gennemstrommer det flydende stof, som omgiver 
kosmos, og som er dets andelige modpol. Det er disse enorme 
pulsslag, der sender hvsstromme ud i hvert atom i hele kosmos 
og holder alt i bevaegelse og i fuldendt orden og rytme. I denne 
kosmiske uendehghed kan der ikke eksistere syge eller uharmoniske 
celler, da en syg eller uharmonisk celle ville kaste alt ud af 
ligevaegt og harmoni. Og resultatet ville for en tid vaere kaos. 
Dette gaelder ogsa den menneskelige organisme, nar den forstyrres 
af uharmoniske tanker. . | 

Det var ud fra den centrale kontrol, begrebet »guddommelighed
« udgik. Menneskets hjerteslag svarer til dette pulsslag 
omend i mindre malestok. 

Mennesket er udgaet fra og er en part af den intelligens, der 
styrer selve det flydende stofs kilde. Mennesket eksisterer pa 
lige fod med denne kilde og uddrager alt direkte fra det store 
reservoir af flydende stof, akkurat som den store centrale sol 
traekker pa denne kilde, men i storre malestok, pa grund af 
menneskets enhed med den storre intelligens, der styrer kilden. 

Mennesket, som er menneskehedens enhed, er et velorganiseret, 
guddommeligt univers, omend uendeligt Ulle sammenlignet 
med verdensaltet af universer. Og dog er mennesket som menneskehedens 
enhed, nar han patager sig og overdrager kontrollen 
med sit guddommelige vaesen, hojst nodvendigt, fordi mennesket 
er en del af den store intelhgens, der gar forud for og 
styrer hele den guddommehge plan, der gaelder for alle solsystemerne. 
Saledes ville mennesket, hvis alle solsystemerne gik 
til grunde, i fuldt samarbejde med den hojeste intelligens, der 
gennemtraenger og lever i alle udstromninger af det flydende 
stof ned til de laveste fysiske former, begyndende med lysudladninger 
vaere i stand til at genskabe alle solsystemerne. Hvis 
en sadan katastrofe skulle indtraeffe, har mennesket ikke blot 
magten til, men er selve den magt, der bringer sig selv tilbage til 
den oprindehge intelligens, hvor der ikke kan ske nogen tilintetgorelse. 
Nar roen hersker igen, og harmonien er genoprettet, 
betyder det ikke noget for mennesket, nar det er vendt tilbage til 
den oprindelige intelligens, hvor mange milharder afar, der gar 
med at genskabe den oprindehge fuldkommenhed, sa hele processen 
kan starte forfra. Her opretholder mennesket sin samhorighed 
med evigheden og har rad til at vente, til tiden er moden 
til at frembringe solsystemerne. Derefter er mennesket - med 
sine tidhgere erfaringer i behold - bedre udstyret til at hjaelpe til 
med at frembringe en mere fuldkommen og varig tilstand. I 
dette kan mennesket aldrig komme til kort, da det er mere 
konstant end nogen anden skabning, og det vil ikke acceptere 
^^oget nederlag hverken i det ydre eller i dets bevidsthed. 


Det uendeligt lille bliver det mest uendelige af alle former. 
Nar vismanden siger: 'Jeg er udodelig, uden alder og evig, - der 
er ikke nogen ting i livet eller under solen, som jeg ikke er', sa 
ser han dette syn. Dette er sand guddommelighed. Opstandelsen 
er virkelig hans.« 

Kapitel VIII 


Da den talende standsede, blev vi klare over, at solen var vel 
forbi sin middagshojde. V i sad der - ikke tryllebundet, men 
henrykte over i realiteten at vaere omsluttet af det syn, vi havde 
set for OS. 

Hvor var horisonten? V i havde mistet den fuldstzendigt af 
syne; vi befandt os i det uendelige og var en del af det. Det 
uendelige var vort, blot vi rakte ud efter det og accepterede det. 
Er De i tvivl? Kunne vi fatte storheden i, hvem vi var, hvor vi 
var og betydningen af vor placering i verdensrummets store 
plan? Endnu ikke, kaere venner, endnu ikke. Ville verden acceptere 
dette? Vi vidste det ikke. Vi havde set ind i den lange, lange 
fortid. Hvad fremtiden rummer, ved vi ikke, for vi har bevist det 
ved i realiteten at leve nutiden. Hvad fortiden har vaeret i 
millioner af ar, det har vi set. 

Vi vil se fremad mod denne opfyldelse vel vidende, at fremtiden 
straekker sig lige sa mange milhoner ar frem som det, v i 
netop har set illustreret. V i har sluppet vore gamle synspunkter 
og tro, helt forladt dem, og vi ser frem til enhver sejr pa vejen, 
ikke habefuldt, men i vished. De gamle synspunkter, hvor er de 
blevet af? De er borte, bortvejret som tagen. Kosmos fremstar 
for OS krystalklart. 

V i var os bevidst, at solen skinnede, men der var en sadan 
krystalklar glans bag solskinnet, at solen syntes at blive morkere. 


V i samlede vore notater og gik henimod indgangen til vor 
helligdom. Sasnart vi fik impulsen til at tage et skridt, bevaegede 
vi OS pa lysstraler. Saledes tradte vi ind i vaerelset, og dog var 
der ingen begraensende vaegge. Kosmos henrykkede og betog os. 
Var det muligt, at vi var en kompliceret del af dette gigantiske 


verdensalt? Det gigantiske ligger naesegrus i tilbedelse af storheden 
i omgivelserne. 

V i satte os ned og gav stilheden tid til helt at saenke sig over 
OS. Ikke et ord blev talt. V i var os ikke engang bevidst, at tiden 
gik, for der var en der sagde, at bordet var daekket. Maltidet var 
en oplagt momentan nydelse, men grundtonen i hele vort hv 
var de timer, der la umiddelbart forud. Solen havde igen naet 
horisonten og forsvandt hurtigt, medens vi rejste os fra bordet 
og gik ud pa afsatsen. 

Hvilket syn, der la foran os! Det var ikke solnedgangen, det 
var evigheden, - blot et kort kapitel, der blev vist os, og her var 
vore kaere venner, der levede med den kapitel for kapitel. Er det 
noget under, at deres liv er udodeligt? Undrer det Dem, at vi 
kaldte dem mestre? Dog kom der aldrig en antydning herom 
over deres laeber. Vi spurgte dem: »Ma vi kalde jer mestre?« 
Deres svar var: »S0nner, vi er kun en del af jer selv«. Hvor 
smukt og enkelt. Hvorfor kan vi ikke vaere ydmyge pa samme 
made? 

Da vi forberedte os pa at forlade afsatsen, gik vi i stedet for 
ned ad trappen, som vi ventede, ud til kanten. Ikke sasnart var 
vi naet hen til kanten, for vi alle var i haven ved vort logi. Ikke 
en i vort selskab var klar over, hvad der var foregaet. V i var os 
ikke bevidst, at vi havde bevaeget os gennem luften eller nogen 
anden form for bevaegelse. Men pa dette tidspunkt var vi sa 
vant til overraskelser, at vi simpelthen accepterede situationen. 

Fra haven gik vi ned til landsbyen og fandt alting klar til et 
tidhgt opbrud, og nogle landsbyboere var taget af sted for at 
forberede vejen gennem sneeen, som stadig daekkede bjergpasset 
og var 3-4 meter dyb. Dette pas la ca. 75 kilometer fra 
landsbyen i en hojde af 3600 meter over havets overflade. 

E n stor del af egnen er uvejsom og meget vanskelig at berejse. 
Det er saedvane at nedtrampe sporet gennem sneen dagen for, 
det skal benyttes, sa at den stampede sne fryser og saledes kan 
baere mennesker og dyr. 

V i stod op laenge for daggry, men fandt alle detaljer i orden. 
Jast og Muni'en skulle ledsage os, og hele landsbyen var samlet 
for at onske os god rejse. V i var alle kede af at skulle forlade 

denne landsby, hvor vi havde tilbragt to vintre. V i havde 
knyttet et varmt venskab med hver isaer af disse mennesker og 
vidste, at venskabet blev gengaeldt. Det var ligefremme og 
venhge folk. Mange af dem fulgtes med os 8-9 kilometer for at 
vise OS deres hengivenhed, og vi tog en sidste afsked og var igen 
pa vej mod Indien. Der kom til at ga flere maneder, for vi igen 
kom til at se ned over Himalayas sydskraninger. 

Som vi vandrede af sted med karavanens hovedgruppe, opdagede 
vi, at vi gik uden at anstrenge os. Somme tider var det, 
som om vi sa et sted fremme ad vejen som en vision, og i samme 
ojeblik stedet blev klart for os, var vi der, - og til tider var det 
flere kilometer forud for hovedkaravanen. 

Ved middagstid fandt vi taendte bal og et maltid tilberedt af 
tre af landsbyboerne, der var standset for det samme. Efter 
frokost vendte de tilbage til landsbyen. V i fik at vide, at de 
ovrige var gaet forud for os, sa sporet gennem sneen over 
bjergtoppen ville vaere let for os at forcere. Vor lejr var ogsa 
forberedt og klar til brug. Alt blev forberedt for os, helt til vi 
havde passeret passet og kom ned i Giama-nu-chu-flodens dal; 
der indhentede vi landsbyboernes fortrop. De havde pataget sig 
alt dette besvaer, for at vi skulle kunne sikres fri passage gennem 
det uvejsomme bjerglandskab. De forlod os her, da det var let at 
rejse gennem dalen. 

Det er med fuldt overlaeg, jeg giver denne lille beretning for 
generelt at vise, hvilken gaestfrihed vi modte hos disse jaevne og 
venlige mennesker under hele vor rejse til Lhasa. Ku n sjaeldent 
modte vi de grusomme og barske indfodte i Tibet, som sa 
mange rejsende ynder at skrive om. 

V i fulgte Giama-nu-chu's floddal og gik sa langs en af dens 
bifloder til det store Tonjnor Jung pas og derfra ned ad en 
biflod til Tsah-Pu eller Brahmaputra til Lhasa, hvor der ventede 
OS en hjertelig velkomst. 

Da vi fik byen i sigte, folte vi det, som om vi naermede os en 
Taos landsby. Man kunne forestille sig selv staende foran sadan 
en landsby, da vi sa os omkring til alle sider. Den store Dalai 
Lamas palads (Dalai Lama er hele Tibets overste hersker) 
straler som den eneste store juvel i hele byen. Medens denne by 

f1 


er Tibets timelige centrum, sa er det dybere andelige centrum 
den levende Buddha. Man antager, at han hersker i anden 
gennem den mystiske og skjulte by kaldet Shamballa, den 
ophojede. Det var et af vore hedeste onsker at fa lejUghed til at 
besoge dette helhge sted. Man formoder, det er begravet dybt 
under Gobis sand. 

V i gik ind i byen sammen med vore ledsagere og blev fort hen 
til vort logi, hvor man havde sorget for os pa bedste made. E n 
hel del mennesker blev staende udenfor i timevis for. at fa et 
ghmt af OS, da hvide mennesker sjaeldent besogte byen. 

V i var inviteret til klostret naeste formiddag klokken ti, og 
man opfordrede os til endehg at lade vide, alt hvad vi gerne 
ville, da alle ville opfatte det som en saerlig fornojelse at kunne 
betjene os. V i blev ledsaget alle vegne, hvor vi gik, og en 
vagtpost var placeret foran vores dor for at holde nysgerrige 
ude, da beboerne i Lhasa er vant til at ga ud og ind hos 
hinanden uden videre. V i var den eneste adspredelse i deres 
tilvaerelse og kunne ikke bebrejde dem deres nysgerrighed. Hvis 
en af OS gik ud alene, traengtes de omkring en med den abenbare 
hensigt at finde ud af, om vi var virkehge, og somme tider viste 
denne undersogelse sig at vaere temmehg ubehagehg for den, 
det gik ud over. 

Naeste morgen var vi tidhgt oppe og fuldstaendig forfriskede 
og klar til at tage dl klostret og mode ypperstepraesten, der var 
ankommet kun to dage forud for os. Da vi forlod byen med 
vores vagtpost, sa det ud, som om alle dens indbyggere var ude 
til aere for os. 

Da vi naermede os klostret, kom ypperstepraesten ud for at 
mode OS, og til vores forbavselse var Emil og bans mor sammen 
med ham. 

Det var dejligt at mode dem igen. Praesten var sa ungdomme-

Ug som en stor dreng og sagde, at han sa gerne havde villet 

mode Emil eller en anden af vore venner. Han folte, at han 

havde svigtet i sa mange ting og gerne ville tale med dem for at 

na til en mere fuldkommen forstaelse. 

Han gav os ogsa de forste nyheder om det lille bus, der var 

blevet rej St i den landsby, der borte under ham. V i konstaterede, 
at han talte flydende engelsk og var meget ivrig efter at laere 
mere. V i gik til lamaklostret, hvor vi blev sorget godt for. 
Henvendt til Emils mor sagde praesten: 

»Magt og formaenhed er en illustration af Guds, Faderens, 
akdve princip. Der er aldrig for meget eller for hdt af Guds 
fuldkomne aktivitet og manifestation, og Gud svigter aldrig, han 
er aldrig inaktiv. Gudsprincippet arbejder altid konstruktivt. 
Jeg befaler mig selv at sta frem og at vaere i fuldkommen 
harmoni med det aktive gudsprincip og kun det«. 

Her tog Emils mor tanken op: »Man kan ga endnu laengere 
og sige Uge sa afgjort: 'Jeg haelder denne guddommehge flamme 
gennem dig, mit legeme, og sa er du forvandlet til det rene stof, 
som gudsprincippet alene kan se'. 

Men nu bliver det nodvendigt at acceptere og udvide sin 
bevidsthed til gudsbevidstheden, sa man selv glaeder sig ved 
Gud. Man bhver faktisk lig Gud, et med den hojeste. Mennesket 
horer hjemme pa dette hoje stade. Her er mennesket et 
med kernen i alle ting, - det er i sandhed Gud selv. Her kan der 
ikke vaere tale om nogen adskillelse. Ser I ikke, at mennesket af 
sig selv kan bhve enten Gud eller djaevel? Kan I ikke indse, at 
menneskets sande vibrationssfaere er Guds fuldkomne vibrationssfaere, 
hvis mennesket lever i den? Det er den eneste videnskabeUge 
sfaere, det eneste sted for mennesket at vaere, og det 
eneste sted, hvor det kan fremkalde Gud og bhve et med Ham. 
Sadan et menneske er i sandhed langt mere end det, som den 
menneskeUge opfattelse regner med. 

Ser I derfor ikke, at I tilhorer og er en del af Guds rige og ikke 
tilhorer nogen daemon, som er skabt af menneskets egen fantasi? 
E r det derfor ikke et fuldkommen videnskabeligt og logisk faktum, 
at mennesket er og kan vaere Gud, eller at han ved sine 
egne forestilhnger kan bringe sig selv ud af gudsriget og skabe 
sig et daemonisk rige, som kan forekomme ham selv at vaere 
virkehgt? Jeg overlader det til jeres egen bedommelse. 

Dette er det eneste sporgsmal, hvis besvarelse menneskeheden 
star eller falder med. 


Det er kun et valg, et formal, en sandhed og en videnskab. Og 
dette stiller jer frit. I kan blive Gud eller tjenere efter jeres eget 
valg. 

Stands et ojeblik og taenk pa, hvor altomfattende Gud eller 
alle tings oprindelse er, uden begyndelse eller ende, med et 
universelt perspektiv, - og lad det omslutte jer helt. Hvis I er 
trofaste og dyrker dette ene: en Gud, en almagig tilstedeverelse, sa 
vil I opdage, at jeres krops vibrationer vil aendre sig fra menneskelige 
til guddommelige eller primaere vibrationer. Nar I taenker, 
lever, bevaeger jer og er et med denne vibration, sa lever I i 
tilbedelse, og det, I tilbeder og ideahserer, det bliver I ogsa. 
Dette gaelder hele menneskeheden. Der er kun en Gud, en 
Kristus, en enhed, et menneske, - en stor husholdning, hvor 
alle er brodre og sostre, og alle er et. ' ' 

Gud kan ikke frembringes som en person eller et personligt 
billede, men som en altomfattende og universel kraft, der gennemtraenger 
alle ting. I samme ojeblik I personificerer, begynder 
I at idohsere, og sa har I et tomt idol. I har mistet idealet. 
Dette ideal er ikke en dod frelser eller en dod Gud. For at gore 
Gud levende og vital for jer ma I tro og erkende, at I er Gud. 
Dette er mere levende og vitalt for jer end alt andet. Dette er 
den guddommelige videnskab, der ligger bag jeres eksistens. Sa 
bliver I selv, Kristus, jeres frelser, levende og et med jer. Det er 
jer selv, der er Kristus. Dette bhver hele jeres livs motiverende 
kraft. I frelser jer selv, jeres sande 'jeg', - I er et med Gud og i 
virkeligheden selv Gud. Ved at aere, elske og dyrke dette bliver 
det jeres ideal: Gud i jer selv og i aktivitet.« 

Her begyndte samtalen at dreje sig i retning af muligheden 
for at tage til Shamballa. Praesten spurgte, om det var muhgt, at 
han kunne tage med. Han fik det svar, at han, hvis han kunne 
forlade sin krop og genforene sig med den igen, Kunne tage med 
uden vanskehghed, og at selskabet ville tage af sted samme 
aften. Det blev aftalt, at de skulle modes ved vort logi tidhgt pa 
aftenen, og at vor chef skulle tage med dem. Selskabet samledes 
kort efter, at vi var vendt tilbage. Efter at have talt sammen 
ganske kort gik de ud gennem dgi^en, og vi sa dem ikke igen for 
efter nogle dages forlob. 

Pa samme tid var vi optaget af at tegne malskitser i klostret. 
E n dag rodede vi rundt i kaeldrene i det gamle lamakloster, og 
efter at have flyttet en hel del gammelt materiale fandt vi en 
gammel marmortavle. V i fik den baret udendors og rengjort. 
Da rengoringen var tilendebragt, overraskede dens skonhed i 
udskaeringer og detaljernes nojagtighed os alle. Det overraskede 
endog lamaerne selv. 

E n gammel lamamunk fortalte os, at han, da han var en ung 
dreng, blev chela for en af de store lamaer, der bestyrede det 
meget gamle lamakloster dengang, denne tavle sad i en niche i 
vaeggen, og at bans laeremester insisterede pa, at de skulle 
besoge denne tavle den forste mandag i hver maned klokken ni 
om morgenen. Han fortalte os, at sa snart de ankom til nichen, 
hvor tavlen sad, og stod i stilhed tre-fire minutter, var der en 
stemme, der sang tavlens historic og om de store begivenheder, 
som udskaeringerne illustrerede. 

Sangen pastod, at tavlen var en af to tavler, der var blevet 
udhugget med inskription for at mindes en stor, hvid civilisation, 
der havde eksisteret og blomstret i en stor del af det 
omrade, der nu er kendt som det amerikanske kontinent, for 
hundreder af tusinder ar siden. Den anden tavle, eller sostertavlen, 
pastod sangen eksisterede og kunne findes i sit moderland, 
der, hvor den var blevet udfort, og som saledes ville kunne 
bevise, at et sadant rige havde eksisteret. 

V i nedskrev de data, sangen fortalte. Flere ar efter arbejdede 
vi i det omrade, der blev beskrevet, og vi fandt den tilsvarende 
tavle indsat i en stor mur pa det sted, sangen havde pastaet. 
Murene viste sig at stamme fra et gammelt tempel i Centralamerika, 
og det ligger nu i ruiner. Man ser heraf, hvorledes 
direkte og sande kendsgerninger gennem legender og sange kan 
bringes for dagen. 

Den interesse, vi viste denne tavle og den legende, der blev 
gentaget i sangen, gav os adgang til andre optegnelser og data, 
der var en uvurderlig hjaelp til vort senere forskningsarbejde. 
Denne begivenhed var ogsa medvirkende til, at vi fik adgang til 
de optegnelser, der findes i Dalai Lama-paladset, Den levende 
Buddha, og de, der findes i klostret, og som man i arhundreder 


har vogtet over. Mange af disse optegnelser og deres betydning 
var fuldkommen ukendte for dem, der passede pa dem. Det var 
gennem sungne legender, vi blev tiltrukket til dem, skont de 
med undtagelse af disse tavler viste sig at vaere kopier. Disse 
kopier var omhyggeligt udfort, og de viste sidenhen vej til 
originalerne. 

V i var sa helt og aldeles opslugte af dette arbejde, at vi ikke 
lagde maerke til, at vore venner og vor chef havde forlaenget 
deres ophold. V i taenkte ikke videre over det, da uforudsete 
omstaendigheder kan opsta i disse fjerne omrader og forarsage 
forsinkelser, man ikke er herre over. I lobet af denne periode 
havde indbyggerne til en vis grad vaennet sig til os, og vi havde 
tilpasset os deres leve vis. 

Nysgerrigheden var blevet aflost af venhghed fra begge sider, 
og vi gik frit omkring. Om morgenen den tolvte dag belavede vi 
OS pa at tage til klostret, da vi borte stoj udenfor, og da vi gik ud 
for at se, hvad det var, opdagede vi, at vore venner var vendt 
tilbage. Deres tur havde vaeret vellykket, og stedet Shamballa 
eksisterede faktisk. Det blev fortalt, at meget af den skonhed og 
storhed, der fandtes i dens kunst og kultur, stadig var bevaret i 
sin oprindelige skonhed, og at den var betagende ud over 
enhver sammenligning. 

Kapitel I 
X 


Ved middagstid den folgende dag blev der sendt bud til os om, 
at den store Dalai Lama ville modtage os i paladset. Ypperstepraesten 
kom hen til vort logi om aftenen for at instruere os med 
hensyn til ceremonierne. Han var begejstret over, at audiensen 
var blevet tilstaet os uden den saedvanlige ventetid. Han fortalte 
OS, at dette privilegium var blevet bevilget straks efter, at en 
budbringer var ankommet fra Shamballa og havde informeret 
Hans Hojhed om det besog, der netop var blevet fuldfort. Han 
var ogsa blevet informeret om vore oplevelser i den landsby, 
hvor det lille hus var blevet rejst. 

V i var ivrige efter at gore sa godt et indtryk som muligt, idet 
vi havde i sinde at bede om tilladelse til at fortsaette vort arbejde 
i hele landet. V i fik ogsa besked om, at Bogodo-lamaen, eller 
provinsens guvernor, ville ankomme for middag og havde sendt 
besked med en budbringer om, at han ville stotte os alt det, han 
kunne. Dette var virkelig en overraskelse. Der var ingen tvivl 
om, at den folgende dag ville blive meget begivenhedsrig for 
vort hlle selskab. V i stod tidhgt op og var ude sammen med 
dem, der skulle modtage guvernoren. 

Han var meget glad for denne gestus og inviterede os til at 
tage med ham hjem som bans gaester. V i tog imod invitationen, 
og da vi ankom sammen med guvernoren, blev vi fulgt til 
paladsets gaestevaerelser. Derfra tog vi direkte til det sted, hvor 
de forste ceremonier skulle finde sted som en indledning til vor 
modtagelse i paladset. 

Da vi ankom, sad tre lamaer pa hoje betrukne tronstole, 
medens andre af lavere rang sad i Samadhi-stilling pa gulvet. 
T o lamaer i rode, folderige kapper stod pa hoje taburetter og 
ledte ceremonien. Vor ven ypperstepraesten, eller abbeden. 

m 


sad pa en trone under en ceremoniel markise og ventede pa 
guvernoren. 

Den store klostergard i lamaklostrets yamen-residens var 
meget smukt pyntet til lejligheden. Dekorationerne viste scener 
af begivenheder, som fandt sted i 1417. I disse scener sas 
Tsongkappa pa et stenalter i sit kloster. Efter at have talt til 
folkemaengden om storheden i menneskets erkendelser blev han 
forvandlet og forsvandt, idet han tog sit legeme med sig. Han 
vendte dernaest tilbage og grundlagde Den gule Orden, eller 
Tibets reformkirke, som Lhasa danner centrum for. 

Nogle fa minutter senere tradte guvernoren ind med sit folge 
og gik direkte frem til tronen, som abbeden var steget ned fra. 
De stod ved siden af hinanden for at tage imod os og folge os til 
Dalai Lamas audiensvaerelse. Den store sal var udstyret med 
pragtfulde silketapeter og gule lakmobler. Pa vore ledsageres 
anvisning knaelede vi et ojeblik for Hans Hojhed, rejste os derpa 
og blev fort til nogle siddepladser. Abbeden, der optradte som 
vor talsmand, fremforte formalet med vort besog. Hans Hojhed 
rejste sig og vinkede os naermere. E n tjener forte os til vore 
respektive pladser foran tronen. Abbeden og ypperstepraesten 
satte sig i hver sin ende af raekken. Hans Hojhed gik dernaest 
ned fra tronen og stillede sig foran os. Han modtog et scepter, 
som blev rakt ham af en af tjenerne, og idet han gik hen foran 
OS, berorte han hver af os let pa panden med sceptret. Med 
ypperstepraesten som tolk bod han os velkommen til Tibet og 
udtalte, at han folte det som en aere, at vi var bans gaester, 
medens vi opholdt os i byen, og at vi skulle betragte os som 
bans aeresgaester i hele landet og hos bans folk, sa laenge vi 
kunne blive, og nar som heist vi vendte tilbage til landet. 

V i stillede mange sporgsmal og fik at vide, at vi ville modtage 
hans svar den folgende dag. Vi blev inviteret til at besigtige 
de optegnelser og tavler, der fandtes i paladsets kaeldre. Han 
kaldte pa en tjener og gav adskillige ordrer, som ikke blev 
oversat for os, men vi fik at vide, at vi frit kunne faerdes i 
paladset uden nogen begraensninger. Hans Hojhed gav os sin 
velsignelse, og efter hjertelige handtryk til alle blev vi fort til 
vort kvarter ledsaget af abbeden og ypperstepraesten. De 

ft 

spurgte, om de matte ga med ind, da de havde sa mange ting, 
de gerne ville tale om. 

Praesten begyndte med at sige: »Der er sket mange forunderlige 
ting for os siden dengang, vi var sammen i landsbyen. V i 
har undersogt nogle af de tavler, der findes i klostret, og fundet 
ud af, at de alle refererer til den aeldre civilisation, der engang 
beboede Gobi-omradet. Det er vor overbevisning, at alle civilisationer 
og religiose opfattelser har en faelles oprindelse, og selv 
om vi ikke kender denne oprindelse eller tidspunktet for optegnelserne, 
er vi tilfredse med at konstatere, at de repraesenterer 
tankegangen hos et folk, der levede for mange tusinder af ar 
siden. V i har her et kort resume af en oversaettelse, som en 
omvandrende lama fra Kisu Abu fore tog for os, - med jeres 
tilladelse vil jeg laese den for jer. 

V i er fuldkommen pa det rene med, at vore dages religiose 
tanker har deres oprindelse omkring fem tusind ar tilbage, og at 
de blot er en blanding, om man sa ma sige, af de opfattelser og 
trosretninger, der herskede blandt menneskene pa den tid. Noget 
er myter, andet er legender og noget er af ren inspiratorisk 
art. Dog er der intet af dette, der peger hen imod den hojest 
taenkelige erkendelse, nemlig af Kristus som vaerende en del af 
individets bestemmelse, og af mulighederne for at na dette mal 
ved at leve et liv, der fremviser dette ideal. Hvorledes har det 
vaeret os muligt at overse dette, nar det sa laenge har eksisteret 
lige midt iblandt os? Nu kan jeg udmaerket godt se, at det var 
det, Buddha og de andre store og afklarede mestre laerte os, men 
hvorledes kan vi sa laenge have overset den sande mening med 
deres laere, nar vi har levet sa taet pa den? 

V i ved, at vor elskede Tsongkappa naede denne erkendelse 
gennem det hv, han levede. Jeg ved, at andre og vort kaere 
overhoved, som I modte i dag, er naet meget langt i denne 
erkendelse. Jeg har set ham komme til syne og forsvinde efter 
eget onske, — og dog er folket domineret af praesterne, holdt 
nede og ynkelige. Hvorfor er disse ting skjult? Hvorfor laerer 
man ikke folket at bruge den store og eneste lov og at leve i 
overensstemmelse med den? Jeg kan se, at ethvert menneske i 
denne tidligere civilisation faktisk kendte, holdt sig til og levede 

m 


i overensstemmelse med denne lov og i denne fuldendte tilstand. 
Enhver anden livsform er udelukkende menneskets eget 
ansvar og et resultat af uvidenhed om fuldkommenhedens lov. 
Det kan ikke vaere rigtigt, at denne lov ikke er konsolideret 
grundigt nok til, at den skal kunne gives til hele den menneskelige 
familie. Hvis det var sandt, ville den ikke vaere selve loven, 
men kun en del af en lov, hvilket igen ville begraense den til kun 
at vaere en enkeltmanifestation af en lov. Alt det, der kun er en 
del af et hele, vil blot vaere en manifestation af dette hele, noget, 
der er taget ud af sin sammenhaeng, sa det kun bliver et 
isoleret atom uden polaritet og uden forbindelse med sin oprindelse. 
Og dog flyver et sadant atom omkring i rummet i en 
tilsyneladende bane, men det soger blot efter en bane, for det 
har ingen, det kan kalde sin egen. Det prover kun pa at komme i 
samme kredslob som sit ophav, men det bliver aldrig forenet 
med det. 

Der er i dag tusinder af eksempler pa dette faenomen i vort 
solsystem, isaer i omraderne mellem Jupiter og Mars. Her findes 
der tusinder af mindre legemer, der synes at have relation til 
solen, da de tilsyneladende folger en bane omkring denne. Men 
de folger blot den samme bane som deres ophav, Jupiter, pa 
grund af dennes tiltraekning og deres egen mangel pa polaritet 
til solen, deres oprindelige ophav. De blev udslynget pa samme 
tid som Jupiter, men de blev aldrig fortaettet sammen med 
Jupiter, og dog bevaeger de sig omkring i al uendehghed sammen 
med Jupiter, idet de fuldstaendig ignorerer solen, deres 
egentlige ophav. V i ved nu reelt, at dette skyldes deres mangel 
pa en selvstaendig centralpolarisering med solen, deres sande 
ophav. E r dette sa Jupiters skyld? E r det solens, det sande 
ophavs skyld? Eller er det hvert af de sma legemers egen skyld? 
E r det ikke det samme, der gor sig gaeldende for menneskeheden? 
E r det Faderens skyld? E r det deres skyld, der har en 
storre forstaelse, eller er det deres skyld, der har en ringere 
forstaelse? Skylden ma ligge hos dem med den ringere forstaelse, 
da de afslar at forene sig med dem, der har den storre 
indsigt.« 

Dernaest sagde han henvendt til Emil: »Jeg har indset, siden 

80 

jeg modte jer, at det udelukkende var min egen fejl, at jeg 
klyngede mig til noget, der var ringere, nar det, der var storre, 
omsluttede mig helt. Men lad os se pa oversaettelsen, da det var 
ved hjaelp af den, jeg naede til mit livs vigtigste vendepunkt: 

'Det store ophav, eller Det styrende Princip, sa sin son, 
Kristus, det fuldendte menneske, og han sagde: 'Dette er Gud, 
mit vzesens lov, som jeg har givet herredommet over himlen og 
jorden og alt, hvad der findes der; og denne fuldkomne skabning 
skal ikke vaere bundet af nogen tanke pa doden, thi mit 
fuldendte ideal er haevet over enhver bundethed og har den 
samme magt og rader over det samme som jeg. Saledes taler jeg 
gennem mit vaesens guddom. 

Det er ikke nogen befahng, jeg giver dig, men hvis du samarbejder 
med mig i den guddommelige skabervilje, vil du ikke fa 
behov for andet, og du vil ikke opstille noget udskaret billede 
hverken for mig eller for dig selv. Du vil saledes undlade at gore 
billeder til gud for dig; men du vil vide, at du selv er Gud, i 
hvem jeg har velbehag, og at dit rige er mit rige. Ko m nu taet 
hen til mig, min son, og bliv et med mig, saledes at jeg er i dig, 
og tilsammen er vi Gud. Dit legeme er det gudslegeme, der er 
blevet til af idealet, og som eksisterer og har eksisteret laenge, for 
den menneskelige race blev skabt. Dette er menneskehedens 
vaesen, Gudsskabelsen. Hele menneskeheden ejer dette fuldendte 
legeme og ligheden med Gud, hvis blot den vil acceptere 
dette dens sande billede. Dette er det Guds tempel, der tilhorer 
mennesket, og som er fuldkommengjort for det. 

I vil ikke skabe noget billede i himlen, pa jorden eller i havet. 
I vil ikke gore noget til jeres forbillede eller idol; thi alt stof er 
jeres og ma bruges af jer, og det er til radighed i rigt og fuldt 
mal. I vil ikke boje jer for nogen skabning eller vaere nogens 
tjenere, og derfor vil der ikke vaere nogen misundelse eller nogen 
synd eller uretfaerdighed, som kan hjemsoge jeres born i nogen 
generation, thi I vil sta fast med jeres blik altid rettet mod det 
oprindelige, og det ideal, I forbinder dermed, vil aldrig svinde. 
Og saledes vil I give den samme kaerhghed videre, som jeg giver 
jer. 

I vil aere dette ophav eller styrende princip, vel vidende, at 


i overensstemmelse med denne lov og i denne fuldendte tilstand. 
Enhver anden livsform er udelukkende menneskets eget 
ansvar og et resultat af uvidenhed om fuldkommenhedens lov. 
Det kan ikke vaere rigtigt, at denne lov ikke er konsolideret 
grundigt nok til, at den skal kunne gives til hele den menneskelige 
familie. Hvis det var sandt, ville den ikke vaere selve loven, 
men kun en del af en lov, hvilket igen ville begraense den til kun 
at vaere en enkeltmanifestation af en lov. Alt det, der kun er en 
del af et hele, vil blot vaere en manifestation af dette hele, noget, 
der er taget ud af sin sammenhaeng, sa det kun bliver et 
isoleret atom uden polaritet og uden forbindelse med sin oprindelse. 
Og dog flyver et sadant atom omkring i rummet i en 
tilsyneladende bane, men det soger blot efter en bane, for det 
har ingen, det kan kalde sin egen. Det prover kun pa at komme i 
samme kredslob som sit ophav, men det bliver aldrig forenet 
med det. 

Der er i dag tusinder af eksempler pa dette faenomen i vort 
solsystem, isaer i omraderne mellem Jupiter og Mars. Her findes 
der tusinder af mindre legemer, der synes at have relation til 
solen, da de tilsyneladende folger en bane omkring denne. Men 
de folger blot den samme bane som deres ophav, Jupiter, pa 
grund af dennes tiltraekning og deres egen mangel pa polaritet 
til solen, deres oprindelige ophav. De blev udslynget pa samme 
tid som Jupiter, men de blev aldrig fortaettet sammen med 
Jupiter, og dog bevaeger de sig omkring i al uendehghed sammen 
med Jupiter, idet de fuldstaendig ignorerer solen, deres 
egentlige ophav. V i ved nu reelt, at dette skyldes deres mangel 
pa en selvstaendig centralpolarisering med solen, deres sande 
ophav. E r dette sa Jupiters skyld? E r det solens, det sande 
ophavs skyld? Eller er det hvert af de sma legemers egen skyld? 
E r det ikke det samme, der gor sig gaeldende for menneskeheden? 
E r det Faderens skyld? E r det deres skyld, der har en 
storre forstaelse, eller er det deres skyld, der har en ringere 
forstaelse? Skylden ma hgge hos dem med den ringere forstaelse, 
da de afslar at forene sig med dem, der har den storre 
indsigt.« 

Dernaest sagde han henvendt til Emil: »Jeg har indset, siden 

80 

jeg modte jer, at det udelukkende var min egen fejl, at jeg 
klyngede mig til noget, der var ringere, nar det, der var storre, 
omsluttede mig helt. Men lad os se pa oversaettelsen, da det var 
ved hjaelp af den, jeg naede til mit hvs vigtigste vendepunkt: 

'Det store ophav, eller Det styrende Princip, sa sin son, 
Kristus, det fuldendte menneske, og han sagde: 'Dette er Gud, 
mit vaesens lov, som jeg har givet herredommet over himlen og 
jorden og alt, hvad der findes der; og denne fuldkomne skabning 
skal ikke vaere bundet af nogen tanke pa doden, thi mit 
fuldendte ideal er haevet over enhver bundethed og har den 
samme magt og rader over det samme som jeg. Saledes taler jeg 
gennem mit vzesens guddom. 

Det er ikke nogen befaling, jeg giver dig, men hvis du samarbejder 
med mig i den guddommelige skabervilje, vil du ikke fa 
behov for andet, og du vil ikke opstille noget udskaret billede 
hverken for mig eller for dig selv. Du vil saledes undlade at gore 
billeder til gud for dig; men du vil vide, at du selv er Gud, i 
hvem jeg har velbehag, og at dit rige er mit rige. Kom nu taet 
hen til mig, min son, og bliv et med mig, saledes at jeg er i dig, 
og tilsammen er vi Gud. Dit legeme er det gudslegeme, der er 
blevet til af idealet, og som eksisterer og har eksisteret laenge, for 
den menneskelige race blev skabt. Dette er menneskehedens 
vaesen, Gudsskabelsen. Hele menneskeheden ejer dette fuldendte 
legeme og hgheden med Gud, hvis blot den vil acceptere 
dette dens sande billede. Dette er det Guds tempel, der tilhorer 
mennesket, og som er fuldkommengjort for det. 

I vil ikke skabe noget billede i himlen, pa jorden eller i havet. 
I vil ikke gore noget til jeres forbillede eller idol; thi alt stof er 
jeres og ma bruges af jer, og det er til radighed i rigt og fuldt 
mal. I vil ikke boje jer for nogen skabning eller vaere nogens 
tjenere, og derfor vil der ikke vaere nogen misundelse eller nogen 
synd eller uretfaerdighed, som kan hjemsoge jeres born i nogen 
generation, thi I vil sta fast med jeres bhk altid rettet mod det 
oprindehge, og det ideal, I forbinder dermed, vil aldrig svinde. 
Og saledes vil I give den samme kaerhghed videre, som jeg giver 
jer. 

I vil aere dette ophav eller styrende princip, vel vidende, at 


det er jeres fader og moder, og jeres dage vil blive mere tallose 
end sandskornene langs bavet. 

I vil ikke naere noget onske om at skade, sare eller draebe, thi 
alt levende er jeres egne skabelser; de er jeres sonner og brodre, 
og I vil elske dem, ligesom jeg elsker jer. 

I vil ikke bega aegteskabsbrud, thi hvad I end gor, vil I have 
gjort det mod jeres fader, moder, broder, soster eller aegtefaelle, 
thi de elskes af det oprindelige ophav, ligesom ophavet elsker 
jer. 

I vil ikke stjaele, for det ville vaere at stjaele fra jeres eget 
ophav, - og stjaeler I fra det, stjaeler i blot fra jer selv. 
I vil ikke baere falsk vidnesbyrd mod nogen, for derved gor I 
det mod ophavet, som er jer selv. 

I vil ikke begaere noget, thi I vil derved kun begaere det 
ophav, som er jer selv. Ved at vedblive at vaere et med ophavet 
vil I eje det fuldkomne, som i sandhed tilhorer jer. 

Derfor vil I ikke gore jer billeder af solv eller guld med det 
formal at tilbede dem som guder. Men nar I ser jer selv som et 
med alt det, der er rent, vil I altid forblive rene. 

Da vil I ikke kende til nogen frygt, thi ingen Gud anden end 
jer selv vil komme for at prove jer. I vil vide, at ophavet, det 
oprindelige - som ikke er en person, men noget upersonligt - er 
til for alle og omslutter alt. 

I vil da rejse et alter, og pa det vil I bygge den ild, som I altid 
vil holde braendende, - den evigtbraendende ild, der ikke er 
guders vaerk, men er det styrende princip, som er Gud selv. I 
betragter jer selv som Kristus, den fuldkomne, Det sande Princip 
eller Oprindelsens enbarne son. 

Nar I erkender dette fuldtud, kan I fremsige ordet (Gud), og 
ordet bhver synhgt. Det er jer, der skaber det, I er Skaberen, 
som er udenom, ovenover, nedenunder og indeni, - I er med 
det guddommelige og styrende princip, oprindelsen, Gud. Himlene 
adlyder Guds stemme, den stille stemme, som er Gud, der 
taler gennem mennesket. Gud taler. Mennesket taler. Gud taler 
altid gennem mennesket, - derfor, nar mennesket taler, taler 
Gud.'« 

Praesten fortsatte: »I forbindelse med dette har jeg udarbejdet 
folgende, som har givet mig et mere klart udsyn. Dette har ogsa 
vist mig, at jeg ma vaere mere klar i hver tanke, ord og handling, 
og at jeg ma leve i overensstemmelse med dette klare princip. 
Ved forst at forestille mig noget i tanke, ord og i handhng bliver 
jeg det. Jeg tager form af det ideal, jeg har udtrykt. 

I den morkeste time ved jeg, at Gud er til. I stunder, hvor jeg 
er bange, saetter jeg mere afgjort min hd til Gud, min Fader, 
som er i mig. Jeg hviler trygt i denne vished om, at alt er vel, og 
at min fuldkommengorelse nu er fuldstaendig og komplet. 

Jeg anerkender Gud som den altomfattende tanke, min Fader, 
og jeg erkender fuldtud, at mennesket er Kristus, Guds 
billede, min Fader. Orindelsen og jer er et. 

Langsomt, men sikkert naermer sig den absolutte andelige 
vision. 0jeblikket er inde, sa snart jeg anerkender det. Det er 
nu, helt og fuldt. Jeg priser og velsigner den absolutte, andelige 
vision. Jeg takker dig. Fader, at det nu opfylder mit hojeste 
ideal. 

Nar jeg arbejder, ma jeg altid vaere mig bevidst, at jeg arbejder 
i overensstemmelse med Guds bevidste og aldrig svigtende 
lov. 

Jeg forstar nu ordene: 'Min fred giver jeg jer, og min kaerlighed 
giver jeg jer, - jeg giver jer ikke, som verden giver jer'. 

Jeg kender ogsa meningen bag ordene: 'Byg mig et tempel i 
jeres indre, sdijeg kan dvaele iblandt jer'. Da erj>^ jeres Gud, og 
I er i mig. Dette refererer ikke til nogen kirke eller kirkelig 
organisation. Det er det sande fredens tempel i menneskets 
indre, hvor Gud, alle tings oprindelse, virkelig er til stede. 
Menneskene byggede et tabernakel, hvor de kunne modes for at 
dyrke det sande ideal, det inderste vaesen, dette indre tempel, 
hvor bade Gud og mennesket befinder sig. Men snart blev det 
tabernaklet, man tilbad. Det tomme idol var skabt, kirken, som 
den eksisterer i dag. 

Nar jeg holder mig til det sande ideal, horer jeg min egen 

indre Gudsstemme, og det, som denne stemme siger mig, giver 

mig trost, inspiration og vejledning i mit arbejde. Der, hvor to 


eller tre er forsamlede i mit navn, der vilj^^ altid vaere midt 
iblandt dem. Hvor sandt er det ikke, thi det inderstejeg er altid 
dl stede i mennesket. 

Hvis jeg onsker at komme laengere frem, ma jeg arbejde og 
vsere trofast - aldrig falde fra eller blive nedslaet. Jeg er Kristus, 
Guds ideal, i hvem Faderen har velbehag, Guds og Faderens 
enbarne son. 

Jeg er den eneste, der kender, ser og samarbejder med Faderen, 
den eneste son, Gud kender til - og Gud kender alt - for 
alle kan erklaere: 'Det er fuldbragt'.« 

Kapitel 
X 


Den naeste morgen, medens vi ventede pa abbeden, kom der en 
budbringer, der meldte, at man ventede os i audiens hos Dalai 
Lama'en klokken to samme eftermiddag. Derpa gik vi ud for at 
lede efter abbeden og traf ham, netop som han forlod audiensvaerelset. 


Hans ansigt stralede, og i banden havde han vor tilladelse til 
at rejse ind i landet, nar som heist vi onskede det. Efter at have 
laest den ordre, budbringeren havde bragt os, sagde han: »Dette 
er ikke nogen ordre, det er blot en anmodning. I er kaldt i 
audiens for at modtage denne tilladelse.« D a vi var der allesammen, 
blev det foreslaet, at vi straks skulle se pa optegnelserne. 
V i gik samlet derhen. 

Da vi ankom, ventede der os en stor overraskelse. Der var 
tusinder af lertavler og inskriptioner pa kobber- og bronzetavler, 
og tillige nogle smukt udskarne tavler i tynd, hvid marmor. 
Da dette var forste gang, vi havde lejlighed til at se denne type 
optegnelser, besluttede vi os for straks at ga i gang med at 
undersoge dem. 

Abbeden fortalte os, at han ikke havde noget kendskab til 
disse tavler, men havde hort, at de var af persisk oprindelse. 
Han ville forsoge at finde en lama, der kendte til dem. Derpa 
forlod han os, og vi begyndte at se pa tavlerne. Der var ingen i 
vor gruppe, der forstod skrifttegnene. 

Tavlerne var lavet af to plader i rent, hvidt marmor pa cirka 
6 milhmeters tykkelse, som var samlet hgesom finer med et 
bindemiddel, vi ikke kunne bestemme. Kanterne var smukt 
afskaret, og hele tavlen rundt var der en fem centimeter bred 
frise med udskarne figurer i relief Mange af disse figurer var 
indlagt med aegte guld, medens alle overskrifterne var i guld, 
men ikke i relief Tavlerne var omhyggeligt nummererede i saet. 


og hvert saet havde et serienummer. Datoerne repraesenterede 
ved blomsterkranse sammenflettet med vir^stokke og blade. 
Hvis vi skulle notere en dato som den 1. jariuar 1894, ville 
arets f0rste maned vaere betegnet ved stilken af blomst, som 
endnu ikke var i knop og indlagt med aegte j^de. Manedens 
forste dag ville vaere beskrevet ved en stilk, der n^top var ved at 
komme i knop og indlagt med guld. Et-tallet i J8 ville vaere en 
stilk med en knop, der netop havde abnet sig ^^^k til at vise 
blomstens stovvej. Blomstens kronblade var indlagt med lapis 
lazuH, mens stovvejen var guld med en Hlle diafi^ant indfattet i 
guld. 

Ottetallet var blomsten i fuld blomst med otte synHge stovdragere, 
hver stovdrager i guld og med en niindre diamant 
indfattet i guldet. 

Nitallet vistes ved en rose med ni kronblade i fuld blomst 

med et kronblad indlagt med lapis lazuh, et i j^de og et i agat, 

og denne raekkefolge var gentaget tre gange. D^tte viser, at det 

sidste tal er naet. Saledes benyttede de tallene fra 0 til 9 og 

begyndte dernaest forfra. 

Firetallet var en Hlje, der var ved at abne sig, med stovvejen 
og tre stovdragere synlige. Liljens skeblad var i lys jade, stovdragerne 
en ildopal med fire sma diamanter, og stovvejen var af 
lapis lazuH med fire sma diamanter. 

Den plads, hvor teksten stod, var afgr^nset af en vinranke i 
guld, medens bladene var i gron jade, alt udf0rt i perfekte 
detaljer. Hver tavle var en fuldendt juvel i sig selv. Tavlernes 
type og dateringsmetoden tyder pa den tidlige atlantiske periode. 
Hver tavle ville have en vaerdi som en konges losesum, hvis 
man udbod den til salg. 

Medens vi gik og fordybede os i disse ting, Kom abbeden og 
praesten hen til os ledsaget af den gamle lama, der var ansvadig 
for tavlerne. V i blev sa optaget af hans beretning af historien, 
der la bag, at det blev nodvendigt for abbeden at gore os 
opmaerksomme pa, at tidspunktet for vort foretraede hos Dalai 
Lama'en naermede sig hastigt, og at vi forst skulle ifores klaedninger 
til lejligheden. 

Da vi ankom til vort kvarter, var der lagt kl#dninger frem til 

hver af os, men det var os en gade, hvordan vi skulle tage dem 
pa. Tiden var sa fremskreden, at vi besluttede os for at gore kort 
proces og tog dem pa, som vi bedst kunne. Det viste sig senere, 
at nogen af dem var taget pa med vrangen ud, andre for til bag, 
medens kun nogle fa af os havde faet dem rigtigt pa. 

Da vi ankom til audiensvaerelset, sa vi Dalai Lama'en passere 
forhallen med sin vagt for at ga ind i vaerelset gennem de store 
dore. Vi var vis pa, at vi sa et stort smil flyve hen over hans 
ansigt ved synet af os. 

V i fattede os for at afvente abningen af sidedoren, hvilket var 
vort tegn til at traede ind i vaerelset. Snart gik doren op, hvorefter 
vi blev fulgt ind mellem de smukkeste udsmykninger, vi 
nogen sinde havde set. 

Vaerelsets loft afsluttedes i en stor kuppel i midten. I denne 
kuppel var der tre store abninger, hvorigennem brede striber af 
sollys vaeldede ind og oplyste vaerelset med et lys og en glans ud 
over enhver beskrivelse. 

Vaeggene var helt daekkede af gobeHner i guldtrad med figurer 
i solvtrad. Midt i vaerelset sad Dalai Lama'en pa et hojsaede 
betrukket med guldstof og han var klaedt i en vaevet guldkappe 
kantet med Hlla og solv. 

V i blev ledt hen til Dalai Lama'en som tidligere af abbeden 
og ypperstepraesten, som stod pa flojene. Efter en hilsen steg 
Dalai Lama'en ned fra tronen og stod foran os. Han loftede sine 
haender, og vi knaelede ned og modtog hans velsignelse. 

Da vi rejste os, tradte han hen til vor chef, og idet han faestede 
en nal pa hans bryst, sagde han gennem en tolk: »Denne vil 
sikre Dem og Deres selskab fri adgang til dette land. De ma 
komme og ga, som De onsker, og samtidig medgiver jeg Dem 
denne bevilling, der giver Dem status som borgere i Tibet. Jeg 
giver Dem titlen: Herre til det vaeldige Gobi.« Han gik dernaest 
hen langs hele raekken og anbragte en mindre, men lignende nal 
pa brystet af alle i ekspeditionen. »Baer denne som et tegn pa 
min respekt. Den giver Dem fri adgang til hele Tibet. Den vil 
vaere Deres fripas, hvor som heist De kommer frem.« Han tog 
dokumentet med vor bevilUng, som abbeden rakte ham, og 
overrakte det til vor chef. 




Brystnalene var smukt udfort i guldfiligran med et meget 
vellignende portrjet af Dalai Lama'en udskaret i relief pa jade 
og anbragt som en kame midt i nalen. For os var det et smykke, 
som vi stadig sastter meget hojt. Dalai Lama'en og alle de ovrige 
var elskvaerdigheden selv. Det eneste, vi kunne sige, var »tak«. 

Den gamle lama, der var ansvarlig for tavlerne, blev vist ind, 
og vi fik at vide, at vi skulle indtage aftensmaltidet sammen 
med Dalai Lama'en. 

Da maltidet var forbi, ledtes samtalen hen pa de bemaerkelsesvaerdige 
tavler. Dalai Lama'en og den gamle lama take 
gennem en tolk og gav os en detaljeret beretning om tavlernes 
historie, hvilket vi omhyggeligt noterede os. 

Tilsyneladende er disse tavler blevet fundet af en omvandrende 
buddhistpraest i kaelderhvaelvingerne under ruinerne af et 
gammelt tempel i Persien. Praesten pastod, at han blev ledt hen 
til dem af den Hflige sang, han horte komme fra ruinerne, da 
han sad i Samadhi. Sangene var sa Hflige og stemmen sa klar, at 
hans interesse til sidst blev vakt, og da han fulgte den retning, 
hvorfra den kom, endte han i ruinens kaslderhvaelvinger. Stem-
men syntes at komme nedefra. Efter en grundig undersogelse 
kunne han dog ikke finde nogen indgang, sa han besluttede sig 
for nojagtigt at lokalisere det sted, stemmen kom fra. 

Han skafFede sig nogle primitive redskaber og begyndte at 
grave i ruinerne og fandt en flise, som syntes blot at vaere en del 
af gulvet i kaelderruinen. Hans mod sank til fortvivlelse, da han 
for en tid troede, at han var blevet afledt fra det rette spor af 
vindens flojten i de gamle ruiner. 

For han forlod stedet, satte han sig ned i meditation nogle 
minutter, og medens han sad saledes, blev stemmen mere klar 
og tydehg og sluttede med en befaHng om at fortsaette. Med en 
naesten overmenneskeHg anstrengelse lykkedes det ham at 
fjerne den store flise, og den viste sig at daekke over en abning, 
der forte nedefter. Sa snart han steg ned gennem abningen og 
ind i passagen, blev den oplyst af en usynlig kraftkilde. Foran 
ham skinnede der et klart lys. Han fulgte lyset, som ledte ham 
til indgangen til en stor hvajlving, der var lukket med kaempemaessige 
stendore. Medens han et ojeblik stod foran disse dore. 

begyndte hasngslerne at knage, og den store stenplade svingede 

langsomt tilbage og afdaekkede en abning, hvorigennem han gik 

frem. Da han gik over taerskelen, sang stemmen sa klart og 

skont, som om dens ejer befandt sig inde i dette rum. Lyset, som 

syntes at bhve staende ved dorene, bevaegede sig ind midt i den 

store kaelderhvaelving og oplyste den fuldstaendigt. Og der, i 

nicher i vaeggene - daekket med mange ars st0v - stod tavlerne. 

Han undersogte nogle af dem og blev klar over deres skonhed 

og vaerdi, - og han besluttede dernaest at vente, til han kunne 

komme i kontakt med et par af sine betroede faeller, sa han 

kunne tale med dem om muHghederne for at flytte tavlerne til et 

sikkert sted. Han forlod hvaelvingen, anbragte igen flisen pa sin 

plads og daekkede den med brokker. Sa begyndte han sin sogen 

efter nogen, der ville tro pa hans historie, og som havde styrke 

og midler til at bringe hans plan til udforelse. 

Denne sogen varede i over tre ar. Naesten alle, han berettede 

sin historie for, troede han var blevet skingrende skor. EndeUg 

en dag, medens han var pa en pilgrimsfaerd, modte han tre 

praester, som han havde truffet tidligere pa en Ugnende rejse, og 

han fortalte dem sin historie. Ti l at begynde med var de meget 

skeptiske, men en aften, da de sad omkring lejrbalet, begyndte 

stemmen at synge om disse tavler. Den folgende dag forlod de 

alle fire rejseselskabet og pabegyndte rejsen til ruinerne. Fra det 

0JebUk sang stemmen hver aften klokken ni. Hvis de var traette 

eller modlose, sang stemmen blot endnu mere Hfligt. 

Da rejsens mal var ved at vaere naet, kom der en time for 

middagsstunden en slank drengeskikkelse tilsyne foran dem, 
der begyndte at synge, idet han ledte dem pa vejen til ruinerne. 
Da de ankom, var flisen loftet, og de gik direkte ned til kaelderhvaelvingen. 
D a de naermede sig, svingede dorene op, og de 
; tradte ind. E n kort undersogelse overbeviste praesterne om fundets 
vasrdi og sandfaerdighed. De var i virkeUgheden sa begejstrede, 
at de ikke sov i tre dage. De ilede til en landsby cirka 100 
kilometer derfra for at sikre sig kameler og forsyninger, sa de 

kunne flytte tavlerne til et mere sikkert sted. 

Det lykkedes dem at skaffe tolv kameler, som de laessede og 

vendte tilbage med. Tavlerne blev pakket pa en sadan made, at 

/ 


de ikke kunne tage skade, og da de havde skaffet tre kameler 
mere, startede de pa den lange rejse gennem Persien og Afghanistan 
til Peshawar. 

I naerheden af Peshawar skjulte de deres gods i en afsidesliggende 
hule, hvor tavlerne blev liggende i fem ar. En af praesterne 
sad hele tiden foran hulen i Samadhi for at bevogte 
tavlerne. Fra Peshawar blev de flyttet til Lahnda i Punjab. Her 
blev de i ti ar. Dernaest blev de lidt efter lidt i langsomt tempo 
bragt hertil og anbragt i Den Store Lamas palads. Det tog mere 
end fyrre ar at fuldende denne operation. 

Fra paladset her skulle de flyttes til Shamballa. Med andre 
ord havde vi fundet dem her i transit. 

Pa dette sted i beretningen bragte en tjener fire af tavlerne 
ind i vaerelset og anbragte dem omhyggeligt pa den forhojning, 
der tjente som et bord, og omkring hvilket vi var anbragt, 
saledes at vi sad foran dem. Netop som urets visere stod pa 
klokken ni, lod der en stemme i muntre toner og uendelig liflig, 
men med en hojtliggende drengesopran. 

Dette er ordene, som blev oversat til engelsk, og som jeg her 
gengiver sa nojagtigt, som det er mig muligt: 

»At der er en alvidende, klog og intelligent and, og at denne 
intelUgens er guddommelig og uendelig og gennemsyrer alle 
ting, det star uimodsagt. Da denne intelligens er i alle ting, er 
den uendelig og kilden til alt. Den er guddommelig, og dens 
guddommeHghed bragt til virkelighed i taenkelig og synhg form, 
det er et faktum eller sandheden bag alle ting. 

I kan kalde denne vise og intelligente and foi» Gud eller det 
Gode, eller hvad I vil, da mennesket altid skal give tingene 
navn. Sa snart mennesket har navngivet en ting, har det magt til 
at frembringe den ting som en realitet. Hvis mennesket naevner 
noget i sand aerefrygt, tilbedelse og lovprisning, da kan og bliver 
han det, han naevner. 

I kan saledes se, at mennesket efter eget valg kan blive gud 
eller menneskedyr. Mennesket bhver som det ideal, det opstiller 
for sig selv og folger. Efter denne tankegang er det Hgetil, at 

m 

mennesket er Guds enbarne son, eller menneskedyrets enbarne 
son. Pa denne made kan mennesket bhve ondt eller djaevelsk, 
hvis han betragter det onde, medens han bliver Gud lig, hvis 
han betragter Gud. 

I den formlose tilstand var den alvidende og intelligente and 
stille og tankefuld, - dog var intelHgensen til stede og sa sig selv 
som skaberen savel som betragteren af alt levende og alt ikkelevende. 
I denne tavse tilstand sa den alvidende, intelligente 
and, at der ikke var nogen udvikling, og anden besluttede at 
frembringe universet og dannede et billede af det, universet 
skulle vaere. Og da anden kun havde det fuldkomne billede af 
den guddommehge plan at folge, tog universet villigt den form, 
som denne and ledte det frem til. 

Det guddommehge idealbillede blev udvidet, indtil det blev 
helt synligt, og det er det univers, vi betragter i dag, og som 
fortsaetter den fuldendte plan, det er sat til at folge. 

Denne inteUigens er og har altid vaeret ophav til og den, der 
styrer denne fuldendte, guddommehge idealplan. Denne and 
vidste, at det var nodvendigt at frembringe en levende skabning 
med alle muhgheder for at komme fuldtud til udtryk. Det er den 
skabning, vi kender som det udodelige menneske. Dette guddommehge 
ideal, der differentierer sig selv i alle faser og alle 
retninger, er det guddommehge element i hvert menneske i dag. 
Da dette menneske blev skabt som den alvidende ands guddommehge 
ideal, blev det skabt som son af det store princip 
med herredomme over enhver evne og enhver tilstand. At vaere 
son betyder at vaere et med og ikke at vaere tjener for sin fader. 
Det var nodvendigt, at denne son skulle vaere helt fri til at Vcclge 
og pa ingen made vaere slave eller marionet. 

Dette udodehge ideal ma altid baere i sig en del eller en gnist 
af den centrale ild, hvoraf det er kommet eller bragt til verden. 
Denne skabelse var den forste celle, som i den sidste udvikhngsfase 
blev til det menneskelige legeme, og som er den hvsgnist, 
der altid vil vedvare og aldrig dor. Denne celle er, hvis den skal 
gives et navn, Kristus. Denne celle bevarer, skont den er blevet 
delt og gentaget mange milhoner af gauge, billedet af den 


guddommelige and, saledes som det blev taenkt og indpodet i 
den, og det kan ikke perverteres af menneskets tankegang. Det 
vil sige, at mennesket altid er guddommeligt. 

Denne celle indgyder sin guddommelighed i alle de celler, der 
skabes ved dens egen multiplikation, medmindre den perverteres 
af menneskets egen tanke. Denne samling af celler antager 
endelig en bolig, eller skal, som kaldes det menneskelige legeme. 
Anden, eller det inderste vaesen, som stadig er uaendret, har 
evnen til at se alle de forandringer, der foregar omkring den. 
Ved altid at blive staende i sin hojeste position er mennesket 
and, og anden er Gud. 

Denne hojere tilstand ma mennesket taenke pa, fundere over, 
dyrke og velsigne som noget, der findes i mennesket selv. 

AUerforst ma mennesket tro pa, at det findes. Dette fremkalder 
en viden om, at det findes i mennesket selv, og dernaest 
bringes det - af velsignelserne og taknemmehgheden for det - til 
at blive synhgt. Mennesket selv er dette hojere vaesen, og det er 
vejen til at opna fuld viden. 

I forste omgang synes det at vaere hjernen, der opfatter, fordi 
den udgor en samhng af de finere celler, og disse celler modtager 
forst vibrationerne og forstaerker dem, sa de kan opfattes af 
mennesket. Dernaest udvaelges de og sendes til alle de andre 
organer, og hvis de holdes under den guddommehge kontrol, 
gar hver isaer til det organ, hvor de horer hjemme. 

Hvert organ og hvert nervecenter er saedet for eller det specielle 
forstaerkningscenter for centrahsering af det egenthge 
menneske. Nar de harmoniseres eller koordineres, fremstar 
mennesket i al sin magt og med alle sine evner'. Han har 
fremkaldt Helliganden, den alvidende, intelligente and, i sin 
helhed og i kreativ handUng. Dette vil sige, at sjaelen og legemet 
bringes til et samhngspunkt. Intet menneske kan fuldfore eller 
praestere noget, medmindre det bevidst eller ubevidst bringer 
enhver evne til dette ene center. Det er her, magten befinder sig, 
Kristus i mennesket, det sted, hvor mennesket er uovertruflFet i 
al sin vaelde. 

Hvordan kan mennesket derfor blive genstand for stridigheder, 
disharmoni, synd eller sygdom, medmindre han gor disse 

ting til et ideal og selv gor dem til virkehghed? Hvis han altid og 
til alle tider optraeder som den kloge, alvidende and og ikke ved 
af noget andet, da kan han ikke vaere sig noget, der er ringere, 
bevidst. Hvis mennesket altid bevarer dette hojeste ideal i sin 
klare og intelHgente tanke, bhver han Gud. Han er vis pa altid 
at fa svar fra denne indre stemme. 

Bag viljen ligger onsket eller lysten. Viljen er i sit egenthge 
vaesen blot en farvelos kraft, som bringes til handhng af onsket. 
Hvis viljen ikke gives nogen farve eller retning, er den inaktiv. 
Hvis man derimod bringer sit onske i harmoni med viljestyrken, 
vil denne straks springe til aktion og bringe legioner til at 
udfore sine befahnger - under den ene forudsaetning, at befahngerne 
er i overensstemmelse med den guddommehge orden. 

Der findes myriader af verdener, men de er opstaet ud fra en 
eneste tanke. Dens lov er en ufravigehg tingenes orden. Dens 
skabninger har et frit valg. Disse skabninger alene kan skabe en 
»u-orden«, som i sig selv bestar i smerte og ve, had og frygt. De 
alene kan frembringe disse ulykkehge tilstande. 

Det Store Princip fremstar som et gyldent lys. Det er ikke 
noget fjernt, - det findes inden i jer selv. Hvis I holder jer inden 
for dets lyskreds, vil I se alle ting klart. 

AUerforst ma I med hele jeres vaesen vaere klare over en ting: 
at jeres egen tanke er et med den tanke, der skabte universerne. 

U d af u-ordenens morke og dens folger i form af menneskehg 
ynkehghed ma vokse den orden, der er ensbetydende med fred. 
Nar mennesket laerer at forsta, at det er et med den tanke, der er 
skonhed, almagt og ro, da vil det ogsa vide, at dets medmenneske 
ikke kan berove det alt det, dets hjerte begaerer. Mennesket 
vil sta inden for lysets kreds og drage sine egne til sig. 

Lad kun de onsker, der er en del af sandheden, passere 
gennem jeres sind. Taenk kun pa jeres hjertes sande onsker i 
bevidstheden om, at de ikke gor noget menneske uret og er helt 
asdle. Sa tager hvert onske jordisk form og tilhorer jer. Dette er 
den lov, hvorved I kan frembringe alt, hvad I onsker. 

Lad den, der straekker sin hand frem for at lede lynet til sin 
broder, komme i hu, at lynet yil ga gennem hans egen sjael og 
krop.« 

§3 


Ved yderligere forskning kan det maske vise sig, at disse 
tavler er kopier af tidligere optegnelser og fremstillet for at 
bevare originalerne. Hvis det er kopier, kan de vaere fremstillet i 
den tidlige indo-ariske tid. Savidt vides fmdes der ingen tilsvarende 
i dag. Hvorfra kan de have haft deres oprindelse andet 
end fra den egenthge og forste oprindelse. Og saledes kan de 
vaere blevet gentaget i sang og vers mange tusinde gange. 

Oh menneske, hvor er din krone? 
Fra evighed til evighed raekker den. 
Hvor er din sjael? 
Fra det uendehge udgik den -
u 
og 
er for evigt udvalgt. 


Derpa blev de fire tavler sat foran os — hver af dem lige sa meget 
vaerd, som var de en konges losesum. 

Kapitel X 
I 


Jeg har tilhd til, at mine laesere vil tilgive mig de friheder, jeg 
har taget mig med hensyn til at afvige fra hovedemnet. Det har 
forekommet mig nodvendigt for sa koncist som muhgt at kunne 
forelaegge Dem nogle fa af de talrige og vidt adskilte steder, hvor 
der er fundet optegnelser, der refererer direkte til de aeldre civihsationer, 
deres kunst og kultur, samt de afgorende tanker og 
motiver, der har holdt civihsationer pa et meget hojt stade. 

Nogle fa grupper nar stadig op pa et sadant hojere niveau, og 
de bliver pa en vis made, nar de fremlaegger deres resultater, 
fakkelbaerere for den menneskehge race, hver gang den pa ny 
marcherer frem til endnu et trin i civilisationens udvikhng. Det 
vil endnu vise sig, om nogle fa menneskers fejltagelser, nar de 
accepteres af flertallet, igen skal fa lov til at overvaelde og fore 
den store masse ud i glemsel for et stort tidsinterval. 

Det er vor vision, at det er nutiden, der afgor fremtiden, kun 
nutidens praestationer kan forme fremtiden. Derfor er der 
kun en vej for menneskeheden. Hvis nutiden gores fuldendt, vil 
fremtiden ogsa bhve det. Det vil ikke sige: nutidens fuldkommenhed 
forlanget til en fremtidig fuldkommenhed. Det vil sige: 
nutidens bevidste fuldkommenhed, der fremkalder bevidstheden 
om den fuldkomne fremtid. 

Hvor end vi drager hen, finder vi mennesker, som pa et vist 
tidspunkt levede fuldtud i nutiden. Hele fremtiden var i fuld 
bverensstemmelse med nutidens resultater, saledes at den ikke 
kunne bevaege sig i nogen retning. Derfor befahngen: 'Gor jer 
ingen bekymringer for fremtiden'. Alle deres forskrifter gik ud 
pa: at leve fuldtud i nutiden, sa vil fremtiden uundgaehgt bhve 
det, som nutiden har vaeret. 

Deres folklore, deres sange, deres bonner - endog sadanne, 
som var skrevet pa hjul - portraetterer denne tanke. Den djaev



ledans, som tibetanerne sa gerne deltog i, havde sin oprindelse i 
onsket om at skraemme bort den onde, som havde odelagt deres 
racebevidsthed. Ved gentagelser er den degenereret til blot en 
ceremoni, der skal skraemme onde ander bort. Folket er nu 
blevet sa opslugt af ander, at det har glemt den altomfattende 
andelige kraft. 

Dette er ikke begraenset til blot en race eller en trosretning, 
men gaelder alle racer og trosretninger. Den forste dans illustrerede 
skonheden og renheden som sa vel forankret, at end ikke 
antydningen af noget ondt kunne rokke derved. 

V i undersogte ogsa troldehistorierne fra »sandhavet«, som 
kineserne kalder Gobi-omradet. Mange steder horer man mystiske 
stemmer, - ofte har vi hort vore egne navne bhve rabt. Vi 
har hort larmen af store menneskeskarer, som forekom at vaere hge 
i naerheden. Ofte horte vi forskellige musikinstrumenter, der 
akkompagnerede skonne stemmer i sang. V i har set mange 
luftspejhnger og hort stojen af vandrende sand. 

V i er overbeviste om, at luftlagene i en vis hojde over orkenen 
er sa rene, at de pa visse tidspunkter, nar alle konditioner 
befinder sig i en harmonisk enhed, fungerer som en resonansbund, 
der reflekterer de vibrationer, der pa et vist tidspunkt er 
udgaet. V i tror, begivenheder fra middelalderen pa denne made 
er blevet reproduceret gennem de ybrationer, de udsendte. 
Saledes bhver luftlagene til en resonansbund, der opfanger og 
reflekterer vibrationerne, saledes som de opfanger og reflekterer 
vibrationerne i en luftspejhng. 

V i blev sa opslugt i vort arbejde, at tiden floj af sted. Under 
den gamle lamas ledelse lavede vi kopier og malskitser af mange 
af tavlerne, men ogsa af andre optegnelser. 

Den morgen, vi skulle af sted, oprandt klar og stralende. V i 
havde taget afsked med alle i Dalai Lama'ens palads, og dog 
var gaderne fyldt med mennesker, sa ivrige var de efter at onske 
os lykke pa rejsen. Alle vegne vinkede man farvel eller fremsagde 
bonner om en sikker rejse for os. E n delegation gik foran 
OS flere kilometer med bonnehjul pa lange staenger, der kvaernede 
bonner ud. Halvtreds mennesker fulgte os til Shiga tze ved 
Brahmaputra-flodens ovre lob. Da vi naermede os denne anden 

96 

by i Tibet, fik vi oje pa det store Tashi-lunpo lamakloster, der la 
et par kilometer fra byen. E n delegation fra dette kloster kom os 
i mode i 4-5 kilometers afstand og inviterede os til at vasre 
lamaklostrets gaester under vort ophold. V i fik alle vegne en 
hjertelig velkomst. 

Da vi tradte ind i lamaklostret, folte vi den ro og fred, der 
herskede i dets haller, som af en ophojet personhgheds tilstedevaerelse. 
Det var virkelig et ideelt sted at hvile ud, for vi skulle 
genoptage vor rejse til Dolma-soen og Sansrawar. V i var ogsa 
ivrige efter at se de optegnelser, der fandtes i dette kloster. 
Herfra onskede vi at fortsaette sa snart som muhgt, da der var 
truffet arrangementer til et mode med mester Bhagavanzi i 
Pora-tat-sanga templet. 

Efter aftensmaltidet med lamaerne take vi om de mange 
smukke templer. Samtalen bevaegede sig da hen pa forskellen 
mellem de religiose trosretninger, og en gammel lama sagde: 
»Lamaer og yogi'er har ikke samme tro. Yogi'en kan ikke tro 
pa, at en enkelt persons laere kan vaere endehg, - han mener, at 
hvert menneske har adgang til al viden i sit eget indre, medens 
lamaerne er tilhaengere af Buddha alene. Efter al sandsynhghed 
vil hvert menneske udfolde sig og bhve klar over sin storhed. En 
kristen vil na til kristusbevidstheden, en buddhist vil na til 
Buddhaforklarelsen, og sa fremdeles. Alle har deres guder, og 
alle steder kan man hore, at Gud skabte mennesket i sit billede. 
Alle nationer og alle folkeslag har deres forskelhge guder. 

Nogle har en ildgud, andre en hostgud osv. Enhver har en 
gud, der er bedre end de andres. Hvorledes skal jeg kunne 
forsta, at Gud skabte mennesket i sit billede, nar jeg allevegne 
af de mange guder, der stilles op, snarere skulle tro, at hver 
mand har skabt Gud i sit, menneskets, eget billede?« 

V i modte seks lamaer, som var ledere af en gruppe kendt som 
de omvandrende lamaer, som vandrer hid og did uden pung og 
uden bagage. De tigger aldrig eller beder om almisser, og de 
tager heller ikke imod mad eller penge af nogen. De er altid i 
kontakt med hinanden og med de seks i klostret. Der er tre 
delinger i denne orden, hver deling med sit overhoved, sa der 
tilsammen er ni ansvarlige. De tre dehngsledere kan befinde sig 


i tre forskellige lande. Hver af dem, der drager ud, holder sig i 
direkte kontakt med lederen af den deling, han arbejder under, 
og lederen holder sig i kontakt med de seks i klostret. Den 
metode, de anvender til kommunikation imeUem sig, kalder vi i 
mangel af et bedre ord - for tankeoverforing, men vi ved, at 
det er en kraft, der er langt mere fmtfolende og langt mere klart 
defineret. De kalder det: atma - at den ene sjael taler med den 
anden uden at bruge noget andet medium. V i modte seks af 
disse lamaer og spiste frokost med dem den folgende dag. 

Den gamle lama meddelte os, at han ville ledsage os til 
Pora-tat-sanga templet, nar vort arbejde var tilendebragt. V i 
tog imod hans tilbud, da han var ven af Muni'en, der var vor 
rejseforer og tolk. De hjalp os begge pa alle mader med optegnelserne. 


Under en samtale bemaerkede den gamle lama henkastet: 
»To af jeres kammerater, som tog af sted herfra sidste sommer, 
ankommer til Calcutta i dag klokken halvto. Hvis I onsker at 
komme i kontakt med dem, skal I bare sige til.« Vor chef skrev 
en meddelelse til dem om at tage direkte til Darjeeling og tage 
sig af et forretningsanliggende, der skulle klares, og at afvente 
vor ankomst den 24. august. Han daterede brevet, skrev en kopi 
af det og rakte originalen til lamaen. Lamaen laeste brevet, 
foldede papiret omhyggeligt sammen og lagde det bort. 

Vore kammerater modte os ganske rigtigt i Darjeeling den 

24. august. De viste os et brev, som de havde fact overrakt ikke 
tyve minutter efter deres ankomst til Calcutta. De antog, at 
manden var en budbringer, der var blevet sendt forud med 
brevet. V i havde nu et handgribeligt bevis for nogle af disse 
lamaers evner. Hvis denne evne kunne anvendes i en retning, 
hvorfor sa ikke i alle retninger? 
V i var ivrige efter at komme videre mod Pora-tat-sanga, da 
mange skulle samles i templet i ar, sa det var et meget gunstigt 
tidspunkt for et besog. V i tog via Gyantze og fik at vide, at vi 
skulle mode en praegtig chela (buddhist-novice), der var kendt 
som »den leende Chela«. Hans latter og sang bragte ham selv 
og hans kammerater over mange vanskelige passager, og det 
helbredte mange, nar han sang. 

m 

Da vi kom ind i lamaklostrets gard, kom en praegtig og rank 
fyr hen imod os med en hjertehg velkomsthilsen, idet han 
meddelte, at de gerne ville have os til at betragte klostret som 
vort hjem under vort ophold i landsbyen. Vi fortalte ham, at vi 
var ivrige efter at fortsaette til Phari-passet naeste morgen. 

»Ja,« svarede han, »vi forstar, at De er pa vej til Pora-tatsanga. 
Jeg vender tilbage dertil i morgen tidlig og vil med 
fornojelse folges med Dem, hvis De onsker det.« 

V i tog imod hans tilbud, og med hjertehg latter forte han os 
til vort kvarter i lamaklostrets store hal. Efter at have hjulpet os 
til rette, bod han os godnat og forlod os, idet han lovede at ville 
mode OS tidligt naeste morgen. Da han fjernede sig, sang han 
med en velkhngende stemme. Han var den leende chela. Vi 
blev vaekket tidhgt naeste morgen ved hans syngende meddelelse 
om, at vort morgenmaltid stod parat. V i bod lamaerne farvel, 
mod tog deres velsignelse og fandt alt parat til vor videre rejse til 
Phari-passet. Rejsen forte os forbi Pharis og Kang La's bjergtinder. 
Alt i alt var det en anstrengende opstigning, men hvor 
det var vaerst, gik chela'en i forvejen med sin latter og sin sang. 
Pa de mere vanskelige steder klang hans stemme frem, og det 
syntes, som om den loftede os over disse steder uden nogen 
anstrengelse. V i naede til det overste punkt i passet klokken tre 
om eftermiddagen. , 

Til vor overraskelse fandt vi i stedet for vilde bjerge en smuk 
dal, der strakte sig foran os. Denne dal kaldes Chubi. Skont den 
befinder sig 4800 meter over havets overflade, omkranses hver 
side af dalen af de skonneste skove, hvis lovrige traeer var meget 
frodige. Foran os sa vi landsbyer med smukke templer. Vi 
vandrede ikke gennem dalen, men fulgte den kortere vej via 
Tachi-cho-jong og dernaest videre til Pora-tat-sanga. Ogsa 
denne rute viste sig at vaere god. V i var kun naet et kort stykke 
frem, da vi kom ind i en smuk skov med sma baekke til alle sider. 
Her sa vi en rigdom af sangfugle og honsevildt. Vi havde ikke 
modt nogen rovdyr eller rovfugle pa hele turen, hvilket sandsynhgvis 
var arsagen til det rige dyreliv. 

Vort naeste rastested var i Maha Muni. Dets faestningshgnende 
tempel interesserede os. Og her, som alle andre steder. 

99 


fik vi en fijertelig velkomst. De ansvarlige fortalte os, at det ikke 
ville have noget formal at bede os om at blive der laengere tid, 
da mester Puriji var gaet i forvejen for os til Pora-tat-sanga 
templet, hvor der samledes mange yogi'er, sadhus'er og guru'er, 
samt at vi ville fa godt selskab pa vor sidste rejsedag. 

Tidligt naeste morgen var pilgrimmene samlet, ivrige efter at 
komme af sted for at holde deres aftale med den store mester 
Puriji. Alle var ivrige efter at fa det forste glimt af Pora-tat-sanga, 
der - som de udtrykte det - var som en juvel anbragt pa en 
khppeafsats, - det hojestliggende af alle verdens templer. 

»Skulle vi onske at forbhve i Maha Muni, nar den store 
belonning venter os forude?«, sang den leende chela. »Ah nej. 
Farvel da, Maha Muni, vi elsker dig og skal vende tilbage til 
din omme omfavnelse. Men at rejse til Pora-tat-sanga kan 
ingen modsta.« Saledes satte kavalkaden sig i bevaegelse. Det 
store Mount Everest la foran os og tarnede sig op i lyset fra den 
gryende dag, staerk og hvid i sin kabe af klar krystal. Det syntes 
at vinke til os om at tage blot nogle fa skridt til, udstraekke vore 
haender og berore sommen af dens klaedning. Og dog, da vi 
havde taget disse fa flere skridt, undslap dens massive skikkelse 
OS stadig. Chomolhari, dets nabo, som er cirka 7200 meter hojt, 
og som vi havde passeret, syntes nu som en pygmae sammenhgnet 
med kolossen foran os. ' 

V i syntes, stien op ad bjergets sider var stenet og farlig, 
men vi arbejdede os nu videre et langt stykke naermest pa alle 
fire. Og dog bar chela'ens sang og latter os videre som pa 
vinger. 

I vor vegejstring glemte vi farerne. Det syntes, som om vi 
naede frem ojeblikkeligt, og solen, der gav os indtryk af at vi 
kunne berore det maegtige Mount Everest i vort naeste skridt, 
afslorede sa storslaede scenerier, at en beskrivelse i ord blot ville 
forekomme ynkehg. Der var tame og maegtige templer skabt af 
naturen og kronet med krystal til alle sider, men Everest, det 
store Everest, la foran os. 

V i sa det i maneskin, i det forste lys af den gryende dag og da 
solopgangens forste straler kyssede dets smukke pande, - dernaest 
sa vi det med middagssolens straler strommende ned over 

sig og igen, da solen hdt efter lidt aftog i styrke og bod det 
godnat, idet dens sidste straler badede det i lys, og eftergloden 
fra den sendte en tilsvarende glod mod himlen. 

Ka n De se, kaere laeser, hvorfor vandringen den dag ikke var 
lang og anstrengende? Den gik som pa et ojeblik. De vibrationer 
af styrke, fred, kraft og harmoni, der altid udgar fra templerne, 
tjener blot til at opmuntre den rejsende til at bestige disse 
hojder. Undrer det Dem da, at Himalaya ikke indgyder mennesker 
frygt? Undrer det Dem, at digtere aldrig traettes ved at 
synge om dets storslaethed? 

Endehg, ved morkets frembrud, var alle stier overvundne, og 
vi stod pustende pa en khppe, der var flad som et bord og ret 
stor i udstraekning. 

I det fjerne foran os sa vi mange templer, men juvelen 
Pora-tat-sanga tradte frem 600 meter over os badet i et stralende 
lys. Det sa ud som en stor buelampe, der var faestnet i en 
revne i den lodrette klippevaeg, og hvis lys oplyste khpperne og 
templerne omkring os. 

Her i amfiteatret pa klippeplateauet, hvor vi stod, var der en 
stor forsamhng af maend og kvinder. Til vor forundring opdagede 
vi, at kvinder ikke var afskaret fra at deltage i pilgrimsfaerden, 
- alle, der havde lyst, kunne komme. 

Her havde der levet store Rishi'er. Langs denne rute havde 
Rishi'en Niri passeret. Tre gange var de fem brodre rejst denne 
vej, - en gang alene, en gang med deres hoje moder og atter 
med den store og gode Darupati, indbegrebet af alle kvinders 
stolthed og storhed. Her sidder nu yogi Santi, den store og rene, 
men ydmyge, i dyb Samadhi. 

»Men hvor kan der skafles husly og mad til alle disse betyde


lige mennesker,« spurgte vi. 

»Hav ingen bekymringer om mad og husly,« sang den leende 

chela. »Der er rigeligt her, hvad angar bade fode, husly og 

klaeder til alle.« 

»Sid ned, allesammen,« lod det i dejhge toner fra chela'ens 

stemme. Og ikke sa snart var alle bragt til at sidde, for store 

fade med naerende, varm mad kom til syne. Yogi'en Santi rejste 

sig og begyndte at sende maden rundt hjulpet af chela'en og 

m 


andre. Da deres suit var stillet, rejste alle sig og blev i grupper 
ledsaget til de omkringliggende templer for at tilbringe natten. 
Det tempel, vi blev fort hen til at chela'en, la pa en khppeafsats 
cirka 20-25 meter lodret over det sted, hvor vi og de andre 
befandt os. Da vi naermede os, bemaerkede vi en lang pael, der 
med den nederste ende hvilede pa klippen, hvor vi stod, medens 
den overste ende hvilede mod den hyldelignende khppe oven-
over. Da den lod til at vaere den eneste forbindelse, samledes vi 
ved foden af den og sa op. Medens vi stod saledes, var der andre 
grupper, der sluttede sig til os. 

Der var en del andre templer bygget ind i de nicher, der var 
dannet af andre klippeafsatser lige oven over den forste hylde. 
Et ojeblik sa det ud til, at vort eneste hab om husly for natten 
afhang af vor evne til at handtere denne pael. Sa sagde chela'en: 
»Forhast jer ikke,« og dernaest brod han ud i sang: »Oh, Du, 
som vi elsker, gennem Dig soger vi husly i denne velsignede 
nat.« 

I samme sekund stod alle i stilhed et ojeblik, og som med en 
stemme fremsagde de disse ord med dynamisk styrke: »Sadan 
er gudskraften A-U-M.« I samme ojeblik stod vi alle pa khppeafsatsen, 
og vi gik, som alle de ovrige, til vore respektive templer. 
Da vi ankom til de templer, der var udset til os, var ethvert 
spor af traethed borte. V i sov som born hele natten. Den kraft, 
der udgik fra denne gruppe, kunne have flyttet bjerge, hvis den 
var blevet indstillet derpa. 

Kapitel XI 
I 


Naeste morgen klokken fire blev vi vaekket af chela'en, der sang 
hojt og klart: »Naturen er ved at vagne, og sa ma naturens born 
ogsa vagne. En ny dags morgen er ved at gry. Dagens frihed 
venter jer A-U-M«. 

V i gik hen til afsatsen, hvor den overste ende af paelen havde 
stottet aftenen i forvejen, og vi opdagede til vor forbavselse, at 
paelen var blevet erstattet af en velbygget trappe. Da vi gik ned 
ad den, spekulerede vi pa, om vi havde dromt aftenen for. 

Chela'en modte os ved foden af trappen og sagde: »Nej, I 
dromte ikke. Det var trapperne, der blev »dr0mt« der i aftes. 
Mester Puriji anbragte dem der for at gore det lettere for alle, — 
sa der kan I se, at det er en drom, der er blevet til virkelighed«. 

Under vort ophold i dette omrade i to uger blev der serveret 
varm og naerende mad for os, men vi sa ikke pa noget tidspunkt, 
at der blev tillavet mad. Og dog blev der serveret rigeligt for os. 

Chela'en og en anden ung mand begyndte at klatre op til 

Pora-tat-sanga. I forste omgang foregik det ad primitive trin, der 

var hugget ud i khpperne, - dernaest var der planker over 

klippespalter, der endte i gabende klofter under dem. E n del af 

opstigningen blev fuldfort ved hjaelp af reb, der blev fastgjort i 

spraekker hojere oppe. Skont de to maend klatrede i to timer, 

kom de ikke laengere end til den anden afsats, der la cirka 150 

meter hojere end det sted, hvor de var begyndt. De besluttede 

at opgive det. 

Da de tovede, rabte yogi Santi, der kendte deres traengsler, til 

dem: »Hvorfor kommer I ikke ned«? 

Chela'en svarede: »Det er det, vi forsoger, men khpperne 

holder os fast«. De oplevede det samme som sa mange andre, at 

det er lettere at bestige en nogen klippevaeg, end det er at 

komme ned igen. 

103 


»Hvorfor sa ikke blive, hvor I er?« spogte yogien. »Vi kommer 
tilbage i morgen med mad til jer, - til den tid kan I maske 
klatre op til toppen«. 

Dernaest radede han dem til at forholde sig fuldkommen 
roligt, da han var klar over, hvilken vanskehg situation de 
befandt sig i. Efter tre timers omhyggelig vejledning var de 
sammen med os igen. Med et suk mumlede yogi'en: »Sadan gar 
det med den ungdommelige entusiasme«. 

De unge mennesker sa laengselsfuldt opad: »Hvis mester 
Puriji bliver der, vil vi nok ikke fa heldet med os, sa laenge vi 
bliver her. Det spor er for uvejsomt for os«. 

»Gor jer ingen bekymringer«, sagde yogi'en »en storre personlighed 
end I ville vaere varsom med den opstigning. Hvil jer 
nu. I gjorde en udmaerket begyndelse.« 

Mange spurgte, hvornar vi kom til at traeflFe Den store Mester, 
og yogi'en svarede: »I aften«. V i undrede os over, hvordan 
det havde vaeret muhgt at bygge et tempel der, hvor Pora-tatsanga 
la. 

Mester Puriji kom og take med os under aftensmaltidet. 
Fiaskoen med forsoget pa at klatre op til templet blev n«vnt. 
Mesteren sagde, at det var lykkedes dem, da de havde gjort et 
nyt forsog. 

Klokken fire naeste eftermiddag samledes vi alle uden for 
templet. Yogi Santi sad i Samadhi. Tre af selskabet gik hen til 
en stor, flad sten og satte sig som i bon. Efter nogle fa ojebhkke 
begyndte stenen at lofte sig, og alle blev loftet op til templet pa 
stenen. 

Dernaest sagde yogi Santi til chela'en og to andre: »Er I parate?
« »Ja«, svarede de alle ivrigt og satte sig pa stenen ved siden 
af ham. 0jebhkkeHg begyndte stenen at bevaege sig hge sa stille, 
og sammen blev de transporteret op pa templets tag. 

Sa kom turen til os. V i blev bedt om at sta samlet i en gruppe, 

- sa rejste alle sig, og de, der var i templet, kom frem pa taget og 
begyndte at synge A-U-M . Pa mindre tid, end det tager at 
fortaelle dette, stod vi pa templets tag. I lobet af nogle fa 
minutter var vi alle samlet i verdens hojestbehggende tempel. 
Da vi havde taget plads, begyndte mester Puriji at tale: »Der 

er flere af jer, der aldrig har oplevet overforelser er jeres legeme 

til andre steder, og I undrer jer. Men lad mig sige jer, at der 

ikke er noget mystisk ved det. Det er en evne, der tilhorer 

mennesket. V i ser pa det som kendskab til den gamle yoga. 

Mange mennesker har benyttet det i fortiden, og det blev ikke 

betragtet som noget mirakulost. Gautama Buddha besogte 

mange fjernthggende steder i kraft af overforelse af sit fysiske 

legeme. Jeg har set tusinder af mennesker udfore dette, og der 

er vidnesbyrd om langt storre kraefter end denne, som I vil fa at 

se, - vidnesbyrd om en stor, uimodstaelig kraft, der kan bruges 

til at flytte bjerge, nar den bringes under fuldstaendig kontrol. 

I priser og besynger frihed og uafhaengighed fra ting, der 

binder jer, og fra frygt; men medmindre I har glemt det, der 

binder jer, og tilgivet det, sa busker I kun alt for godt det, der 

binder, og I glemmer friheden. Et rent yoga-system er et bud


skab om fuldkommen frihed for hele verden. 

Lad mig give jer en forklaring pa A-U-M. Pa engelsk anven


der man den kortere form OM . Den rette brug pa hindustani er 

A-U-M, derfor vil vi betragte det i dette lys. 

'A' er en strubelyd. Sadan som I udtaler det pa engelsk, 

begynder I ikke lyden i halsen. 

For at udtale'U' ma laeberne spidses fremad. 

I vil laegge maerke til, at 'M'et formes ved at presse laeberne 

sammen og give en summende 1yd som en bi. I vil deraf forsta, 

at det helhge ord AU M er grundlaeggende, akomfattende og 

uendehgt. Dets univers indeholder alle navne og former. 

V i ved, at formen er forgaengehg, men det konkrete eller 
reelle, det, der var, for formen blev udtrykt, - det, der kaldes 
.and, er uforgaengehgt, derfor kalder vi denne uforgaengehge 

virkehghed for A-U-M. 

Sadhu'en underviser sine elever med ordene: 'Tattoo-ma


nu-Asi'! 

Nar eleverne gennem dyb meditation og ved den absolutte 

sandhed bliver sig bevidst, svarer de blot: 'Su-ham'. Laereren 

siger til eleven: 'Du er Gud', og eleven svarer: 'Ja, det er jeg, 

su-ham'. 

Lad OS se naermere pa pastanden og svarene, som eleven 


giver, nar han bhver klar over sin guddommelighed, 'su-ham'. 
Det indeholder to konsonanter's' og 'h', og de tre vokaler 'a', 
'u' og'm' (modsat vor opfattelse hvad'm' angar). 

Konsonanter kan ikke udtales undtagen i forbindelse med 
vokaler. Derfor repraesenterer konsonanterne inden for lydens 
omrade det forgaengehge og vokalerne det uforgaengehge. 

'S' og 'h' er derfor henvist til det forgaengehge, medens 
A-U-M forbhver og danner den evige form AUM. 

'O' refererer til Sandheden. AU M er den store Gud. Vise 
maend nar deres mal ved hjaelp af AUM . Den, der betragter 'A', 
den forste del af AUM , betragter Gud i den vagne fase. Den, der 
mediterer over 'U' , den anden del af AUM , den midterste fase, 
opnar ghmt af den indre verden og er anden. Den, der mediterer 
over 'M', den tredje del af AUM, ser Gud som sig selv, ser 
det store lys og er straks fri. Meditation over AUM , den hojeste 
form for selvet, omfatter alt og alle. 

Jeg ser langt ud i lysets store, hvide kosmos. Der star en 
skikkelse med en enkel kabe af det reneste lys hyllet taet omkring 
sig, og et rent lys, af god vilje, straler fra hans ansigt. Og fra 
rummet omkring ham kommer en stemme, der siger ordene: 
'Du lever i al evighed'. Han kommer naermere og naermere. 
Stemmen taler igen og siger: 'Denne dag og denne time gives til 
jer, hele menneskehedens praesteskab, som ikke har nogen begyndelse 
eller nogen ende!' Det er braendpunktet for de rene 
lysstraler, samlet for at vise hele menneskeheden deres oprindelse 
i det guddommehge. Dette er ikke symbolet for en orden 
eller et broderskab, det er symbolet for menneskeheden i sin 
oprindehge renhed, for der var tale om noget broderskab. Skabelsesordet 
var endnu ikke udtalt, - dette er laenge, for jorden 
befandt sig i sin store stjernetage, laenge for denne jord indtog 
sin bane og tiltrak det stof, der tilhorte den. 

Dette er udkastet til den forste menneskelige skikkelse, som 
ma fremsta med fuldstaendigt herredomme over alle de kraefter, 
der begynder at binde atomerne i jordens stjernetage sammen 
til en form. Lyt. Stemmen omkring ham taler. Befahngen lyder: 
'Lad der bhve lys'. De skinnende hvide lysstraler vaelder frem, 
skikkelsen bringer dem sammen til et fokus, og jordens stjerne


tage bryder frem, og dette fokus er stjernetagens centrale sol. 
Efterhanden som den centrale kerne tiltraekker atomerne, far de 
mere lys. Der er en bevidst styrelse bag denne skikkelse, der 
fremkaster lysstraler til dette braendpunkt. 

Nu taler skikkelsen igen, og vi horer ordene. De formes som 
bogstaver i et gyldent lys. Jeg kan laese dem: 'Jeg kommer fra 
det store lyskosmos for at vage over dig. Oh jord, drag dine 
partikler til dig, og indgyd lys i hver partikel, - det lys, der er 
det evige hv, det lys, som kommer af det store hvsprincip, 
Faderen, skaberen af alt liv. Og jeg siger dig: 'Jeg er Gud\ 

Nu ser jeg skikkelsen vinke. Staende sammen med den er der 
andre skikkelser, og fra deres midte er der en, der siger: 'Hvem 
er denne elskehge, der fremstar af Faderen, lysets kosmos?' 
Stemmen, der kommer fra rummet omkring dem, taler igen i en 
hviskende tone: 'Dette er mig selv, som jeg har givet form i en 
skikkelse, der skal have magt, som jeg har magt, og som gennem 
mig manifesterer mit herredomme! Se, det er Krishna, 
Christos og Kristus, alle tre i en. 

Skikkelsen taler igen og svarer: 'Jeg er Gud, og I er alle Gud 
med mig.' Stemmen fortsaetter: 'Se forbi mig; det er Guds 
stemme, der taler igennem mig. Jeg er Gud, og I er Gud. Hver 
sjael er i sin uberorte oprindelse hg Gud.' Og de tavse tilhorere 
horer den stemme, der taler gennem skikkelsen og siger: 'Se, 
mennesket er hg Gud. Igen kommer Guds son fra det store 
Kosmos.' 

Dette er ikke noget emotionelt eller en forblaendelse. Det er et 
klart, roligt syn, der viser, hvorledes mennesket udgar fra Gud 
med fuldt herredomme og beherskelse. Dette er hele menneskehedens 
herredomme; der er ingen, der er udelukket. Bag 
skikkelsen er der et krystalklart, stralende hvidt lys. Skikkelsen 
fremstar af rent, hvidt lys og er skabt af rent, hvidt lys, - derfor 
er mennesket rent, hvidt lys. Det rene, hvide lys er gudslivet. Ku n 
gennem mennesket kan gudslivets rene straler skinne frem og 
manifestere sig. Nar vi fastholder og koncentrerer vort ideal 
gennem meditation, kommer visionen til live, fremstar som en 
virkehghed, kommer naermere og naermere, indtil vor vision og 
formen forener sig og bhver et med os, og sa bliver vi det, vi sa. 


Derfor siger vi til hele menneskeheden: 'Jeg er en del af jer selv, 
der giver udtryk for Gud.' Nar den sande moder ser dette i 
undfangelsens time, finder den ubesmittede undfangelse sted; 
sa finder der ikke nogen genfodsel sted. Dette er kvindelighed 
og manddom. Menneskelighedens sande guddommehghed. 
Dette er atma, mandens og kvindens sjael. 

Kvindens sande bestemmelse er samfaldende med og koordineret 
med det sande billede af hende. mennesket er den mand og 
den kvinde, der folger idealet. Tilsammen er de Darupati, moderskabets 
stolthed, kvindens ideal, det evige element i menneskeheden 
skabt som hjaelper og medhjaelp; ofte udset til at sta 
alene, men dog sammen i helhedsplanen for kosmos. Ifolge 
kvindens sande bestemmelse ofrer hun sit legeme pa fodselens 
alter, sa det kan bruges til at ernaere og bringe kristusbarnet 
frem for verden. Dette er den sande opfattelse af den ubesmittede 
undfangelse, og nar barnet frembaeres i sand tanke, ord og 
handhng, er det ikke undfanget i synd eller fodt til uretfaerdighed, 
men rent og helhgt, undfanget af Gud, fodt af Gud, et 
Guds billede eller en kristus. Et sadant barn behover aldrig at 
gennemga nogen genfodsel. Det er kun ved tanken pa det 
fysiske, at barnet fodes til det fysiske, hvorved det antager de 
aeldres, eller foraeldrenes, fysiske eller kodehge tanker om synd 
og disharmoni. Ku n dette gor en genfodsel nodvendig. 

Nar kvinden tillader Kristus at fremsta fra hendes indre, sa 
er hun ikke blot selv Kristus, men barnet er ogsa Kristus og lig 
Jesus. Og da ser hun Guds son ansigt til ansigt. 

Nar kvinde-mennesket, som er det vaesen, der har bragt det 
mandUge og det kvindehge sammen, udsender sit sa^nde kald, er 
hendes uberorte legeme rede til den uberorte handhng - undfangelsen 
af Jesusbarnet - og at praesentere det for verden. 
Dette legeme blev forberedt og udtaenkt for kvinden laenge, for 
verden blev skabt.« 

Mester Puriji sluttede sin tale. Han inviterede os til at ledsage 
ham til en stor grotte, hvor der sad mange jogi'er i 
Samadhi. V i boede i templet og i denne grotte i ni dage. Mange 
af yogi'erne har levet her i arevis, og nar de kommer ud fra 

denne afsondring fra omverdenen, gor de forunderhge ting 
blandt deres landsmaend. 

V i fik at vide, at der var flere, der efter dette mode skulle 
tilbage til Indien via Sansrawar-soen og Muhtinaht. Dernaest 
ville vi i ro og mag tage til Darjeehng fra Muhtinaht. 

Dette var godt nyt, og vi var meget oploftede over udsigterne 
til at skulle rejse sammen med disse store personhgheder. 

V i gik fra grotte til grotte og talte med mange af yogi'erne og 
sadhu'erne. Til vor forbavselse opdagede vi, at mange af dem 
var der bade sommer og vinter. Da vi spurgte, om de ikke var 
generede af sneen, svarede de, at der aldrig faldt nogen sne 
der omkring, og at der aldrig var uvejr eller tage. 

Tiden floj afsted, og snart oprandt aftenen for vor afrejse. 


Kapitel XIII 


Den morgen, vi skulle af sted, blev det lille samfund vaekket 
klokken tre af chela'ens syngende kalden. V i blev klare over, at 
der var noget usaedvanhgt pa faerde, da han bad os om alle at 
komme udenfor et ojeblik. 

Da vi tradte uden for templet, stralede lyset fra Pora-tat-sanga 
sa staerkt, at hele omradet syntes at glode. Chela'en stod i et 
hjorne af templet og bad os alle om at sta stille i meditation. V i 
kunne se hundreder af skikkelser sta med oploftede arme. 

Stilheden blev brudt af ordene: »Hil, hil, hil, mester Puriji 
synger«. Og tusinder af stemmer sluttede sig til sangen. Ekkoet 
forstaerkede effekten, sa det syntes at vaere endnu flere tusinder 
af stemmer. I morgenens stilhed kunne hvert ord hores. 

Disse var hans ord: »Kunne der vaere en Gud for hinduer, en 
Gud for mongolerne, en Gud for joderne og en Gud for de 
kristne? Der er kun et sandt universelt princip, en styrelse, et 
overhoved, som er uendeligt og guddommeligt. Det centrale lys 
i dette princip kaldes Gud. Gud md omslutte alt og alle, og det 
gor Han ogsa. Alle er Gud. Dette betyder vissehgt, at der ikke 
er en Gud for hver isaer, men en Gud for alle. 

Nar vi siger Gud, sa taler vi om en og om alle, for alle, i alle, 
gennem alle og af alle. Hvis hinduen taler om sin gud og siger, 
at der er ingen anden, sa er hans tanke splittet. Skulle mongolen 
sige, at der er kun hans gud, sa er hans tanke ogsa sphttet, og 
det samme gaelder for joden og for den kristne. Et hus, der er i 
sphd med sig selv er rystet og ma falde. Men er der enighed, 
bestar det for stedse. Vaelg I , hvem I vil tjene. Sphttelse betyder 
fiasko og dod. Enighed i Fader-Moder-Princippet betyder evig 
fremgang, aere og herredomme. A-U-M, A-U-M, A-U-M.« 

Det var, som om hans A-U-M gav genlyd hele verden rundt. 

m 

V i kunne hore ekkoer af AUM-lyden i mindst ti minutter, som 
om en tempelgongon havde lydt. Ti l tider var det, som om selve 
khpperne udsendte AUM-lyden. Da disse mange lyde grad-
vis dode hen, samledes alle i det store klippeamfiteater neden 
for OS, og vi sluttede os til forsamhngen. 

Da vi havde sat os ned med vores gruppe, loftede yogi Santi 
sine arme over hovedet, og vi sang alle i kor AU M som tidhgere. 
Igen var det, som om khpperne udsendte vibrationerne. 
Dette varede, indtil maltidet var forbi. 

Da vi rejste os, stod alle stille et ojebhk. Dernaest sang chela'en: 
»Vi skal byde jer farvel, og vor fulde velsignelse giver vi 
jer, idet vi forlader jeres liflige selskab. Ma vi bede om den aere 
at bhve inviteret tilbage? 

V i tover med at forlade jer, og vid, at vi med laengselsfulde 
hjerter og ojne ser frem til vor tilbagekomst til jer. V i byder jer 
farvel. Ma de rigeste velsignelser af alt, hvad der er helligt bhve 
udgydt over jer.« 

Svaret kom som med en stemme: »I kaere, vi er aldrig adskilt, 
skont I tror, vi er det i fysisk forstand. Det er vi ikke. Den fysiske 
afstand har ingen magt til at adskille, for Gud og I selv gennemtraenger 
rummet. Vi behover end ikke at sige farvel, for vi ser jer 
hele tiden ansigt til ansigt. I kommer ikke, og I gar ikke, for I er 
her hele tiden. Der findes ikke tid, ingen adskillelse og ingen 
bortgang. Nutiden er her, og derfor ogsa fremtiden. Hvor kan vi 
befmde os andet end sammen i Gud? Ga ikke bort, men kom 
herhid, sa I altid er her.« 

Da de sidste ord kom imod os, var vi allerede godt pa vej. 
Samtidig med at vore skridt gik derfra, var vi der stadigvaek. 
Der var ikke nogen adskillelse, og vi har faktisk folt, at vi aldrig 
forlod dette helhge sted. 

Hele dagen lo og sang chela'en. Igen loftede hans latter og 
sang OS bogstavelig talt over de vanskelige steder. 

V i ankom igen til Maha Muni, det stille sted, klokken to 
samme eftermiddag. I stedet for at bhve natten over, rejste vi 
videre, og skont vi rejste i seksten timer og tilbagelagde over 
hundrede kilometer den dag, var vi ikke traette. Saledes naede vi 


til Sansrawar. Her blev vi fort til et smukt tempel naer ved soen, 
hvor vi hvilede os i to dage, for vi fortsatte gennem TransHimalaya-
passet. Dette er noget naer et paradis. Soen hgger 
som en juvel med bjergene som indfatning. Fuglene sang fra de 
omkringhggende traeer. 

Her boede storstedelen af rejseselskabet. V i skulle videre til 
Muktinath sammen med yogi Santi, og den leende chela fulgte 
med OS. V i havde ofte hort, hvor vanskeligt dette pas var, men 
skont vi var undervejs i mange dage, modte vi kun fa vanskeligheder 
og naede Muktinath til tiden. Der blev vi igen budt 
velkommen af Emil og en del af vore venner. 

Ingen ord kan beskrive vor glaede ved at modes med dem 
igen. V i havde rejst langt og havde modtaget den storste gaestfrihed 
og venlighed, men her oplevede vi den begejstring, man 
foler ved en virkelig hjemkomst. 

Medens vi samme aften fortalte om nogle af vore oplevelser, 
sagde Emil: »Nu ved I , hvorfor tibetanerne i hojder pa over 
6000 meter tilsyneladende er uberorte af at baere tunge byrder 
pa deres ryg. Nu ved I , hvordan de bestiger Mount Everest, 
som de pastar, de gor. De gar til toppen af bjergenes gud, som 
de kalder Mount Everest. De overvinder eller kommer op over, 
bjergets gud, ligesom de overvinder enhver byrdes gud. Med 
andre ord, de giver slip pa byrden, sa byrden ikke eksisterer. 
Man kan ikke laegge en byrde pa skuldrene af eller pa det sande, 
guddommelige menneskes hele skikkelse. Nu ser I maske sandheden 
i Jesu ord: 'Kom hid til mig, alle I som lider moje og er 
besvaerede, sa skal jeg give jer hvile'. Det, han egentlig sagde, 
var: 'Sa skai jeg give jer hvile'. Nar I hviler i jeres eget jeg, sa 
skifter I fra byrdens gud til Gud selv, som er hvile og fred. I er 
kommet ud over byrdens gud til hvilens Fader, og derved baerer 
I ingen byrder. Gud, Faderen, er menneskets evne til at taenke 
ret og direkte gennem enhver tilstand. 

Mennesket er, som stovets ynkvaerdige orm, ikke sig selv 
bevidst som Gud, - han er sig kun bevidst og kommer til udtryk 
som ormen. 

Hvis I skyder til mils, m i I rette hele jeres tanke mod milets 

centrum, og med hele jeres vilje rettet imod det, ma I ikke se 

andet for jer end malet. Nar I har ramt plet, si har I fremkaldt 

eller fyldestgjort Gud i et vist mil. 
Gud er jeres guddommehge ideal, det mil, som hver tanke og 

handhng er rettet imod. Det er p i denne made, I fremkalder det 
guddommelige og andelige menneske, Gud son, Kristus; ordet, 
der blev kod. Kodet er Gud, ligesivel som Gud er den, der 
omgiver kodet. Gor det til jeres eneste mil at vaere en villig og 
medvidende samarbejdspartner for Gud, Det store Princip. 
Styr lige mod milet, gor milet ensbetydende med det guddommelige, 
indelige hv, som Gud i jer repraesenterer, og som 
Gud ser som milet for alle. Der er ingen, der nogensinde har 
naet noget, medmindre han med hele sin vilje fastholdt sit mi l 
(Gud) direkte foran sin tankes rene spejl. Denne tankekraft er 
mennesket selv, der handler som Gud, idet han kraever af sig 
selv, at hans opmaerksomhed rettes si direkte mod milet 
(Gud), at det (Gud) straks fremstir. I samme ojeblik, Gud 
bhver lig jeres mil, fremsaet da jeres onske, og det vil bhve 
opfyldt. Hvis dette ikke var et absolut faktum, ville I ikke — og 
kunne heller ikke - have haft tanke for jeres onsker. Ni r jeres 
onske fremsaettes pa denne made, er det guddommeligt. Ni r 
jeres guddommelighed altid holdes i fokus, opstir jeres onsker i 
overensstemmelse med den guddommehge orden. Det er helt og 
holdent inden for jeres muhgheder at sige, hvornir jeres onske 
skal realiseres. I har altid fuldt herredomme. Det stir i jeres 
magt at tale med autoritet. Ti l alle ydre indflydelser er jeres 
befaling: 'Vaer stille!' Dernaest kan I klart og fuldt vidende sige: 
'Der er ingen magt storre end Kristus i mig. Jeg udsender nu 
det ord, som Kristus har givet mig. Jeg priser, velsigner og 
udsender det i mangfoldighed, harmoni og fuldkommenhed.' I 
har allerforst udtalt det ord (Gud), som repraesenterer jeres 
sande onske. G i aldrig tilbage til at bede om noget (den holdning 
skaber tvivl); men fortsaet og husk pi , hvad I har foretaget 
jer. I har fremsat jeres Kristus-ord, I har magen. Det, I onskede, 
er faerdigt og komplet, - det er i overensstemmelse med den 
guddommelige orden. !..,), : \ 

113 


'Vi takker Dig, Gud, for liv og lys, : 

som gives os fuldt og frit; , , ^ 

for fuldendt og endelos rigdom og magt, 

for frihed i fulde drag.' 

Husk pa, at nar der er to, der forener deres andelige styrke, kan 
de erobre verden, selv om de hver for sig intet kan udrette. 
Disse to er Gud og dig, forenet i en malsastning. Hvis andre vil 
slutte sig til jer med samme alvor i malsastningen, bliver jeres 
styrke sa meget storre som kvadratet pa antallet af personer. 
Saledes bliver enhver person, der star frem sammen med Gud 
og forenet med jer, til en kraft, der foroges fire fold. 

Hvis to af jer forenes med Gud og beder om en ting, da skal 
den ogsa gives jer af min Fader. Min Gud bliver jeres Gud, og 
vi er forenet. Forenet med Gud overvinder mennesket det, der 
ikke er af Gud. 

Ga ind i dit lonkammer (dit guddommelige Jeg), luk doren 
for alt andet, luk de ydre ojne og betragt kun dit sande guddommelige 
Jeg. Derved har du ganske stille bragt dig selv i en 
modtagelig tilstand. 

Gudsprincippet er det centrale. Jeg er et med den universelle 
livsenergi. Den flyder gennem mig nu. Jeg ved det, og jeg foler 
det. Jeg takker Gud, min Fader, for evnen til at udrette alle 
ting. 

Nar I beder til Gud med jeres guddommelige Jeg i direkte 
kontakt med den universelle hvsenergi, bruger I denne i fuldt 
mal uden graenser. Gud er det navn, I giver Den alvidende, 
intelhgente And, og denne and er bade i og omkring hvert 
menneske. Det er nodvendigt for jer at lade Gud fremsta gennem 
jer i et ydre udtryk, - derfor er det ikke nodvendigt at soge 
viden og hjaelp fra ydre kilder, nar I ved, at kilden til al viden, 
anden i al viden, forstaelsen af sandheden er latent i jer selv. 
Hvorfor soge viden udefra, nar Gud, Den universelle And, er i 
det indre? Med denne forstaelse pakalder I dette princip, nar I 
vil opna noget, og I ved, at Gud i jer selv er den storste af alle 
laeremestre. 

I bhver klare over, at al den magt, I besidder, forst drages til 

jer og dernaest forstaerkes i jeres indre, hvorefter den udsendes 
for at opfylde, hvad I end befaler den. Dette er Guds made at 
udstrale gennem jer pa. Det er ikke en personhg Gud, men en 
altfavnende Gud inden i jer. Nar I lader Gud fremsta af jeres 
eget indre, er I forbundet med Gud, idet Gud gennemstrommer 
alt. Ved at dyrke Gud i jer selv og se Ham fremsta gennem jer, 
dyrker I Gud, hele den menneskelige famihes guddom. At 
dyrke en udvendig guddom er det samme som at fremkalde 
afgudsdyrkelse. At dyrke Gud i jer selv og at se Gud fremsta 
gennem jer og udga til hele verden er ensbetydende med at 
fremkalde og vaere i bevidst kontakt med Guds udstraling af hv 
og lys overalt. 

Der kan ikke vaere nogen guddom uden for jer, hvis ikke den 
ogsa findes inden i jer, da alt vibrerer i takt med eller udstraler 
energi. Derfor flyder disse vibrationer bade gennem jeres krop 
og uden for den, og disse guddommelige vibrationer omfatter 
hvert atom bade i jeres krop og i hele universet. Derfor placerer 
I Gud alle vegne, foran alt, i alt, omkring alt, omsluttende alt og 
indhyllende alt. Der er ikke en eneste partikel i verdensaltet, der 
ikke gennemstrommes af denne udstralende lys- og livsenergi.« 

Da Emil havde sluttet denne tale, sagde han, at de ville mode 
OS i Hardwar, og dernaest bod han os godnat. 


Kapitel XI 
V 


Da vi naermede os Hardwar og befandt os cirka en dagsrejse fra 
byen, besogte vi en amerikaner, som vi kaldte Weldon, i sit 
hjem. Han gav os en hjertelig velkomst og insisterede pa, at vi 
skulle blive hos ham i nogle dage. 

Weldon, som var en kendt forfatter, havde boet i Indien i 
mange ar og var positivt indstillet og dybt interesseret i vort 
arbejde. Han havde flere gange bedt om at matte slutte sig til 
vor gruppe, men omstaendighederne havde ikke gjort det muligt 
for OS at tage ham med. Da vi naeste dag sad i hans have, 
bemaerkede han pludselig, at han aldrig fuldtud havde accepteret 
aegtheden i beretningen om denne Jesus af Nazareths eksistens 
og hans liv. Han havde omhyggeligt studeret alle tilgaengelige 
kilder, men de var forekommet ham vage og mangelfulde 
i deres konklusioner. Ti l sidst havde han i sin fortvivlelse opgivet 
at komme sagen naermere, da der var alvorlig tvivl i hans 
sind om, hvorvidt et sadant menneske faktisk havde levet. Vor 
chef spurgte ham, om han, hvis han blev bragt ansigt til ansigt 
med denne mand, troede han ville vide, hvem det var, og 
hvorledes ville han genkende ham? 

Weldon svarede: »I har berort et emne, der har vaeret det 
storste og mest motiverende ideal i hele mit liv. I aner ikke, med 
hvilken altopslugende interesse jeg har laengtes efter et handgribeligt 
eller aegte tegn pa den mands faktiske og fysiske tilstedevaerelse 
pa denne jord. Hvert ar er min tvivl blevet styrket, 
indtil jeg opgav ha bet om nogensinde at finde et spor, jeg kunne 
saette min fulde hd til. Og dog har der altid vaeret noget dybt 
nede i mig, som jeg maske kan definere som en uklar tanke eller 
et glimt af hab om, at jeg, hvis jeg pa et eller andet tidspunkt, et 
eller andet sted, blot kunne mode dette menneske ansigt til 
ansigt uden nogen pavirkning udefra, ville vaere sikker pa, at 

116 

det var Ham. Instinktivt vaelder dette op i mig nu, og jeg ma 
sige jer — det er noget, jeg aldrig har sagt et ord om til nogen — at 
jeg ved, jeg ville kende Ham. Dette er den mest oprigtige folelse, 
jeg nogensinde har kendt, og hvis I vil tilgive, at jeg gentager 

mig selv, sa er jeg vis pa, at jeg vil kende Ham.« 

Samme aften, da vi forberedte os pa at ga til kojs, kom vor 
chef ind til os og sagde: »I horte alle samtalen vedrorende Jesus i 
eftermiddag. I blev klar over vor vens oprigtighed. Skal vi 
invitere ham til at tage med os? V i ved ikke, og vi har ikke 
nogen mulighed for at finde ud af, om den mand, der er kendt 
som Jesus af Nazareth vil vaere til stede pa vort bestemmelsessted. 
V i kan ikke kontrollere hans bevaegelser, - vi ved blot, at 
han har vaeret der tidligere. Hvis vi inviterer Weldon til at tage 
med OS, og manden sa ikke er der, vil det sa ikke resultere i en 
endnu storre skuffelse og ikke tjene noget godt formal? Men 
Weldon synes at vaere ivrig efter at tage med os. Da ingen af os 
ved, om Jesus vil komme til stede, sa lad os undlade at antyde 
noget i den retning. Sa tror jeg i ovrigt, tiden vil vaere os 
gunstig.« V i var alle enige. 

Den folgende morgen inviterede vor chef Weldon til at rejse 
med OS. Straks lyste hans ansigt af forventning. Efter at have 
betaenkt sig et ojeblik sagde han, at han havde noget, han skulle 
den folgende onsdag, sa han ville vaere nodt til at vende tilbage 
til den tid. Men da dette var torsdag, havde vi seks dage, og vor 
chef men te, det var tid nok. Sa vi besluttede os for at tage afsted 
samme eftermiddag. Alt gik godt, og vi naede vort bestemmelsessted 
for middag pa andendagen. 

Da vi ankom, bemaerkede vi en gruppe pa tolv personer, der 
sad sammen i haven til det logi, hvor vi skulle bo. Da vi 
naermede os, rejste de sig alle, og indehaveren af huset tradte 
frem for at hilse pa os. I gruppen sa vi Jesus staende. For nogen 
af OS kunne fa et ord frem, var Weldon tradt frem foran os med 
begge haender rakt frem, og med et glaedesudbrud ilede han 
frem, greb Jesu haender og sagde: »Ah, jeg vidste, det var dig, 
jeg vidste det. Dette er det mest guddommelige ojeblik i hele 
mit hv.« 

Da vi blev klare over, hvad det var, der var sket, folte vi 


noget, der lignede en guddommelig glaede feje gennem os, da vi 
sa vor vens glaede. V i tradte frem og udvekslede hilsener og 
introducerede Weldon til gruppen. 

Da vi efter frokost sad i haven, sagde Weldon til Jesus: »Vil 
du ikke tale til os? Jeg har ventet et helt liv pa dette ojebhk.« 

Der var stilhed i nogle fa ojebhkke, sa begyndte Jesus: »I 
denne stille time ville jeg gerne, om I ville erkende, at Faderen, 
som jeg taler til, og som bor i mig, er den samme kaerlige Fader, 
der bor i alle, og til hvem alle kan tale, og som I kan komme til 
at kende hge sa godt, som jeg kender Ham. 

Der ander et pust af lyksahghed hen over de strenge, der 
vibrerer i et menneskeliv, der er rent og guddommeligt. Det er 
sa rent, at den afventende stilhed holder vej ret og lytter. Den 
store, alvidende Gud i jeres indre berorer jeres hand med en 
fortrohg omhed, og den indre stemme overbeviser jer om Faderens 
store og altfavnende kaerlighed. Jeres indre stemme siger til 
jer: 'Jeg ved, du er i mig, og sammen er du og jeg Gud'. Nu 
fremstar Kristus i jer. Vil I ikke bortvejre alle begraensninger og 
sta sammen med mig i anden? Storre tanker er ikke blevet givet 
til nogen end disse, som jeg giver jer. Hvad gor det, at mennesker 
siger, det ikke kan lade sig gore. Hver og en af jer star frem 
som den guddommelige herre, sejrrig og med fuldt herredomme, 
akkurat som I har set mig som sejrherren. Tiden er inde, den 
altopfyldende rene tanke, som I har udsendt til den guddommelige 
mester, har baret frugt i jer selv, og jeres sjael har 
overtaget herredommet helt og holdent. Sammen med mig 
rejser I jer til himmelske hojder. 

V i lofter disse legemer op, indtil deres udstrahng bhver til en 
strale af rent, hvidt lys, og dermed er vi sammen vendt tilbage 
til Faderen, hvorfra vi alle er kommet. 

Gud vor Fader er en udstraling af rent lys, og af dette 
vibrerende lys fremstar alle. I denne vibration star alle forenet 
med Gud. I disse vibrerende lysudladninger bliver enhver materiel 
bevidsthed udslettet, og vi ser skabelser fremsta af det 
formlose, og alle ting bhver fornyet hvert ojeblik. I det oprindehge 
kosmos, den flydende substans, som er Gud, eksisterer alle 
ting, og pa grund af denne tilstedevaerelse af alt er vibrationerne 

H8 

sa hoje, at ingen kan opfatte dem. Medmindre mennesker fremstar 
i and, som vi gor det, er det nodvendigt at haeve kroppens 
vibrationer til andens vibrationer. 

V i kan nu se, hvordan en skabelse foregar hele tiden, idet 
skabelsen forarsages af en udstraling af kosmiske lysvibrationer, 
der forstaerkes i det store Kosmos, og denne udstrahng er den 
store, universielle livs- eller lysenergi, der opretholder alt og 
kaldes udstralingens eller vibrationens Fader. Det er udstralingens 
Fader, fordi den overskygger enhver anden udstraling 
eller vibration. I virkeligheden tilsidesaetter den kun andre, for 
at nye former kan skabes og traede i deres sted. 

Nar vore legemer vibrerer i takt med Andens vibrationer, er 
vi i realiteten lysvibrationer, de storste af alle vibrationer, alle 
vibrationers Gud og Fader. 

Det vil snart blive bevist, at disse kosmiske straler udgor et sa 
fantastisk bombardement, at de er odelaeggende for sakaldt stof 
Disse straler kommer fra al energis kilde, alle grundstoflfernes 
Fader, den oprindehge kilde, hvorfra alle grundstoflferne stammer. 
Dette er ikke odelaeggelse, det er transmutation — en 
omdannelse fra et sakaldt stof til andelig form. 

Det vil snart blive kendt, at disse kosmiske straler har en sa 
voldsom gennemtraengningskraft, at de kan traenge gennem 
enhver masse og sa at sige ryste selve kernen i et sakaldt atom 
og omdanne det til atomer af en anden sammensaetning og 
derved skabe andre grundstoffer af en hojere orden. Pa denne 
made udvikler skabelsen sig til en hojere form for udstraling af 
rent lys eller af selve livet. 

Disse straler, der har en sa enorm gennemtraengningskraft, 
kan let skelnes fra alle andre straler, der kommer fra jordens 
eller solens galakse, og de har fuldt herredomme over alle disse 
straler eller vibrationer. Det vil snart blive kendt, at disse 
straler kommer fra en universel kilde, der ikke kan ses, og at 
jorden konstant udsaettes for et voldsomt bombardement af de 
straler, der er sa kraftige, at de aendrer og forvandler atomerne i 
et grundstof til de sma bitte partikler i et andet grundstof Man 
vil ogsa finde ud af, at nar denne kosmiske strale rammer 
kernen i et atom, vil denne blive sonderdelt. Den deler dette 


atom i sma bitte partikler, der indgar i et andet stof, hvorved der 
sker en omdannelse fra et lavere til et hojere stof Derfor odelaegger 
disse straler ikke stoflFerne, - de omdanner dem fra en 
lavere til en hojere form, fra en materiel til en andehg. 

Dette hojere stof bliver til det, som mennesket onsker, det 
skal vaere. Det bliver til et hojere stof, nar mennesket udtaler 
onsket om det og bruger det til et hojere formal. Nar mennesket 
lever i andehge vibrationer, kan det fuldtud styre og regulere 
disse straler og deres aktioner. 

Saledes sker der omkring mennesker, der lever i andehge 
vibrationer, konstante transmutationer. Disse transmutationer 

— eller omdannelser - er blot skabelsen i en hojere forstand. 
Saledes skabes alle, hvor de star. Skabelsen ophorer aldrig, den 
er kontinuerlig og uendelig. 
Denne straling fra Kosmos bestar af lys og er sammensat af 
sakaldte lysprojektiler, der skyder frem fra Kosmos. Dette 
storre univers er udenom, omfatter og omgiver alle de mindre 
universer. Det storre univers har et sadant omfang, at de 
mindre universers sole opsamler, opbevarer, koncentrerer og 
opbygger den energi, der spredes fra de mindre universer, og 
bringer den tilbage til den centrale sol i det storre Kosmos. 
Denne centrale sol bliver sa ladet med vibrerende og pulserende 
energi, og denne energi bliver sa koncentreret, at de sakaldte 
lysprojektiler udskydes med en sadan strahngsstyrke, at et 
atom, hvis kerne rammes af dem, bhver sonderdelt, men ikke 
odelagt. Dets partikler omdannes til partiklerne i andre stoffer, 
der endeligt assimileres til det stof, de svarer til, hvorved dette 
stof er skabt. 

Liv er den energi, der udloses ved dette sakaldte bombardement 
med lysprojektiler, og den del, der absorberes af de frigjorte 
partikler, kaldes partiklens liv, eller hele stoflFets hv, medens 
den del af energien, der frigores, men ikke absorberes som 
hv, koncentreres og kondenseres igen, indtil den igen kan udsendes 
til sammenstod med andre atomer, der derved sonderdeles 
og frigor partikler, der bruges til skabelsen af andre stoffers 
atomer. 

Pa denne made er skabelsesprocessen kontinuerhg og evinde


hg, - med ekspansion og koncentration og dernaest via reducerede 
vibrationer fortaettet til en form. 

Denne intelhgente og udstralende energi er Gud, der styrer 
universet omkring os, ligesom han styrer det univers, vor krop 
udgor, og som er andehgt og ikke materielt. 

Denne transmutation - eller omdannelse - er ikke nogen 
nedbrydning. IntelHgensen bag det hele styrer pa en sadan 
made, at kun nogle fa af disse lysprojektiler rammer andre 
atomers kerne, med et sadant tidsforhold og i fuld overensstemmelse 
med loven, at der ikke sker nogen forrykkelse af 
balancen. 

Mennesket kan, nar det er et med denne overordnede intelligens, 
pa en regulaer made accelerere denne pavirkning (disse 
kolHsioner), sa dets behov opfyldes ojebhkkehgt. Pa denne 
made fremskynder mennesket naturens langsomme proces. Det 
griber ikke ind i naturen, det arbejder med naturen i en hojere 
vibrationshastighed end den, naturen arbejder med pa sit lavere 
opfattelsesniveau. 'Oploft jeres ojne og se, at markerne er 
hvide til hosten' (Johannes 4.35). Alt er vibrationer og svarer til 
det niveau eller det plan, hvorpa vibrationerne sker. Det niveau, 
der er tale om, har ikke nogen forbindelse med de koncentriske 
baelter eller lag, der omgiver jorden. Disse koncentriske 
lag er ioniseringslag, der omslutter jorden og reflekterer de 
vibrationer, der udgar fra jorden, men de hindrer eller udelukker 
ikke de kosmiske lysstraler. Det er via dem, transmutationen 
eller skabelsen hele tiden foregar. Selv vore legemer omdannes 
fra en lavere til en hojere tilstand, og vi bhver bevidst 
herre over denne forandring ved at holde vore tanker og derfor 
ogsa kroppen bevidst indstillet pa de hojere vibrationer. Saledes 
indstiller vi bevidst kroppen pa en hojere vibrationsakt, og sa 
bliver vi et med denne vibration. 

I denne tilstand venter den, der er herre. Som I nu star, er 
det jer, der styrer og rader over alle tilstande. Og nu ved I , at 
aeren for og bevidstheden om en guddommehg skabelsesakt 
ligger langt ud over den materielle tanke. 

Det forste skridt er fuldt og helt at fa kontrol over alle ydre 
aktiviteter i tanken, sindet og kroppen, idet I fastholder den 


tanke frem for alle andre, at I optraener en fuldkommenhedens 
holdning eller vane, en Guds- eller Kristusvane. Gor dette, hvor 
end I befinder jer, og nar som heist I taenker pa det under jeres 
arbejde eller i jeres fritid. Se denne tilstedevaerelse af det fuldendte 
i jer selv. Gor det til en vane at se den fuldkommenhed, 
denne Guds- eller Kristustilstedevaerelse, som jeres egenthge 
Jeg. Ga sa lidt videre. Forestil jer et guddommeligt, hvidt lys af 
stralende renhed, der straler frem fra det centrale punkt i jeres 
vaesen. Se, hvordan det straler frem med glans og styrke fra hver 
celle, fiber, vaev, muskel og organ i hele jeres krop. Og se sa, 
hvordan den sande Kristus fremstar, sejrende, ren, fuldendt og 
evig. Ikke som jeres egen Kristus, men som jer selv lig Kristus, 
Guds son, den enbarne, Guds eneste sande son, den triumferende 
og altbesejrende guddom. Traed frem og paberab jer dette 
som jeres guddommehge ret, og den vil vaere jeres. 

Hver gang I siger 'Gud', vid da, at I selv repraesenterer Gud, 

og I vil gore verden en storre tjeneste ved at gore dette end ved 

at praesentere mig for den, Kristus, Guds son. Det er langt 

storre og mere aedelt at se jer selv som Kristus og selv repraesen


tere Gud for verden og betragte Gud som en del af jer selv. 

I saetter jer tilrette og beder til mig om at ga i forbon for jer. 
Det er kun godt, at I praesenterer mig for verden som Guds son 
og anerkender de Guds-kvahteter, jeg repraesenterer, nar blot I 
ikke gor mig til et idol eller et afgudsbillede og sa beder til dette 
idol. I samme ojebhk I gor mig til et afgudsbillede og beder til 
det, kompromitterer I mig og jer selv. Det er rigtigt, hvis I 
betragter det ideal, som jeg eller andre repraesenterer, og sa 
at gore dette ideal til jeres eget. Da er vi ikke adskilte fra 
hinanden eller fra Gud, og sa kan mennesket erobre hele verden. 
Kan I ikke se det langt storre, vi kan opna ved sammen at 
sta frem og vaere et i Gud? 

Hvis I dyrker dette med kaerhghed, aerefrygt og hengivenhed, 
bliver det en vane, og snart bliver det en del af jer selv, til hele 
jeres daghge hv. O m kort tid har I gjort guddommehghed til en 
virkelighed, og I er endnu engang den guddommehge Kristus, 
Guds enbarne son. I er et med Den oprindehge And og Energien. 
Gor det til noget virkehgt at fole, se og holde fast ved dette 

Store Lys, -I skal acceptere og vide helt og fuldt, at det tilhorer 
jer, da vil jeres krop om kort tid faktisk udsende dette lys. 

Ti l enhver tid, under alle forhold og i hele den store uendelighed 
har dette ophojede lys eksisteret, - det er overah, - det er 
selve livet. 

Nar noget gores klart for os, er det ved at betragte dette lys, 
at tingene gar op for os. Lyset straler frem og oplyser vor 
bevidsthed. Snart vil livets lys strale frem for jeres undrende 
ojne, som det har vaeret tilfaeldet for alle store sjaele. Mange af 
disse store skikkelser er portraetteret staende i en stor lysstrale. 
Skont I maske ikke ser det, er det lys aegte og udgor selve hvet, 
og det udstraler fra jeres legemer.« 

Her spurgte Weldon, om vi ikke kunne tale sammen om 

nogle af Bibelens laeresaetninger, og det ville Jesus gerne. V i 

rejste os og gik sammen ud af haven. Weldon udbrod: »Taenk 

blot, at her har D u haft kontakt med disse folk, og jeg har levet i 

samme nabolag og har aldrig kendt dem. Denne dag har virke


hg vaeret en abenbaring for mig. Den har afsloret en ny verden, 

et nyt lys og et nyt liv.« 

V i spurgte ham, hvorledes han havde genkendt Jesus, og han 

svarede: »Det undrer jer, at jeg genkendte manden som det, 

han er. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, - jeg ved det bare, og 

der er intet, der kan rokke mig i min opfattelse.« 

Hvis han skulle holde sin aftale, matte han tage af sted den 

folgende mandag, og vi foreslog, at to af os samme dag tog af 

sted til Darjeehng og fulgtes med ham. 

»Tage af sted,« udbrod han. »Jeg har allerede sendt et bud af 

sted, som skal bede en anden om at overtage min aftale. Jeg 

bliver her. Der er ingen, der skal fa held til at sende mig bort 

herfra.« , 


Kapitel X 
V 


Efter en hojst interessant dag, hvor vi havde vasret pa tur 
omkring i landskabet og besogt mange interessante steder, 
vendte vi tilbage til vor hytte klokken otte og fandt vore venner 
samlet i haven. 

Efter en kort diskussion om generelle emner talte Jesus og 
sagde, at de var klare over, at Weldon folte sig forvirret. Han 
fortsatte med at sige: »Jeg skal tale til jer, akkurat som jeg 
onsker, I skal tale til jer selv. Hvis I onsker at gore disse ord til 
sandhed eller gore dem til en del af jer selv, sa behover I ikke 
andre. Disse ord og saetninger skal pa ingen made bruges som 
formler. Elever kan bruge dem til at bringe deres tanker i 
overensstemmelse med Det guddommelige Princip, eller som 
mange siger: 'til at trasne deres tanker til det ene formal'. V i 
benytter ordet Gud sa ofte som muhgt og gentager det mange 
gange. 

Det er velkendt, at jo oftere I siger eller benytter ordet Gud vel 
vidende, at det er det hojeste princip, der bor i og strommer 
igennem jer - jo storre glasde vil I fa af det. Tillad mig at 
gentage, at vor tanke er den, at I ikke kan sige Gud eller bruge 
hans navn for ofte. 

Betragt Gud som det skabende princip, der stremmer igennem 
jer. Koncentrer dette princip og giv det energi, - send det 
derefter ud med endnu storre og dymanisk pavirkning. Da det 
altid flyder bade gennem jer og omkring jer, er I i stand til at 
give det storre virkning ved at sende det ud med hele jeres 
vaesens styrke, idet I med stor kraft driver det frem. Menneskets 
krop er det medium, hvorigennem denne kraft omdannes og 
aktiveres for at kunne opna en storre efFekt og sendes frem i en 
hojere form. 

Der tilfojes saledes dette princip langt storre styrke ved, at 

millioner forstaerker dets udstrahnger og sender dem ud. Og 
dog kan et menneske, der star frem i sin fulde almagt, erobre 
verden. Deraf forstar I , hvad millioner kunne opna pa samme 
made. 

Jo mere I bruger dette navn i bevidstheden om, at det er det 
iboende gudsprincip, I etablerer i jer selv, jo hojere bliver 
vibrationshastigheden i jeres krop. Disse vibrationer bhver koordineret 
og reagerer over for de guddommelige vibrationer, 
som ordet Gud indebaerer og udvirker. Hvis I bevidst siger 
ordet Gud en gang, vil jeres krop aldrig vende tilbage til den 
samme vibrationshastighed, som den havde for I brugte ordet 
Gud. Med dette i tankerne skal I gore disse ord til jeres egne. 
Udtal dem pa jeres eget sprog, hvis I vil. De kommer fra jer og 
ikke udefra. Prov det blot i nogen tid og se, hvordan det virker. 
Husk pa, at hver gang I taenker Gud, sa er I en del af Guds 
guddommehge plan. Disse ord er ikke mine, men jeres ord, der 
kommer fra Kristus inden i jer selv. Taenk pa, at mennesket 

Jesus blev Kristus, da han gav lyset udtryk, det lys, som er selve 
hvet eller Gud. 

Gud, min Fader, Det guddommelige Princip, flyder igennem 
mig og er alt. Og alt, hvad Gud er, det erjeg ogsa. Jeg er Guds 
son, det guddommelige menneske. 

Alt, hvad Gud, min Fader, er, det er ogsa menneskets ejendom 
og ma bruges af det. Derfor harj'e^'et ret til at bruge alt 
stof I virkehgheden udoser Gud, min Fader, alt stof for det 
guddommelige menneske i ubegraenset mal. 

Gudsprincippet er min Fader. er Guds son, begge to i en 
fuldstaendig og komplet enhed. Alt det, Gud har, det er Kristus. 

Lad OS tage ordet Gud. Hvorfor har det ord sadan en magt? 
Det skyldes de vibationer, der udloses, nar ordet udtales. Disse 
vibrationer er de allerhojeste, de er selve Kosmos, den mest 
virkningsfulde vibration. De kommer ind pa Den kosmiske 
Strale og danner den storste udstrahngszone. Denne zone omfatter 
alt, gennemstrommer alt, lever i alt og styrer alt stof 
Disse vibrationer er de styrende elementer i al energi og er dem, 
der opretholder lyset og livet. 

Den styrende intelhgens bag denne straling er den eller det. 


vi kalder Gud, og gennem sin udstraling gennemtrasnger denne 
intelligens alt. Fra denne udstrahngszone udgar bade lyset og 
livet. Nar mennesket accepterer disse to, forener han dem i sin 
krop, de bhver et. Kroppen reagerer straks pa lysvibrationen, 
og dette menneske kommer ind i Gudsvibrationen, - hans krop 
udstraler lys. Saledes gar det til, at en, der fremstar som Gud, 
ofte er usynlig for den, der fungerer i et lavere vibrationsomrade. 
Dette er arsagen til, at ordet Gud er sa kraftfuldt. 

Det er pa grund af dette baerende ord, Gud, at jeres Bibel har 
bevaret en sadan indflydelse og har holdt sig sa laenge. Taenk pa, 
hvor ofte det ord er skrevet og derfor talt i denne forunderhge 
bog. Laeg maerke til de forskelhge former for lysudstrahng og 
deraf folgende hv og energi, der udgar fra hvert ord, hvad enten 
det er skrevet eller talt. Hvert ord bringer sine vibrationer til 
selve sjaelen hos alle, der taler, horer og ser ordet Gud. Og da 
sjaelen reagerer pa den vibration, sa loftes og ophojes den bog, 
hvorfra udstralingerne kommer, hgesom sjaelen oploftes af vibrationerne. 
Saledes far bogen hv, magt og udodehghed. Det er 
i virkeligheden ordet Gud, der har forarsaget dette, og I kan 
saledes sige, at bogen er Gudsordet i dets andehge forstand og 
ikke i ordets bogstavelige forstand. 

Alt for mange tager Bibelen i bogstavelig forstand i stedet for 

at laegge vaegt pa dens sande andehge vaerdi. Men denne mangel 

pa forstaelse gor ikke sa meget, idet de andehge vibrationer 

tilsidesaetter dem, der er skabt af den anden opfattelse. Nar de 

blot en gang taenker eller udtaler ordet Gud, opvejer vibrati


onerne herved deres mangel pa forstaelse. 

Det er Bibelens overlevelsesevne, der har vist sig at vaere en 

sadan anstodssten for spotteren og kritikeren. Ateisten er fuld


kommen ude af stand til at forklare, hvorfor ordet Gud overgar 

og har magt over ordet »ondskab«. 

Gentag ordet »Gud« med omtanke i nogen tid, og prov sa at 

oparbejde en vibration i jeres krop ved ordet »ondskab«. Hvis I 

ikke allerede har erfaret dette, vil det vaere noget af en opdagelse 

for jer. Mange videnskabsmaend haevder, at den teistiske hypo


tese er umuhg. Tag jer ikke af dem, for det, de erklaerede for 

umuligt i gar, det finder sted i dag. 

126 

Er I ikke klare over, at det er pa hoje tid at ga ind i jeres hus, 
bringe det i orden og finde ud af, hvad ordet Gud vil betyde for 
jer? Taenk opmaerksomt et ojebhk, prov det og laeg maerke til, 
om det ikke vil fa jer til at lade alle uoverensstemmelser og 
ska;nderier fare. Sig Gud med hele jeres sjael og fol den glaede, 
der far jer til at behandle jeres medmennesker mere kaerligt og 
retfaerdigt. Forestil jer Gud foran jer, sa vil tidernes tager bhve 
bortvejret som en rogstribe. Intellektet rynker maske brynet 
over for dette, men tag jer ikke af intellektet, det har taget fejl sa 
mange gange. Traed frem med ordet Gud som en dominans i jer, 
sa kan en hel verden i strid og forvirring ikke rore jer. 

Nar I ved med positiv sikkerhed, at Gud eller den hojeste 
vibration eksisterer, og at den er almagtig, sa kan I bruge den til 
at opna alt. Ved hjaelp af den kan I transportere jer selv fra sted 
til sted. Hvis I er et sted, og der opstar behov for jer et andet 
sted, sa husk pa, at det er jer selv, der binder jer til stedet, ikke 
Gud. I bruger gudskraften pa en begraenset made, hvis I bhver, 
hvor I er. Giv shp pa jer selv, udslet begraensningen, befal, at I 
er Kristus, Guds son, et med Gudsvibrationen og Gudsmagten. 
I samme ojebhk I gor det klart, at I er en del af Gudsvibrationen, 
er I ved malet eller pa bestemmelsesstedet. I opnar ikke 
noget blot ved at taenke pa det. / ma erkende og handle. Og elsk og 
tilbed sa Forudsaetningen eller Princippet tilstraekkehgt til at 
handle. 

Troen viser vej gennem tanken, men det kraever en reel 
befaling fra Kristus at bhve et med vibrationen. I samme 
ojebhk I lader denne vibration have fuld kontrol, sta da op og ger 
det, I vil. Erkendelsen bliver gennem kaerhghed og tilbedelse til 
praestationen. At I ikke er jer vibrationernes udstrahnger bevidste, 
betyder ikke, at de ikke er tilstede. Ved at tro pa deres 
tilstedevaerelse og dernaest at erkende den bhver I jer bevidst, at 
de eksisterer, og sa kan I bruge dem. 

Nar I udtrykker en vibration og er takt med vibrationsfrekvensen, 
er I usynhge for det, der udtrykker sig i en lavere 
vibrationsfrekvens. Hvis jeres krop saledes vibrerer ved lysets 
hastighed, er I usynlige for dem, der ikke kan se lyset. Lys er hv, 
og hvis I lever helt i lysets vibrationer, er jeres krop ensbety



dende med liv. Lys og liv er det samme som Gud. Saledes er 
alle, der lever i Gudsvibrationen, lig Gud. 

'Ej mer skal solen vaere dit lys eller manen skinne for dig. 
Herren skal vaere dit lys for evigt, din Gud skal vaere din 
herlighed' (Esajas 60.19). Guds son, Kristus, har ikke laengere 
behov for lys, nar hans krops vibrationer er i takt med Guds 
vibrationer. Hans krop er lys, et lys mere skaert end middagssolen. 
Guds son, eller Guds lov, udtrykt ved rent hv, eller rent 
lys, gennem Jesus eller mennesket, bliver til Kristus pa jorden. 
Hvert menneske bliver Kristus, nar Guds lov bhver forstaet og 
efterlevet. 

'Jeg er verdens lys; den, som folger mig, skal aldrig vandre i 
morket, men have hvets lys.' 
Da sagde farisaeerne til ham: 'Du vidner om dig selv, dit 
vidnesbyrd er ikke gyldigt!' 

Jesus svarede og sagde til dem: 'Om jeg ogsa vidner om mig 
selv, er mit vidnesbyrd dog gyldigt, thi jeg ved, hvorfra jeg kom, 
og hvorhen jeg gar, - men I ved ikke, hvorfra jeg kommer, eller 
hvorhen jeg gar. I dommer efter det udvortes, jeg dommer 
ingen. Men om jeg ogsa dommer, er min dom ret, thi jeg er ikke 
ene om den, men sammen med mig er han, som sendte mig. Der 
star ogsa skrevet i jeres lov, at hvad to mennesker vidner, er 
gyldigt. Om mig aflaegger jeg selv vidnesbyrd, og ogsa Faderen, 
som sendte mig, vidner om mig.' 'De spurgte ham da: 'Hvor er 
din Fader?' Jesus svarede: ' I kender hverken mig eller min 
Fader, - hvis I kendte mig, ville I ogsa kende min Fader.' 
Qohannes evang. 8. 12-19) 

Hvorledes kan I vandre i morket, hvis I vandrer hand i hand 
med Gud? Hvis I lader Gud sejre, er jeres gerninger og resultater 
evige. I fremstod med denne vibration, og sa laenge I lever i 
trofasthed mod dette lys, vil I aldrig ga til grunde eller forandre 
jer, — disse vibrationer varer evigt. 

Der er mange, der har levt et aedelt hv og fuldfort aedle 

handlinger, altsammen gennem Gudsvibrationer. De har sale


des skaberevnen, idet de ved at saenke disse vibrationer lader 

det flydende stof fortaettes og tage form. Det flydende stof er den 

substans, der indeholder alle grundstoffer. Videnskaben vil op


dage, at alle grundstoffer kan oploses til denne flydende eller 
dampformige tilstand. I denne tilstand vibrerer eller udstraler 
alle stoffer ved den samme vibrationsfrekvens. Derfor kan man 
ved at saenke vibrationerne til den hastighed, hvorved stoffets 
partikler fortaettes eller samles, frembringe det stof, man onsker. 
Her spiller de kosmiske straler enwigtig rolle. Det er pa dette 
punkt, transmutationen finder sted. 

Mange store skikkelser har levet, og deres livsvaerk er gaet i 
graven med dem, fordi de ikke var sig den kraft bevidst, der bar 
dem frem. De og andre med dem var sig ikke deres praestationer 
bevidste,hvorfor de glemtes. Hvis de havde erkendt denne kraft 
og dernaest ved afklaret taenkning og handhng havde befaestet og 
givet disse praestationer fast form, ville deres dad have staet sa 
urokkeligt som et bjerg, man ikke kan overse, - akkurat som de 
kaempepraestationer, der i dag kan betragtes af menneskeheden 
som f eks. de asgyptiske pyramider. 

Er det ikke langt storre at leve Kristuslivet? Er det ikke 
umagen vajrd at gore dette til jeres ideal? Udsletter det ikke 
fuldkommen livets smasorger og smaproblemer? Ser I ikke, 
hvilke praestationer, der blev naet af dem, der vovede at sta 
frem og leve Kristuslivet? 

Nar I nar til dette punkt, star I pa Forklarelsens bjerg. 

Menneskenes love og profetier forsvinder og den sejrende 
Kristus star tilbage, alene, men ikke forladt. I kan gore det, og 
alle kan gore det, hvis I blot vil. 

I ved nu, at I og Faderen er et. Dette er et vidnesbyrd aflagt 
af to, der star sammen som en lov, og det vidnesbyrd er sandt. 
Derfor, hvis I vidner om, hvorfra I kommer, da vidner I sandt, 
thi I ved, at I er sammen med Faderen, I gar aldrig til grunde, I 
kender altid Faderen. 'Hvis de havde kendt Faderen, havde de 
ogsa kendt mig', for vore vibrationer ville have vaeret i fuldkommen 
harmoni. 

Jesus rabte da, mens han laerte i helligdommen, og sagde: 'Ja, 
I kender mig og ved, hvorfra jer er! Og dog erjeg ikke kommen 
af mig selv, men han, der har sendt mig, er sanddru, han, som I 
ikke kender. Jeg kender ham, thi fra ham er jeg kommen, og 
han har udsendt mig'. > -
. 
. , 


De S0gte sa at gribe ham, dog lagde ingen hand pa ham, thi 
hans time var endnu ikke kommet. Men mange af folkeskaren 
kom til at tro pa ham og sagde: 'Nar Kristus kommer, mon han 
da vil gore flere tegn, end denne har gjort'. 

Da sagde Jesus: 'Endnu en kort tid erjeg hos jer, sa gar jeg 
bort til ham, som sendte mig. I vil lede efter mig og ikke fmde 
mig, og der, hvor jeg er, kan I ikke komme.' (Johannes evang. 7. 
28-34) 

I ved, at det andelige og det materielle smelter sammen i 
Kristus. Anden ved, at 'jeg er ikke kommet af mig selv, men af 
Faderen'. Templet (kroppen) ma blive en ren kanal, hvorigennem 
Kristus straler frem. Nar Kristus genopstar i den enkelte, 
da vil han gore storre mirakler end dem, jeg har gjort. Som I 
soger, skal I fmde Kristus i mig, og Kristus i jer selv, - vi er alle 
brodre. 

Jeres time kommer, nar Kristus gar op for jer hver isaer helt 
personligt. Da vil I bhve oploftet i Kristusbevidstheden og 
herhggore Faderen, hgesom jeg har herliggjort ham. 

Det star skrevet (Matthasus 27.46), at mine sidste ord pa 
korset var: 'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?' 
Dette er en fuldstaendig forkert oversaettelse. Ordene var i virkehgheden: 
'Min Gud, min Gud, Du har aldrig forladt mig eller 
nogen af dine born, for dine born kan komme til dig, som jeg er 
kommet til dig. De kan se mit liv, sadan som jeg har levet det. 
Og saledes kan de ved at leve det samme tliv legemliggore 
Kristus og bliver et med Dig, Gud min Fader'. 

Der var aldrig sa meget som tanken om nogen svigten eller 
adskiUelse. Kristus stod klart frem laenge for dette tidspunkt. 
Hvis de havde braendt min krop, havde jeg kunnet samle den 
igen af de samme partikler, der blev frigjort ved den tilsyneladende 
tihntetgorelse. Og hvis de havde delt enhver partikel i 
min krop, kunne de ogsa vaere blevet samlet ojebhkkehgt, - der 
ville ikke vaere sket nogen aendring. 

Mennesket er sammensat pa en sadan made, at det, nar det 
traeder frem med forstaelsen af Kristus, frigiver en tilstraekkelig 
maengde af intelhgensenergi, og denne energi og intelhgens 
omslutter mennesket sa fuldstaendigt, at skulle det ske, at livse


lementet adskilles fra partiklerne, sa vil dets intelligens- og 
hvsprincip vaere i stand til at samle og konsohdere disse partikler 
til den samme form, hvori det tidligere har bragt sig selv til 
udtryk. Formen eller skabelonen er til stede, - den er opbygget 
af og med det stof, der ikke kan nedbrydes. Det ville blot vaere 
nodvendigt at samle stoflfet og fylde formen, sa den blev gennemtraengt 
af det samme hvselement, sa ville man have den 
samme fuldendte form eller skikkelse som tidligere. 

I kan derfor forsta, at korsfasstelsen ikke gjorde mig noget, 
den gjorde kun dem fortraed, der forsogte at skade Kristusprincippet. 
Den var et eksempel pa den opfyldelsens lov, der er 
skabt af Det store Princip. Det er en sti, som hele menneskeheden 
kan folge. Nar menneskene folger den, bhver de selv Kristus, 
ved at deres ideal gives en fast form, der ikke kan tilintetgores. 
Ikke engang dette legeme blev odelagt. Dets vibrationer var sa 
hoje, at selve faestelsen til og ophaengningen pa korset blot var et 
symbol pa, at de, der korsfaestede mig havde fuldfort alle de 
begraensninger, som det dodelige kan saette for det legemhge. 
Det var nodvendigt for helt at tilendebringe opfyldelsen af 
legemets begraensninger at laegge legemet i graven, rulle en stor 
sten for og forsegle den. Derfor rabet: 'Det er fuldbragt'. 

Nar det legemhge er tilendebragt, er udodehgheden fuldkommen. 
Derfor er det umuligt at fastholde menneskets udodehge 
legeme selv i en klippegrav. Klippen kunne vaere blevet 
nedbrudt, sa legemet var blevet frigjort, hvis dette var blevet 
nodvendigt. I ser saledes, hvorledes det hele var iscenesat som 
et symbol pa menneskets arv.« 


Kapitel XV 
I 


KAPITEL XVI -

Disse moder fortsatte i nogle dage. Det blev bestemt, at Gordon 
Weldon og jeg skulle blive hos disse mennesker, medens vor 
chef og de andre skulle tage tilbage til Darjeehng, hvor gruppen 
ville etablere et hovedkvarter for at samle og opstille de data, vi 
havde sikret os. 

Efter at de var taget af sted etablerede vi vor lejr mere 
permanent, idet dette ville vaere vort hovedkvarter, indtil chefen 
vendte tilbage i december. 

Lejren befandt sig ved toppen af en hojderyg, der strakte sig 
ud i dalen fra en udlober af hovedmassivet og la i en hojde af 
cirka 150 meter over dalens bund. Placeringen var hojst fordelagtig 
for en hovedlejr, da den var let tilgaengehg i forhold til 
mange forskellige steder, som vi onskede at besoge. 

Lejren la midt i en stor lund med hoje statehge traeer. Grunden 
faldt jaevnt fra hojderyggen ned mod vor lejr, hvilket fik det 
til at se ud, som om lejren la i centrum af et halvmaneformet 
amfiteater med dalen som et stort vaegmaleri, der afgraensede 
den anden halvdel. Hen over dette vaegmaleri gik solen ned i et 
hav af flydende guld. Hver aften blev denne fa^rve reflekteret pa 
den opadskranende flade pa hojderyggen, der tjente som baggrund 
for vort amfiteater, idet den badede den overste kant i et 
hav af pulserende farver og stod som en gigantisk glorie. 

Nar man stod i stilheden, netop som solens sidste straler blev 
afbrudt af horisonten, kunne man forestille sig en vaeldig skikkelse, 
der stod med armene udstrakte i skulderhojde og med en 
klaedning af purt guld draperet omkring sig i de mest kunstfaerdige 
folder og med en aura af rent, hvidt lys, der skod milevidt 
frem. 

En aften, da vi sad naer ved lejrbalet hge for solnedgang, 
syntes solen at strale med den mest forunderhge glans. Dette 

usaedvanlige faenomen var sa udtalt, at alle i vort selskab var 
grebet af det. Der var en, der bemaerkede til en Sanyasi, der var 
ankommet nogle minutter forinden, at det sa ud, som om solen 
forsogte at overga sig selv, for den bod os godnat. »Der forestar 
en glaedelig begivenhed,« svarede Sanyasien. »Et mode af store 
sjaele, der ledsager den hojeste vil samles her om kort tid. Vaer 
stille.« 

Straks syntes der at falde en stilhed som fra det ydre rum over 
scenen. Pludsehg brod en himmelsk stemme gennem stilheden 
med den skonneste klang. Dernaest faldt tusinder af Kokila'er 
ind med en fortryllende hoj kvidren, der blandede sig sa harmonisk 
med stemmen og sangen, at man ikke kunne tro andet, 
end at denne kantate kom fra himlen. Hvis De, kaere laeser, 
havde vaeret vidne til sceneriet og hort denne sang, sa erjeg vis 
pa, at De havde tilgivet mine superlativer. 

Et ojeblik efter forstummede fuglenes kvidren, men sangen 
flod videre mere majestaetisk end nogensinde. Da viste der sig 
pa bakkeskraningen to kvindeskikkelser klaedt i solvskinnende 
klaedninger, som svagt aftegnede omridset af mystisk smukke 
skikkelser. Sa smukke var deres traek, at man blot kan sige: 
»Hvorfor kraenke dem ved en beskrivelse i ord?« 

Bade vi og Sanyasien sad fortryllede og glemte et ojeblik at 
traekke vejret. Pludselig stemte tusinder af stemmer i og deltog i 
koret, og nogle skikkelser begyndte at samle sig i en kreds 
omkring de to centrale skikkelser. Sangen horte op lige sa 
pludsehg som den var begyndt, og skikkelserne forsvandt. Der 
herskede fuldkommen stilhed, og en stor skikkelse viste sig som 
for, men i en storre farveglans. Eftersom solens straler forsvandt, 
blev skikkelsen gradvis mindre, indtil der foran os stod 
en velskabt mandsskikkelse med et fuldendt og symmetrisk 
ansigt og langt bar i en ubeskrivelig farve. Hans krop var hyllet 
i en skinnende hvid klaedning, der faldt fra hans skuldre i store 
artistiske folder. Omkring taljen havde han et lost solvhvidt 
baelte, og sommen af hans klaedning berorte graesset, da han gik 
frem imod os med statelige skridt. E n graesk gud kunne ikke 
have set mere majestaetisk ud. 

Da han kom helt hen til os, standsede han og sagde: »Vi har 


ikke behov for nogen praesentation, - vi behover ikke at vaere 
formeUe. Jeg hilser jer som sande brodre. Jeg raekker handen 
frem og trykker mig selv i handen. Tover jeg med at omfavne 
mig selv? Nej, for jeg elsker jer, som jeg elsker mig selv. I 
samdraegtighed med gudsprincippet elsker vi hele verden. Jeg 
er som I , navnlos, uden alder, evig. I ydmyghed star vi sammen 
i guddommeligheden.« 

Han stod i tavshed et ojebhk. I samme ojebhk blev hans 
klaededragt forandret, og han stod foran os klaedt som os, og ved 
hans side stod en stor Rajputana-tiger. Det var et smukt dyr, 
hvis pels skinnede som silke i solens efterglod. E n momentan 
frygt foer igennem os. V i havde vaeret sa opslugt af det, der 
skete, at vi ikke havde lagt maerke til tigerens tilstedevaerelse. 
Pludsehg trykkede dyret sig mod jorden, men pa en kommando 
fra vor gaest rejste den sig, gik frem og lagde snuden i mandens 
fremstrakte haender. Den bolge af frygt, der havde grebet os, 
forsvandt, og vi var rohge. Vor gaest satte sig ved ilden, medens 
vi trak sammen omkring ham. Tigeren gik et hlle stykke bort og 
strakte sig pa jorden i sin fulde laengde. 

Vor gaest sagde: »Jeg er kommet for at tage imod jeres 
gaestfrihed i nogen tid, og hvis jeg ikke traenger mig pa, vil jeg 
gerne bhve hos jer til den store mella.« V i forsogte alle at gribe 
hans haender samtidigt i vor iver efter at byde ham velkommen. 

Han takkede os og begyndte med at sige: »I behover ikke at 
frygte noget dyr. Hvis I ikke frygter dem, vil de ikke gore jer 
fortraed. 

I har set en menneskeskikkelse, der la inaktiv foran en 
landsby for at beskytte dens beboere. Det er kun et fysisk tegn 
til disse folk. Kroppen hgger udsat, men inaktiv, og er prisgivet 
dyrets barmhjertighed. Men nar skikkelsen er inaktiv, forbliver 
den ogsa urort, og det laegger folkene maerke til. Derfor mister 
de al frygt for dyret, og i samme ojebhk de har mistet deres 
frygt, bhver der ikke udsendt frygtvibrationer. Nar dyret ikke 
modtager nogen frygtvibrationer, ser det ikke menneskene som 
et bytte, men som det ser traeerne, graesset eller hytterne omkring 
dem, som heller ikke udsender frygtvibrationer. Dyret 
passerer maske lige igennem den samme landsby, hvor det for 

134 

udvalgte sig et menneske som bytte, nemlig den, der udstralede 
den storste frygt. I har selv oplevet dette. I har endog set, 
hvorledes det samme dyr har tradt lige hen over den udstrakte 
skikkelse pa jorden for at ga direkte gennem landsbyen pa jagt 
efter nogen, der frygtede det. 

I kan se det samme dyr passere lige midt imellem to sma 
born med mindre end seks meters afstand for at angribe en 
aeldre person, der frygter det. Bornene var ikke gamle nok til at 
kende til frygt, derfor sa dyret dem ikke.« ; 

Minderne om disse haendelser kom vaeltende ind over os, og 
vi blev klare over, at vi ikke havde funderet dybt nok over 
sporgsmalet om frygten til at have registreret dens dybere 
mening. 

Han fortsatte derefter: »Hvis I elsker et dyr, vil det gengaelde 
jeres kaerlighed. Hvis det modstar kaerligheden, vil det odelaegge 
sig selv, for det kan gore jer fortraed. Dyret er sig dette forhold 
langt mere bevidst, end mennesket er.« 

Med et blik pa tigeren sagde han: »Lad os vise vor broder her 
kaerhghed og se, hvordan han reagerer.« 

V i reagerede pa denne anmodning efter bedste evne, og 
ojeblikkelig rullede tigeren sig om, rejste sig og gik hen imod os 
med alle tegn pa glaede i hver bevaegelse. Rishi'en fortsatte 
dernaest: »Hvis I naermer jer et dyr som jeres fjende, sa har I en 
fjende for jer, men naermer I jer som en broder, har I en ven og 
beskytter.« 

Den Muni, der havde ledsaget os fra Tau-kors-templet i 
Tibet, rejste sig og sagde, at han matte forlade os og vende 
tilbage til Hardwar for at hjaelpe pilgrimmene, der skulle samles 
til mella'en. Med en udveksling af hilsener forlod han os. Skont 
han havde vaeret meget stille, havde vi nydt hans kammeratskab 
mere, end vi kunne beskrive. Der er mange som han i dette 
storartede land, - de behover ikke at sige noget, man foler dog 
deres store personlighed. 

Efter at Muni'en var taget af sted, satte vi os ned, men vi 
havde naeppe sundet os, for ind i lejren vandrede Emil, Jast og 
Chander Sen. Efter at have udvekslet hilsener satte vi os ned og 
udarbejdede en rejseplan, der daekkede et stort omrade af land



et. Da dette var gjort, fortalte Emil mange af de interessante 
legender, der knyttede sig til de steder, vi skulle besoge. Af disse 
skal jeg blot fortaelle en, der har forbindelse til det distrikt, hvor 
vores lejr la, og som havde en interessant og naer tilknytning til 

Maha Kumba mella'en, der afholdtes i dette distrikt hvert tolvte 
ar. Til dette mode og til omradets helligdomme strommer der 
hvert ar flere pilgrimme end til noget andet distrikt. Der modes 
her sa mange som femhundredtusind mennesker til en mella. 
Da begivenheden i denne saeson ville bhve af stor betydning, 
ventede man, at antallet ville blive foroget med flere hundredtusind. 
Forventningerne til denne glade begivenhed la allerede i 
luften. 

Under mella'en sorges der for gratis bespisning af alle pilgrimme. 
Hardwar er kendt som Det store, helhge Sted. Sri 
Krishna levede i Brindavan og voksede op i denne dal til sine 
manddomsar. Omradet er et sandt paradis. Det er hjemsted for 
Kokila'en, fuglen med den vidunderhge stemme. 

I dette omrade star de juvelbesatte landemaerker, der fremstod 
der, hvor der faldt draber af den evige nektar, der blev 
spildt fra Amris krukke. Denne nektar var blevet skyllet op af 
havet efter striden mellem guden Devatos og daemonen Asura, 
med andre ord mellem det spirituelle og andelige og det groft 
materielle. Dette kendetegner den periode, hvor Indien vagnede 
op til at indse det andehge livs betydning. Denne krukke 
med nektar var sa kostelig, at der blev udkaempet endnu en 
kamp om besiddelsen af den. Og sa stor var gudens hastvaerk 
med at distancere daemonen, at han spildte nogle draber ud af 
krukken, og der, hvor de faldt, rejste der sig juvelbesatte landemaerker. 


Dette er en legende, der tilslorer den dybere spirituelle 
mening. At betydningen af disse legender er permanent, vedvarende 
og vidtraskkende vil senere blive bekraeftet. 

I dette omrade vandrede vi omkring og besogte mange templer 
i selskab med Den store Rishi. I december stodte vor chef til 
OS, og vi rejste sydpa til Mount Abu. Derfra returnerede vi til 
Brindavan og Hardwar og besogte igen mange templer, hvor vi 
blev begunstiget med det naereste og mest hjertehge forhold til 

disse mennesker og deres liv. Disse naere forhold, laeren, vi 
modtog, og begivenhederne, vi deltog i, kan ikke oflFentliggores. 
Den eneste begraensning, man palagde os, var onsket om, hvis 
vi ville give disse fra os, da at gore det personhgt til sma 
grupper. De anmodede os i virkeligheden om ikke at nedskrive 
disse ting, men at give dem fra os mundtligt og udelukkende til 
mennesker, der bad os om det. 

Det mode, der her fandt sted mellem denne store skare af 
helhge maend og troende, er en oplevelse, vi aldrig vil glemme. 
Der foles intet hastvaerk, ingen forvirring eller traengsel i denne 
vaeldige skare, der alle rejser ad en direkte rute, til et bestemt 
sted og med et formal. Man ser velvilje og venlighed alle vegne 
og horer navnet pa Den Hojeste eller Den Almaegtige pa alles 
laeber med den dybeste respekt. Det er som et andehgt ekko ned 
igennem den uendeligt lange korridor, som man i den vesthge 
verden kalder: tiden. Den har ikke nogen betydning i hele 
0stens udstraekning. 

Man kan kun forestille sig en stor forsamling af fire eller 
femhundredtusind mennesker, man kan ikke taelle dem. 

Da vi sad foran lejrbalet aftenen for den sidste dag inden den 
store mella, forklarede Rishi'en os formalet med denne store 
begivenhed. 

Naesten alle disse moder i Indien har en langt dybere betydning, 
end det ser ud til pa overfladen, eller end det, en gentagelse 
af legenden ville antyde. 


Kapitel XVII 


Rishi'en fortsatte sin tale: »Men der star skrevet: 'Hvad intet 
0je har set og intet ore hort, og hvad der ikke er opkommet i 
noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der 
elsker ham'. (1. Kor. 2.9) Der skulle have staet: 'For dem, der 
elsker og fremstiller Kristus, Guds son'. 

Der er kun fa, der forstar livets princip eller formalet med 
livet. Forstaelsens princip er det, der baerer alle ting og er det 
vaesentlige. Derfor er det et sandt ordsprog, der siger: 'A f alle 
ting prov at erhverve forstaelsen'. At forsta en bevidst malsaetning 
er basis for alt. Det var denne forstaelse, der la bag 
Salomos dygtighed. Han bad om, at forstaelsen matte bhve 
ham givet, og at han matte fa forstaelse for andre. Dette abnede 
op for et sadant vaeld af visdom for ham og bragte ham i en 
sadan magtposition, at han blev begunstiget med sadanne rigdomme 
og en sadan haeder, at han blev kendt som kongen med 
de tusind storslaede vidundere. Dette er symbolsk blevet omtalt 
som Salomos 'tusind hustruer'. 

Pa Salomos tid var en hustru symbolet pa en stor rigdom, en 
overvaeldende forstaelse, der forudsa hele Universets historie og 
dets klare forbindelse med menneskeheden og alle dens forskellige 
folkeslag. Da Salomo gav disse rigdomme til sit folk og 
brugte dem til gavn for dem, blev der til hans forrad fojet 
'tretusind flere', og tallet pa bans'sange 'var ettusind og fem'. 
'Og Gud skaenkede Salomo visdom og klogt i sare rigt mal og en 
omfattende forstand, som sandet ved havets bred'. (1. Kongebog, 
4. 29-32) 

Salomo var ikke nogen konge i ordets bogstavelige eller verdslige 
forstand, han var konge over sig selv og sin husholdning. 
Det var hans kongerige, og fra den trone udoste han kaerlighed. 

forstaelse, visdom, retfaerdighed og overflod til alle, der bad om 
hans rad. 

Pa den tid var det hele menneskeheden, der bad om rad, og 
til svar modtog den kaerlighed, forstaelse, visdom, retfaerdighed 
og overflod i tusindfold. Skont Salomo herskede over dem med 
en 'stav som af jern', var det et symbol pa loven, der aldrig 
svigter. Nar det, han havde udsendt, blev forstorret ettusind 
gange titusind og blev returneret med den samme kraft, sa 
kunne det kongerige, Salomo styrede, selv om det havde omfattet 
hele jorden, ikke rumme den rigdom, der fulgte af den lovens 
eller herrens belonning til den, der kendte til Kristus, Guds 
sons skatte, nar han adlod befahngen om, at Selvet ma sta frem 
og adlyde Gud eller princippet. 

Giv uden tanke om at modtage noget til gengaeld, da vil I ikke 
kunne fatte den belonning, der folger med. Elsk forst Gud og 
dernaest hele jorden. Nar den kaerlighed vender tilbage, har den 
omfattet hele jorden og er foroget tusind gange titusind, idet 
den har passeret gennem tankerne hos milhoner af mennesker, 
og hver har foroget den ettusind gange titusind fold. Nar den 
vender tilbage, er der da plads for dens fylde pa jorden? 

Dette alene har forlost jorden, og himlen er resultatet heraf 
Harmonien er enestaende. Salomo forlangte af sig selv, at han 
skulle gore dette med forstaelse, visdom, retfaerd, overflod og 
stor glaede. Og hvad skete der? Jorden kunne ikke rumme denne 
overflod, - det var ikke laengere en jord, det var himlen. 

Undrer det jer, at man pa Salomos tid kaldte ham en stor 
konge, en gud? De faldt ned og tilbad Salomo, da de troede, han 
kunne skaffe dem alt, hvad de behovede. Men her tog de fejl, de 
forstod ikke, at Salomo var det eksempel, de skulle folge. 
Gud sagde til Salomo: 'Der skal ikke fmdes din hge pa hele 
jorden'. Der kunne ikke fmdes nogen som han pa jorden, thi 
han havde frigivet det jordiske rige, - det himmelske rige var 
hans, og hans folk regerede der lige sa kongeligt som Salomo. 
Han frembragte Gud, menneskets arv, hvilket de matte folge 
ham i. 

Kunne en sadan konge domme en af sine konger til doden 


nar han ved at gore dette domte sig selv til den samme dod 
multipliceret ettusind gange titusind? E n sadan konge herskede 
retfaerdigt, ikke over andre konger, men med dem, og der var 
ikke noget behov for udvendig pomp og pragt. Han behovede 
end ikke nogen krone, thi hele menneskeheden kender den. E n 
sadan konge er en sand hersker, ikke over nogle fa, men over 
alle folkeslag, thi de hersker sammen med ham. Dette er mennesket 
og Gud, der sammen rader over alt. Dette er Israels hus, 
nar huset bhver til traeet, roden, grenen, kvisten, bladet, blomsten 
og blomstens duft, alle racers sande and. 

Sadan en race herskede virkehg pa jorden og vil igen komme 
til at bebo denne jord. Jeg siger jer, I behover ikke at tove, 
himlen er her, hvis hvert folkeslag blot ville lade det ske. 

Nar mennesker naegter at adlyde kaldet, vil de vandre ud og 
vende tilbage gennem fodselen til hvet med dets provelser og 
traengsler, og dernaest vil de ga gennem doden igen og igen, 
indtil de endelig har laert, at hele den menneskehge famihe er 
bygget pa den klippe, der er den absolutte andelige forstaelse. 

For en sadan slaegt eksisterer doden ikke og kan heller aldrig 
komme til det. Derfor findes der ikke nogen karma. Karma er 
blot en gengaeldelse for at bringe strid og disharmoni ind i 
tilvaerelsen. Erstat gengaeldelse med fornaegtelse, sa har I 
korrigeret arsagen bag Karma, thi den eksisterer kun 
i tankerne hos dem, der onsker at fremkalde Karma. Fjern 
arsagen eller erstat den med en hojere tilstand, hvorved den 
lavere tilstand udslettes. Sa har I haevet jeres krops vibrationer 
over dem, der tillader Karma at eksistere. 

Doden fjerner ikke pa nogen made Karma, ej heller kan den 
draebe eller udslette den. Doden foroger og forstorrer blot Karma 
mange fold, sa den i store bolger skyller ind over hvert folkeslag 
og hver familie. I samme ojeblik I giver slip pa dod og genfodsel, 
bliver I befriet fra doden og fra Karma, begge udslettes. 
Udslettes de, bliver de ogsa glemt, glemmes de, bliver de ogsa 
tilgivet. Hvis man pa dette stadium ikke kan forsta livets absolutte 
vedvaren, saledes som det undfanges og bringes til verden, 
da er der en alternativ losning for den fejltagelse, doden repraesenterer, 
og det er reinkarnationen. 

Reinkarnationen er ikke andet end et fyrtarn pa dodens 
blindspor. Nar dette lys viser vej, kan doden overvindes ved nye 
gentagelser af jordiske erfaringer. Gennem den laere, mennesker 
drager af disse erfaringer, nar vi til den afklaring, at vi giver slip 
pa de menneskeskabte trosforestillinger og dogmer, som er 
blevet OS panodt. Og da kan vi igen traede ind i Guds fulde 
herlighed, ind i det lys, der skinner lige sa klart som for, men 
som har syntes sloret, fordi vi har vandret laengere borte fra 
Faderens bolig, den bolig, hvor vort sande jeg har hjemme 
usmittet af menneskeskabt tro og overtro. 

Nar vi igen naermer os Faderens bolig, skinner lyset klarere 
for hver skridt, vi kommer naermere, og nar vi traeder ind, finder 
vi huset badet i lys og med den samme varme og skonhed, som 
kun sas uklart fra vort synsfelt. Der finder vi igen stilhed, fred 
og ro, og vi kan glaede os over dette og feste, sa meget vi lyster. 
Det samme havde vaeret til vor radighed, hvis vi var gaet ind i 
vor Faders bolig, for vi vandrede ud bundet af indlaert tro og 
overtro. Nar vor sogen ender, er alt glemt og tilgivet, hgesom 
det kunne have vaeret fra begyndelsen. 

'Vaer stille, og se Herrens frelse i jert indre'. Sta fuldkommen 
stille rent fysisk og se den fuldkomne frelse, der gives jer, nar 
Herren, Kristus, fremstar som jeres sande je^. Saledes forstod 
jeg og berettede om den lov, Abraham anvendte for sa laenge 
siden. Den er akkurat hge sa gyldig i dag, som den var dengang. 
Manifestationer finder sted pa samme made som de opfattes i 
tanken og udtrykkes i ord og handling efter jeres tro derpa. Hvis 
tanken ikke er god, da er losningen: 'Taenk nye tanker. Naevn de 
ting, der ikke findes, som om de findes'. 

Der er mange oversaettelsesfejl fra de originale tekster til jeres 
bibel, og der er ogsa mange falske profetier. Mange af disse 
skyldes en mangel pa forstaelse af de skrifttegn og symboler, 
oversaetterne havde at arbejde med. 

Disse ting er tilgivehge, for oversaetterne var samvittighedsfulde, 
og deres konklusioner blev fremsat sa godt, som det var 
dem muligt at forsta dem. Men storstedelen var grundlaeggende 
forfalskninger, der med vilje blev forovet for at mystificere, 
vildlede og undergrave huset Israels oprindehge budskab. 


Det forste navn var Is-rael, der betyder den krystalklare eller 
hvide race eller slasgt, - den forste slaegt, der nogensinde beboede 
jorden, den oprindehge eller grundlaeggende race, hvorfra 
alle andre racer udgik. Denne race var ogsa taenkt som en ren 
lysstrale, idet ordet 'race' i mange tilfaelde pa engelsk kan 
betyde 'ray' = strale. U d fra denne race udsprang den ariske 
race. 

Storstedelen af den undergravning af Bibelen fandt sted eller 
begyndte i forste og andet arhundrede for Kristi fodsel, og dette 
anslag blev isaer rettet mod Daniels, Ezras og Nehemias' boger. 
Disse misfortolkninger blev udstrakt til de tidhge vaerker af 
Josefus og andre boger. De viser helt afgorende, at de med 
forsaet blev forovet for at skjule velkendte oplysninger, der 
eksisterede pa den tid, og begivenheder, der skete forud for den 
periode. Disse forfalskninger blev ogsa foretaget for at odelaegge 
det bestemte kronologiske system og den historie, der var blevet 
bevaret af israelitterne fra tidernes begyndelse. Tusinder af 
falske historier om sande begivenheder blev skrevet og sat i 
stedet for de oprindehge, og store maengder sande historiske 
data blev forvansket og udslettet. 

Den ariske race, der var en direkte udlober af denne race, 
brugte det samme kronologiske system, og det er blevet bevaret 
uforfalsket hos dem. Vi a dette system kan disse forfalskninger 
og substitutter let spores. Derfor er vi i besiddelse af en sand og 
fuldstaendig hebraisk kronologi. V i ved, at disse forfalskninger 
blev udstrakt til Salomo og til hans husholdning af hustruer 
ligesom til mange andre af de ti stammer i Israels hus, dets 
ledere, laerere og dommere. 

Efter at de ti stammer var blevet delt i to, blev det oprindehge 
kongerige kendt som huset eller kongeriget Israel. Det andet 
var kendt som Juda stamme. Selv om denne stamme var af 
Israel, var den pa ingen made hele Israel. Nar der refereres til 
Abraham, Isak og Jakob som joder, er det ikke blot en gemen 
fejl, men en forfalskning, da kun efterkommere efter Juda og de, 
der fulgte efter disse, kan kaldes med hans navn »joder«. Betegnelsen 
'jode' blev aldrig anvendt pa Israels ti stammer og 
ej heller pa Israels tolv stammer. 

Israelitterne var ikke joder, men joderne var en stamme af 
den israelske nation. 

Da Juda stamme forlod Palaestina og gik i fangenskab, blev 
navnet 'jode' anvendt pa deres stamme. De, der i dag kaldes 
'joder', er resterne af Juda stamme, der vendte tilbage til Palaestina, 
efter at de var blevet frigivet fra fangenskab. Mange af 
dem havde blandet sig med de omkringboende nationer. De, 
der i dag kalder sig 'joder' er mindre end en trediedel af samme 
blod som den oprindehge Juda stamme. 

Hvor som heist joderne har levet og blandet sig med israehtter 
eller arier, har de trivedes, og det er disse nationer, de kan 
takke for deres hardforhed. Som tiden gar vil joderne indse, at 
det er disse nationer, de vil blive nodt til at ty til om hjaelp, og 
det vil tjene dem vel at holde deres eget hus i orden. 

Den del af Juda stamme, der sluttede sig til israehtterne i 
disse vandringer gennem Europa, tilhorer ikke den race, der nu 
om dage kendes som 'joder'. Den sektion kan pa ingen made 
skelnes fra de andre israehtter, der slog sig ned pa De britiske 
0er og andre steder samt langs Middelhavets kyster, idet de 
gennem giftermal og miljoet har mistet deres stammekarakteristika. 
Jeg var selv af denne race, derfor ved jeg det. 

Joderne er med os. V i kan spore deres historie skridt for 
skridt ned gennem tiderne fra huset Juda til Juda stamme og 
frem til i dag. De er et staende eksempel pa den storslaede race 
der har vaeret med til at bevare Gudsidealet, indtil alle racer 
igen kan bhve samlet til en slaegt med Kristus, Guds son, som 
den styrende faktor i hver gren af denne race, hgesom det var 
tilfaeldet, for den store slaegt begyndte at spredes og sphttes. 

Det er ikke vanskehgt at efterspore Israels vandringer fra 
Jerusalem. De ruter, der blev fulgt af dem, der slog sig ned pa 
De britiske 0er, kan let identificeres, og det samme gaelder 
stammen Dan. Deres navn og historie samt de steder, hvor de 
slog sig ned, afslorer dem. Donaufloden, som er opkaldt efter 
denne stamme, er i dag en aben rute, hvorigennem grene af 
slaegten - efter at have delt sig i stammer - senere passerede for 
til sidst at komme til England under navne som daner, jyder 
(oprindehg en germansk stamme), pikter og andre. Saledes tog 


de ogsa til Skandinavien, Irland, Skotland og andre lande, og 
det var altsa under disse forskellige navne, de kom til England 
og derfra senere til Amerika. Da de naede Amerika, befandt de 
sig i deres tidligere hjemland. I dette deres oprindelige hjemsted 
er de hurtigt ved at miste deres stammepraeg og er ved at 
aendre deres sprog til et sprog, der er det samme som det, de 
talte, da de drog ud. 

De har vaeret undervejs i lange, lange tider, men nu er de 
tilbage i deres hjemland, og det udstraekker sig til Sydamerika, 
Austrahen, New Zealand og Sydhavsoerne og sa langt som til 
Japan og Kina. 

Japanerne og kineserne har kun vandret lidt. De er grene af 
en vital race, der udvandrede fra Moderlandet M u laenge for 
den katastrofe, der fik moderkontinentet til at synke i havet. De 
kaldtes Uigar eller vandrende stammer og er stamfaedre til de 
store mongolracer. Det var i dette hjemland, den hvide race 
naede sin hojeste civilisation. De anvendte stralingsenergi og 
frigjorde atomenergi til nyttigt arbejde. De udviklede ogsa levitationen, 
og saledes transporterede de sig selv fra sted til sted. 
Deres filosofi var helt fri for hedensk dyrkelse, trosopfattelser, 
dogmer og overtro. De dyrkede det sande princip, der gennemstrommer 
hele menneskeheden, mennesket lige sa guddommeligt 
som Gud. 

Israel - Arien er symbolet pa det enkeltstyrede og kloge 
kongedomme og den tilhorende kultur. Fra denne race udgik 
bibelen, og til denne race er dens hojeste forskrifter henvendt. 

Kristus i mennesket var deres ideal. Dette var den fakkel, der 
bar det lys, der altid braender, sceptrets overste krone. For at 
holde denne flamme vedlige og at fa den til at glode stadigt 
staerkere, sa at mennesket aldrig skulle glemme dens forskrifter, 

^ blev disse ikke blot nedskrevet i en, men i tolv bibler. 

For at beskytte dem mod odelaeggelse eller forfalskning byggede 
man tolv lignende bibler i sten og placerede dem rundt 
omkring i hele moderlandet. For at bringe dem sammen pa et 
sted og derved gore forskrifterne evige byggede de den store 
pyramide. Pa denne made ville de bevise, at Kristus, civilisationens 
grundlag, var solidt etableret pa jorden blandt menne


skene og ikke kunne stilles i skyggen eller udslettes. Den ville 
vare for evigt ikke blot som en ledestjerne eller et fyrtarn, der 
ville holde lyset hojt haevet, men som en reflektor for dette lys. 
Den ikke blot reflekterede lyset, men gav den ofte gentagne 
befaling: 'Hvis menneskeheden har mistet sit lys, ga da indenfor, 
der vil I finde optegnet de forskrifter, der vil forny lyset, sa 
det kan skinne for jer, de vildfarne far, der vandrer omkring 
berovet deres lys'. 

Hos Gud er alle, der vandrer uden lyset (livet) som far, der 
har forvildet sig bort fra folden. Men folden er der altid at vende 
tilbage til. Kristus, byrden, venter med taendt fakkel pa dem, 
der vil vende tilbage dertil. Skont den har vaeret skjult ned 
gennem tiderne, er den der altid for dem, der kommer i deres 
sogen efter lyset. 

Det er den forste ytring fra Kosmos. Stemmen, Guds ord, 
toner frem. Her er lyset. Lad der blive lys, flammede det frem fra 
vibrationen, og med disse vibrationer kom livet. At livet aldrig 
er adskilt fra Gud bevidnes af den kendsgerning, at denne store 
pyramide med dens fundament vel forankret pa jorden lofter sit 
hoved ukronet mod himlen. 

Nar mennesket accepterer sin sande arv, Kristus, og den 
kendsgerning, at Kristus er menneskets sande^V^, da vil kronen 
eller slutstenen bhve bragt pa plads, og da vil den sta som et 
evigt vidnesbyrd om, at mennesket aldrig mere vil vandre bort 
fra folden. 

Den store pyramide er en bibel i sten, en uudslettelig bibhografisk 
beretning, der afbilder de begivenheder, praestationer og 
vandringer, der er foretaget af Guds udvalgte folk. Dette betyder 
ikke blot et folk, men alle folkeslag, som accepterer Kristuslyset. 
Den giver ej heller disse folkeslag ret til at handle eller leve 
pa et plan, der er lavere end det, hvorpa Kristus levede. Den 
star som et vidne, hvis menneskeheden eller dens folkeslag 
skulle fare vild eller glemme, og hvis det sande lys slores for 
dem, om at der fra deres midte skal fremsta en, der har den 
sande vilje til at sta frem som Kristus, og som med faklen hojt 
haevet med et flammende lys vil lede dem, saledes som Kristus i 
dem selv burde gore det. 


I arhundreder har civihsationen vaeret pa tilbagetog. I virkehgheden 
har den store race betradt den morke sti sa laenge, at 
det en overgang sa ud, som om den ville miste sin identitet og 
helt vende tilbage til vildskab og barbari. Det blev erkendt, at 
kun nogle fa holdt fast ved menneskehedens rene laere, og at 
disse fa matte traekke sig tilbage i afsondrethed, for at de lettere 
kunne komme sammen, koncentrere og udsende det lys, der 
skulle sikre hele menneskeheden. 

Gennem den gruppe udbredtes den laere, at verden traengte 
til en frelser, et Gudsmenneske, der kunne og ville sta frem og 
gennem tanke, ord og handling belaere og vise grupper — senere 
pa verdensbasis - at Kristus stadig levede i dem og var lige sa 
vital som tidhgere, skont i ojeblikket inaktiv. 

Kristuslyset var blevet skjult for dem pa grund af deres 
uvidenhed og uvilje til at leve et liv som det, Kristus levede. 
Gennem det talte ord, profetien, og forkyndelse til sma grupper 
og enkeltmennesker blev der sendt en proklamation ud til menneskeheden 
om, at den Hojeste havde udpeget en frelser, som 
igen ville leve i sand overensstemmelse med menneskehedens 
hojeste idealer, og at denne frelser ville fremsta pa et saerligt 
forudbestemt tidspunkt. 

Dette var en kundgorelse fra den Hojeste, som Gud udsendte 
gennem en gruppe stammeenheder. Disse enheder indsa, at 
man for at vaekke menneskers interesse for frelseren, der skulle 
komme iblandt dem, matte saette et bestemt tidspunkt for hans 
komme, og at alle skulle instrueres om den made, hvorpa han 
ville komme og formalet med hans komme. Og man fastlagde 
den nojagtige dag, mined og ar for hans fodsel og ogsi den 
nojagtige dato for korsfaestelsen. 

Dette var ikke blot nodvendigt for at give hans laere storre 
vaegt og vitalitet, men ogsi for at bringe menneskehedens tanker 
tilbage til et centralt punkt, thi storstedelen vendte sig helt 
til fremmede guder. Menneskeheden var kommet sa langt bort 
fra sin bestemmelse, at den var truet af en indelig dod. Det blev 
siledes proklameret, at denne Messias eller frelsers legeme 
skulle ihjelslis og ville blive lagt i en klippegrav, samt at en 

m 

genopstandelse ville folge derefter. P i denne mide ville det ga 
op for menneskeheden, at den igen kunne vende sig fra at vaere 
menneskers sonner til at vaere Gudssonner eller lig Kristus, som 
altid er et med Gud. Og ved saledes at leve gudslivet ville 
mennesket ikke mere have grund til at vende tilbage til kaos, 
men fred og god vilje ville herske p i jorden. Det stod ogsa 
skrevet, at denne tilstand var en realitet og eksisterede for alle 
ting, og at han, frelseren, ville belaere dem om deres sande arv. 
Han var siledes en reahtet og var ned gennem tiderne »den, der 
var tilstede i det skjulte«. Og gennem det, han laerte dem, 
fremsprang kilden til Guds forsyn og jordens fylde, der frit var 
til menneskets ridighed. 

Disse profetier var blevet gjort hedenske og forfalsket i tiden 
op til Jesu komme, og den undergravning er fortsat lige til i dag, 
hvor man far mange til at tro, at kristendommens grundlaeggende 
elementer er lint fra tidligere religioner i stedet for at 
erkende, at den altid har eksisteret og udgjort menneskehedens 
hojeste idealer. 

Moderskikkelsen, som skulle fode og opfostre dette Kristusbarn, 
og faderen, der skulle sti som den fysiske beskytter, var 
ogsi beredt for denne ubesmittede fodsel, hver af dem komplet i 
sig selv, og dog forenede i et faellesskab, der skulle vogte over 
dette barn, der skulle vokse sig moden blandt dem, han senere 
skulle belaere. 

Moderen var Maria og faderen Josef, begge efterkommere 
efter David, den sande baerer af lyset, af Abrahams saed, hvilket 
er det samme som Ah Brahm, der betyder baereren af det 
fuldkomne lys fra det store kosmos. 

Menneskenes born var sunket s i dybt, at deres vibrationer 
var lavere end dyrenes. Ved at sta frem og praesentere den 
forlaengst glemte Kristus vidste han kun alt for godt, at de ville 
forsoge at odelaegge hans legeme p i en mide, som var lavere 
end dyrets. Ni r menneskenes idealer ikke ledes af Kristuslyset, 
synker de lavere end dyret. 

Han vidste, at han i si afgorende grad mitte vaere et med 
Kristus, at de ikke kunne rore ham, medmindre han selv ville 


det. Han var frygtlos, da han valgte denne rolle. Den, der 
vaelger den rolle, ma vasre ydmyg og gore sig helt klart, at det er 
den rolle, alle har fulgt gennem deres kristushv. 

Det mode, der skal afholdes her, bekraefter og forstaerker 
denne tanke, sa den star endnu mere klart. I vil kunne observere 
den tavse pavirkning, der udgar gennem de tusinder af 
ydmyge sjaele, der samles her. I kan vurdere dette fuldtud ved 
at tage udgangspunkt i det faktum, at et menneske, der fremtraeder 
i sin guddommelighed, og som udstraler den i fuldt mal, 
kan erobre verden, og doden eksisterer ikke for ham. Foj sa til 
denne pavirkning endnu et menneske med samme kraft, og de 
to over sammen en pavirkning, der er fire fold storre. Multiplicerer 
I dette med det antal mennesker, der er samlede her, da vil I 
indse, hvilken kraft der straler frem til hele verden fra denne 
store forsamling. 

Med et sadant kraftcenter under fuld udstraling vil verden 
kunne genfodes, bringes til live igen og straks blive fornyet, 
hvad enten menneskene forstar det eller ej. Sadanne forsamhnger 
har fundet sted pa navngivne steder hele verden over hvert 
tolvte ar ned gennem tiderne siden laenge, for planeten Neptun 
fodtes. Deres antal var mere beskedent i tidhgere tider, men de 
udstrahnger, der udgar fra en sadan gruppe, har tiltrukket 
andre, uden at et ord er blevet talt. ; , 

Den forste hlle gruppe blev til en stor forsamhng, og dernaest 
var der en af forsamhngen, der dannede en ny gruppe, og 
saledes fortsatte det, indtil der var dannet tolv grupper, og dette 
er den tolvte eller sidste gruppe, saledes at der er tretten grupper 
i alt. Denne gruppe er forsamlet for at forene de tolv nye med 
den forste gruppe, sa de tretten forenes til en komplet gruppe, 
idet man dog modes som de oprindelige grupper pa forskellige 
steder for at gore det lettere at na frem til modestederne. 

Der gores ikke noget forsog pa at skabe en fast organisation, 
og der er heller ingen stive eller faste regler, der skal folges. Den 
eneste form for organisation er den, der findes i hvert enkelt 
menneske, og det er den, der er bestemmende for, hvilken 
gruppe den enkelte foler sig tiltrukket af Modestederne for 
disse forsamlinger er aldrig blevet afsloret for folk i almindelig


bed, hvilket beviser, at man ikke har gjort forsog pa at skabe 
nogen organisation. 

Den forsamhng, der modes i morgen klokken tolv, vil omfatte 
alle grupperne under forste gruppe, idet de tolv vil bygge en 
pyramide, der symboliserer fuldendelsen af Kristusidealet i 
mennesket, medens den trettende vil danne slutstenen eller 
kronen pa vaerket. 

Alle de tretten grupper vil modes hver for sig pa de samme 
steder som tidhgere, og dog vil hver gruppes mode vaere som et 
mode mellem alle grupperne og sammen med hovedgruppen, 
hvilket vil finde sted i morgen. 

Foruden det at samles for at forene de tretten grupper til en 
gruppe, vil der drage tolv ud fra hver af de tolv grupper for at 
hjaelpe med til at danne tolv grupper mere. Multiplicer dette 
med tolv, sa bhver det ethundredeogfireogfyrre grupper. Nar 
disse grupper vokser ved tilgang fra andre dele af menneskeheden, 
vil de igen dele sig i grupper pa tolv. Saledes vil der blive 
skabt en pyramide ud fra grupper pa tolv, indtil den omfatter 
hele jorden. 

Den eneste forudsaetning for at kunne vaere med i disse grupper 
er forst at opstille Kristusidealet for jer selv og dernaest give 
Kristus til den ovrige verden i tanke, ord og handhng. I er da et 
med hele den store gruppe, og der, hvor I moder Gud, ma de 
modes med jer, i jeres hjem, i jeres lonkammer, om sa det er pa 
de fjerneste steder pa jorden, pa bjergenes top eller pa de travle 
handelsmarkeder. At vaere et med Gud er altid den afgorende 
faktor. I samme ojebhk I lofter jeres tanker til Kristus, reagerer 
jeres krop pa Kristusvibrationen. Da vil I ogsa reagere pa den 
samme vibrationspavirkning, som udgar fra denne store forsamling, 
og den energi, der multiphceres med forsamhngens 
antal af mennesker, opfanger jeres Kristusideal og rundsender 
det til hele verden, sa den pavirkning, I udover, fortsaetter 
videre og videre sammen med hele denne faellestanke, der er 
som en vaeldig flodbolge. 

Pa denne made vil disse forskrifter bhve et verdensanliggende 
i stedet for som tidhgere at forblive noget isoleret. E n sadan 
gruppe har ikke behov for noget andet overhoved end hele 


menneskeslaegtens guddommelige styrelse. Der er hverken behov 
for nogen ydre form, nogen sekt eller dogmer. 

Erklaer jer selv for at vaere Kristus og befal jer selv at leve i 
trofasthed mod denne opfattelse af idealet bade i tanke, ord og 
handhng. Pa den made vil I forsta og frembringe Kristus. Nar 
disse vibrationer en gang er etableret, vil de aldrig aftage i 
styrke, omend gruppen eller den enkelte er sig deres tilstedevaerelse 
ubevidst. Men hvis I til stadighed holder fast, vil I blive 
jer disse vibrationer bevidst - og det er en oplevelse og en 
begivenhed, der overgar enhver anden. Det centrale punkt, der 
er skabt, er noget regulaert og sandt og kan aldrig udslettes. Og 
enhver del af menneskeheden ma for eller siden komme til dette 
punkt. For sadanne mennesker abner sig hele universets synskreds, 
og for den enkelte vil der ikke eksistere nogen former for 
begraensning. Dette udsyn, der abner sig for mennesket, falder 
maske uden for disse vibrationers raekkevidde, men det kan 
bringes inden for vibrationsfeltets omrade. Det kan forekomme, 
at et menneske tilsyneladende ikke er inden for vibrationskredsen 
efter, hvad det menneskelige syn kan opfatte, men 
alle er dog tilstede, og vi genkender den enkelte. I , som har 
vandret eller redet hele vejen, har til tider set glimt af dette 
faenomen, ellers ville I ikke befinde jer her hos os. 

Nar menneskeheden er forenet pa en sadan made, kan der sa 
udkaempes nogen kamp mellem Gog og Magog eller Armageddon? 
Ka n menneskeskabte love frembringe en kraft, der vil 
nedtrampe Guds lov, der rader over og sammen med alle 
magter? Her behover blot et gudsmenneske at sige 'Nej', da vil 
det opfyldes, idet alle er enige og reagerer i enighed. Der 
behover ikke anvendes nogen magt. Den skadepavirkning. som 
mennesker med lavere vibrationer udsender, kan koncentreres 
og sendes tilbage til dem med kaerlighed og velvilje. Hvis de star 
imod, vil de blot odelaegge sig selv. Og de, der returnerer 
kaerlighedens pavirkninger, behover ikke engang lofte en hand. 

Disse grupper star som den store pyramide har staet - uudslettelig 
ned gennem tiderne - som et vidne, i sten, for menneskene 
om, at Kristus inden i mennesket var fuldt etableret, 
laenge for der var mennesker pa jorden, og at mennesket ligesom 

Kristus aldrig har vaeret skilt fra Gud. At denne store pyramide 
er et sadant vidne er bevist ved dens alder og renhed i form, 
konstruktion og intellektuel vaerdi. Den er blevet bevaret og 
omtalt som Den Store Pyramide gennem artusinder. Alle de 
videnskabelige informationer, der rummes i denne vaeldige 
masse, blev ikke anbragt der for at fremme videnskaben, da 
man ma vaere saerdeles velbevandret i videnskaberne for at 
kunne tyde dens viden. 

Dens hoje alder og vidunderhge bygningsstruktur har skilt 
den ud som et mysterium for menneskeheden. I dens masse 
eksponeres universets hemmelighed. Hver hnieforing er i praecis 
overensstemmelse med den eksakte videnskabs betingelser og 
metoder. Dette var forudbestemt og arbejder hen imod den 
harmoniske fuldbyrdelse af menneskets bestemmelse: at fremsta 
som Kristus i fuldkommen enhed med Gud. Kulminationen 
af denne fuldbyrdelse vil anbringe slutstenen pa Den Store 
Pyramide.« , ^ , , 


Kapitel XVIII 


Netop som Rishi'en sluttede, kom en gruppe mennesker gaende 
hen imod vores lejr, og Jesus var en af dem. Vi havde lagt mjerke 
til, at de havde samlet sig pa skraningen ikke ret langt fra lejren, 
men vi mente, de samledes til et privat mode, da sadanne 
moder fandt sted overalt i landskabet. 

Da de kom naermere, rejste Weldon sig og gik frem og greb 
begge Jesu haender. Nogen praesentation var ikke nodvendig, da 
de alle var naere venner af Rishi'en og Jesus. Hvad os angar folte 
vi OS som sma organismer, der var parat til at sla rod i en 
hvilken som heist spraekke, hvor der fandtes lidt jord. 

Alle samledes omkring vort lejrbal. Weldon bad Jesus, om 
han ville tale til os om bibelen. Dette modte stort bifald hos alle, 
og Jesus begyndte: »Lad os se pa Davids bon i den treogtyvende 
salme: 'Herren er min hyrde, mig skal intet fattes'. I vil bemaerke, 
at det ikke var nogen bonfaldelse. Forstar I ikke, at den 
egenthge mening er, at Det store Princip leder os ad den vej, vi 
skal ga, eller at Det store Princip gar foran os pa vejen og 
saledes gor de krogede steder lige? Dette princip bereder vore 
veje, hgesom en hyrde gor det for sine far, der er tiUidsfulde og 
afhaengige af ham. V i kan derfor sige: 'Der, hvor vor Fader 
leder os, erjeg uden frygt'. 

Den gode hyrde ved, hvor han skal finde det, der er godt for 
farene, derfor kan vi sige: 'Mig skal intet fattes'. Med David kan 
vi sige: 'Intet kan mig fattes', for jeg'et er vaernet mod alt ondt. 

Alle vore fysiske fornodenheder bliver der sorget for. Vi vil 
ikke blot blive bespist i de gronne vange, men der vil endda 
blive overflod. V i hviler i fuldkommen tryghed ved at vide, at 
alle vore onsker pa forhand er opfyldt og sorget for. V i kan lade 
enhver bekymring falde og sige med David: 'Han lader mig 
hgge pa gronne vange, til hvilens vande leder han mig'. Stilhe


152 

den i deres bla dybder giver os stor fred i sindet og stiller vor 
bekymrede sjael. 

Med kroppen og sindet i hvile gennemstrommer den himmelske 
inspiration, der udgar fra det hojeste princip, vor sjael med 
hvets lys og kraft. Lyset inden i os straler med Herrens herhghed, 
den lov, hvori vi alle er et. Dette andens skinnende lys 
fornyer vor forstaelse. V i star ansigt til ansigt med vort sande 

jeg, sa vi erkender os selv som vaerende et med det uendehge, og 
hver isaer fra dette princip sendes ud for at manifestere fuldkommenheden 
i Faderprincippet. I vore sjaeles inderste ro vender 
vi tilbage til renheden i os selv og ved, at vi nu er blevet 
gjort hele. Deraf ordet: 'Han genskaber min sjael. Ja, skal jeg 
end vandre gennem dodsskyggens dal, da vil jeg ej frygte noget 
ondt.' I hele denne Gudsprincippets fylde og overdadighed, 
hvad er der at frygte? Her hviler vi vore jordiske legemer, Gud 
giver OS ro i sindet og i sjaelen, han bringer os lyset, sa vi bedre 
kan tjene. Og derfor, med denne beredelse i vort indre, hvilke 
ydre provelser skulle give os anledning til at frygte, at noget 
ondt kunne ske os? Gud er midt inde i hver af os, og for hver af 
OS er han en altid tilstedevaerende hjaelp i nodens stund. Det er i 
ham, vi lever, faerdes og eksisterer, og vi siger med en stemme: 
'A k er vel'. 

Nu kan hver af jer sige: 'Gudskaerligheden leder mig direkte 
ind i folden. Den rette sti bhver vist for mig, og jeg bliver hentet 
tilbage, nar jeg kommer bort fra folden. Gudskaerlighedens kraft 
holder mig fast i det gode, derfor kan intet ondt rore mig'. 

Nu kan alle sige med David: 'Thi du er med mig, din kaep og 
din stav troster mig'. 

Nar I forste gang tager dette arbejde op, opfatter de sandheder 
eller fundamentale videnskabelige fakta, der ligger bag alt 
liv og maden at opna det pa, da tager I det forste skridt, og den 
jublende glaede og forklarelse, der folger med, er i den grad ud 
over alt, hvad I tidhgere har oplevet, at I beslutter at fortsaette. 
Derpa kryber tvivlen og frygten og skuflfelserne ind, og det 
synes, som om I sinkes i jeres fremadstraeben. I kaemper jer 
frem, forst i den ene, sa i den anden retning, men I taber 
tilsyneladende terraen. Anstrengelserne synes at overstige det 

153 


menneskeligt mulige, og I begynder nu at skaeve til alt det 
hablose omkring jer. 

I siger: 'Guds born dor omkring os, og ingen i vor generation 
har realiseret det ideal om fortsat og evigt hv, fred, harmoni og 
fuldkommenhed, som jeg har sat mig'. I siger, at idealet forst 
kan realiseres efter doden, og sa giver I shp og finder for en tid, 
at det er meget lettere at flyde med strommen, der for hele 
menneskeheden er pa vej mod kaos. 

Igen har menneskebevidstheden hdt et nederlag. Der var igen 
et menneske, der havde modtaget en stor andehg afklaring, og 
som kunne have fuldfort lobet, men har opgivet, og igen har 
menneskebevidstheden strammet sit greb om menneskeheden. 
Den ene generation efter den anden lader den fa et stadigt 
fastere og mere indaedt tag i sig. E r det sa underhgt, at den 
menneskelige natur bliver svag og skrobelig, og at den ene 
folger den anden i den evindehge traedemolle, hvor blinde leder 
de blinde og sa fremdeles ind i den store glemsel og den store 
malstrom, hvor ikke blot kroppen tvinges til oplosning og forfald, 
men hvor sjaelen males mellem den menneskelige opfattelse 
og de menneskelige fejls ubarmhjertelige mollesten? 

Hvis I som jeg og sa mange andre med mig blot ville indse, at 
det er langt nemmere at lose sine egne problemer i en jordisk 
hvserfaring, end det er at ga videre og videre og akkumulere 
menneskebevidstheden om godt og ondt, som hurtigt bhver til 
en tyk skal. Denne skal bliver tykkere og tykkere, da der bhver 
tilfojet lag pa lag for hver fortlobende erfaring, indtil der skal en 
overmenneskelig kraft med en styrke som en forhammer til at 
bryde gennem skallen og frigore jeres sande jeg. 

Indtil I gor alvor af at bryde skallen og frigore jeres sande jeg, 
vil I fortsaette med at blive slynget rundt i den samme malstrom. 
I kan arbejde, indtil I har forlost jer selv sa meget, at I 
kan se et glimt af horisontens 'storre udsyn'. Da vil I igen 
indstille kampen, - jeres mentale syn er blevet afklaret, men 
jeres krop er stadig indkapslet i skallen. I ved nok, at en nyfodt 
kylhng, hvis hoved er fri af skallen, ma fortsaette med at kaempe 
sig ud. Den ma frigore sig helt fra sin gamle skal og sine 
tidhgere omgivelser, for den kan vokse ind i det nye, som den 

har forudanet og folt, sa snart den prikkede et hul i den skal, der 
tidhgere afgraensede det aeg, den kom af 

I kan slet ikke forsta, at jeg som dreng, da jeg arbejdede ved 
tomrerbaenken med min far, fandt ud af, at der var et hojere hv 
for det gudsfodte sakaldte menneske end at fodes til et menneskeliv 
af kort varighed og gennem hele denne tilvaerelse blive 
malet mellem de mollesten, der udgores af menneskabte love, 
overtro og traditioner, og saledes kaempe sig frem gennem tilvaerelsen 
maske i halvfjerds ar og dernaest ga til en himmel med en 
vidunderhg belonning i form af harpespil og salmesang, der 
ikke har nogen logisk mulighed for at eksistere undtagen i 
tankerne hos de godtroende stakler, der blev udnyttet af min tids 
praesteskab. 

I forstar slet ikke, at det efter denne store opvagnen eller 
erkendelse inden i mig selv tog lange dage og naetter med kamp 
i afsondrethed og stilhed, helt alene at finde frem til dette inden 
i mig selv og med mig selv. Og da jeg forst havde overvundet 
mig selv, kraevede det langt mere og medforte bitre erfaringer i 
den personlige kontakt med mine kaere, som jeg sa gerne ville 
vise det lys, jeg selv havde set, og som jeg var overbevist om 
som det lys, der braender sa klart og oplyser vejen for hvert 
Guds barn, der skabes eller kommer til verden. 

I forstar heller ikke den store fristelse, det var for mig at 
fortsaette den tomrergerning, jeg kunne have gjort til mit liv, og 
sa leve de aremal, der tildeles mennesket ifolge hierarki og 
ortodoksi, i stedet for at tage det hv op, som jeg kun havde anet 
i et ghmt, men som havde ladet mig gennemskue overtroens, 
disharmoniens og vantroens morads. 

I kan slet ikke begribe den fysiske angst, jeg folte, den forsmaedelige 
spot, der blev udost over mig blot af min egen familie 
foruden de andre, jeg forsogte at vise det lys, jeg havde set. I 
forstar ikke, at dette kraevede en vilje, der var staerkere end min, 
og som stottede og opretholdt mig gennem disse provelser. I 
aner ikke, hvilke provelser og kampe, fristelser og nederlag, jeg 
matte lide. Hvorledes jeg til tider desperat kaempede videre med 
knyttede haender og sammenbidte taender, fordi jeg sa og vidste, 
at lyset var der, selv om der kun syntes at vaere en blafrende 

155 


flamme tilbage, og det til tider sa ud, som om den sidste glod var 
gaet ud, og der kun var en skygge i dens sted. Selv da var der 
noget i mig, der var staerkt og sejrende, og som fik mig til at tro, 
at bag skyggen var lyset stadig sa klart som for. Jeg gik videre 
og traengte skyggen til side, og der fandt jeg lyset igen, der 
skinnede endnu klarere efter denne midlertidige formorkelse. 
Og selv da skyggen viste sig at vaere korset, kunne jeg pa den 
anden side af det se den endefige morgenrode, der oprandt med 
en sejr, der overgar al menneskehg forstand, medens menneskeheden 
stadig er holdt nede af frygt, tvivl og overtro. Det var 
selve kraften i denne dybere forstaelse, der fik mig til at fortsaette, 
besluttet pa at drikke baegeret til sidste drabe, sa jeg vidste af 
erfaring, hvad det var, jeg talte om, nemlig at mennesket af 
Guds vilje, men ved sine egne tanker og rene motiver kan bevise 
for sig selv, at Gud er guddommelig. Og at dette menneske, 
Guds sande son, fodt i hans billede og i hans hghed, er lige sa 
guddommehgt som Faderen, og at denne guddommelighed er 
den sande Kristus, som hvert menneske ser og opfatter, og som 
er inden i ham selv og i alle Guds born. 

Denne sande Kristus er det lys, der oplyser hvert barn, der 
kommer til verden. Det er Kristus, Guds og Faderens son, i 
hvem, gennem hvem og ved hvem vi alle har evigt hv, lys, 
kaedighed og sandt broderskab, det sande faderskab og det 
sande forhold mellem son og fader, mellem Gud og menneske. 

I lyset af denne forstaelse af sandheden behover I ikke nogen 
konge, dronning, fyrste, pave eUer praest. Nar I har den sande 
opfattelse, er det jer selv, der er konge, dronning, pave og praest, 

- I og Gud star alene. I udvider denne sande opfattelse til at 
omfatte hele skabelsens univers, og med jeres gudgivne skabende 
evne, omgiver I det hele med fuldkommenheden, som 
Gud ser den, og som han omgiver alt med.« 
TILL^
G 


Ordet: 'arya' eller 'arisk' betyder kultiveret, forfinet, aedel. 
'Aryavarta' var det land, hvis befolkning lagde stor vaegt pa 
racekultur. 

'Arya-bhava' var den aeldgamle betegnelse for den hojeste 
dyd. 'Arya-marga' var den vej, der forer til et aedelt liv. 
Disse forestillinger var blevet overleveret gennem aeoner af 
tid. 

I det antikke Indien var kulturen hojst menneskehg i sit 
udsyn, idet tanken, der la bag, var: »^dl e mennesker i et aedelt 
land«. Derfor finder vi et aedelt folkefaerd, et fuldkomment 
broderskab, sand kaerhghed og respekt for hver menneskehg 
enhedsgruppe, virkeligt ydmyge sjaele, der ved, at alle er lig 
Gud. Dette kunne pa ingen made bhve en anden betegnelse for 
strid og ufred. Det matte blive den dominerende faktor i nationens 
grundlaeggende forhold til opbygningen af en sand verdensbevidsthed. 


Arierne dromte og filosoferede, men deres dromme var realistiske. 
De ikke blot dromte om Gud, de vidste, at Gud faktisk 
horte til og befandt sig i hele menneskehedens hjerter og liv og 
repraesenterede det sande og smukke i alle menneskets forhold. 

E r der noget menneske med sin forstand i behold, der ikke 
anerkender en sadan filosofi, et sadant synspunkt eller holdning 
over for verden? Hvilken holdning kan vaere bedre end at betragte 
verden gennem Gudsmenneskets ojne? E r det ikke takket 
vaere denne holdning, at hele menneskeheden lever et rigere og 
mere harmonisk liv? 

Det ariske budskab er: »Opbyg jeres eget jeg som maend og 
kvinder, sa opbygger I hele menneskeheden«. Ved at gore dette 
undgar man de sakaldte fysiske synder. Ved opnaelsen af dette 
ideal reahserer man den hojeste opfyldelse af jordens pilgrims



fasrd, og med den rette sans for proportioner laegges ungdommens 
rige kraefter som en ofring ved Den store Moders helligdom. 
Saledes finder man noglen til himmerige i sin egen sjael, 
akkurat som man gjorde det for tusinder eller millioner ar siden 
og vil gore det i arene fremover. 

Dette kan opnas her og nu, eller man kan fortsaette og ploje 
sig gennem det materielle ad dets labyrint af veje og gennem 
dets labyrint af tanker, indtil man igen nar frem til det samme 
centrale, hvide lys, som igen er Anden, Kristus i hvert menneske, 
sandheden virkeliggjort for mennesket. Dette er det hojeste 
for alle racer, ahe trosretninger, alle rehgioner, Guds faderskab 
og moderskab. 

Nar forst man har opnaet beherskelsen af selvet, leder Mesteren 
en videre og videre i al fremtid. 

De ariske maend vogtede den ariske kultur, men de ariske 
kvinder har vaeret de storste vogtere af denne kultur. Hele vejen 
ned igennem tiderne har kvinden naeret det moralske, samfundsmaessige 
og pohtiske liv, hendes intuition og det mystiske 
element i hendes medleven har altid staet som et vaeldigt bolvaerk 
om det ariske ideal. 

Aristoteles bad om, at en indisk laerer, der var bevandret i 
Indiens antikke laere og kultur, matte blive bragt til ham, - en 
laerer, der i den aedleste forstand kunne kaldes et sandt menneske, 
psykisk staerkt og intellektuelt og moralsk forfinet. 

Det er Guds lofte, at bonnen altid bliver besvaret. »Dette 
siger jeg jer: bed, og der skal gives jer; sog, og I skal fmde; bank 
pa, og der skal lukkes op for jer. For enhver, def beder, skal 
modtage, og den, der soger, skal finde, og den, der banker pa, 
for ham skal der lukkes op.« 

Med andre ord, Kristus paminder os om, at »nar Princippet 
siger: 'ja', naegt da at acceptere et 'nej'. 'Nej'et kommer ikke fra 
Gud, men stammer fra vor egen svigtende tro pa Guds lofte. 
Guds lofte til menneskene svigter aldrig, men hvor er der fa, der 
virkehg erkender det. Hvor er der fa, der kan mode enhver 
provelse med bevidstheden om at kende til Gud, hvis ikke 
Kristus er blevet forlost i dem selv. 

Hvilken opfordring til at erkende Gud, og hvilken opmuntring 
til at sta klart og sta fast. 

Gudsprincippet baerer sltid over med sine egne, med dem, 
der er rede til at modtage den hojeste erkendelse. Nar de raber 
om hjaelp til at bhve udfriet af deres vanskehgheder, ved de, at 
de bhver det med henbhk pa deres fremtidige renselse eller 
lutring og storre erkendelse. Pa denne made erkender de, at 
modgangen er en ven, fordi den tvinger dem til idel og uophorhg 
sogen efter og kontakt med Gudsprincippet. 

Loftet bestar deri, at »Princippet ikke kan bryde sin egen lov«. Vi 
beder om styrke til at udslette den onde tanke, at loven kan 
brydes, eller at der er en kraft, der kan modsta Guds kraft. Da 
Gud er al magt, ma Gud ogsa opfylde enhver bon. 

Gud er det eneste ord. Det kan ikke svigte. 

B.T.S. 

MU - SOLENS IMPERIUM 


En forsvundet kultur, som beherskede vor verden for 

25.000 ar siden ... 
ET FORSVUNDET KONTINENT, som oberst JAIVIES 
CHURCHWARD igennem et livslangt arbejde 
eftersporede. Fra gravhvaelvinger i et indisk tempel til 
Australien, fra Sibirien til oerne i Sydhavet. 
Som officer i den engelske hser i Indien blev 

Churchward naer ven med en hojtstaende praest, der 
laerte ham at tyde nogle stentavler, skjult gennem 
tiderne i templets hvaelvinger. Her fandt han 
beretninger om en civilisation, som opstod, 
blomstrede og forfaldt - laenge for vor: 
KONTINENTET MU. 

Denne bog er skildringen af, hvordan Churchward 
fulgte sporene efter MU, bogstaveligt talt helt til 
verdens ende, og hvordan det til sidst lykkedes ham 
at sammenflikke et billede af en civilisation, 
forsvundet i tidens tage. 

STRUBES FORLAG 

UES 

James Churchward: MU - det forsvundne kontinent 

iSBN 87-7508-226-8 


DMinU I. OrMLUINU 

0STENS 
VISES 
LIV 


OG 

UERE 

STRUBES